Andre fag

Elektriker Gf.2

11. januar 2022 af MEKAZINTSHEME - Niveau: C-niveau

Hej Derude 

Er den der kan give en forklaring, hvordan  et relæ virker?
På forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
11. januar 2022 af ringstedLC

Et simpelt relæ består af en elektromagnet og et kontaktsæt. Elektromagneten er en spole med et såkaldt anker, der via en mekanisk forbindelse kan bevæge kontaktsættet. Der er ingen elektrisk forbindelse mellem elektromagneten og kontakterne.

Eksempel: Uden spænding over spolen er kontakten åben. Når spolen forbindes til fx 12 VDC danner den et magnetfelt, der får ankeret til at flytte sig og derved sluttes kontaktsættet. Det er altid jævnstrøm over spolen mens det over kontakterne er ligegyldigt.

Der er ihvertfald to formål med at anvende relæteknik:

- En forholdvis lille strøm i spolen kan styre en langt større strøm i kontaktsættet. Dette benyttes fx til indkobling af en bilmotors elektriske startmotor, der kan trække flere hundrede ampere. Fra batteriet går der en meget svær og gerne kort ledning til startmotoren. I den sidder startrelæet, der styres ved at dreje nøglen. Der går så en meget mindre ledning med 12 VDC op til nøglen, der virker som en ringekontakt og ned til startrelæets spole. Uden relæet skulle den svære ledning altså være længere (større modstand ⇒ større spændingsfald) og kontakten bag nøglen være meget kraftigere for at kunne "bære" den store strøm. Man kan sige, at relæteknikken via styrekredsen giver en fjernbetjenning af hovedkredsen.

- Da de to kredse ikke er forbundne kan man have en lavspændt styrekreds (≤ 24 VDC), der styrer en højspændt hovedkreds med fx trefaset vekselstrøm (400 VAC) til en stor elektromotor, blot ved hjælp af et relæ med tre kontaktsæt. Det giver udover fordelene ved fjernbetjeningen, at vi blot skal trykke på en simpel knap (24 VDC er ikke livsfarligt) mens alt det, der skal være isoleret bedre fordi det er livsfarlige spændinger, sidder for sig selv.

Styrekredsen kunne selvfølgelig også være en udgang fra en PLC (Programable Logic Controller); en slags industriel computer.

Relæet blev opfundet i 1835 af Joseph Henry. 1 H (Henry) er enheden for elektromagnetisk induktion. Og selvom det er en evighed siden i forhold til udviklingen af elektroteknik m.m. er relæteknik ikke blevet gammeldags for der bruges stadig masser af relæer.


Svar #2
11. januar 2022 af MEKAZINTSHEME

Tusind tak for hjælp


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. januar 2022 af PeterValberg

Se eventuelt denne video < LINK > lige i starten snakker jeg om relæet

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Skriv et svar til: Elektriker Gf.2

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.