Fra folkeskolen til gymnasiet

Foto: Jim Parkin / Dreamstime

Sommerferien er netop overstået, og det betyder for mange, at de trygge og vante rammer i folkeskolen skal skiftes ud med det nye og ukendte – nemlig gymnasiet. Hvis du er én af dem, der skal starte eller lige er startet på enten stx, htx, hhx eller hf, så har du sikkert hørt en masse om, hvordan det er at gå på en gymnasial uddannelse. Hvis du lige er startet,har du måske allerede nået at danne dig de første indtryk, men hvis du stadig er i tvivl om, hvad det hele egentlig er for noget, så forklarer vi de væsentligste forskelle på folkeskolen og gymnasiet her.

Skridtet op

Når du begynder på gymnasiet, går du officielt fra at være elev til nu at være studerende. Det er deri, springet ligger for de fleste. Det er de pligter, der følger med det at være studerende, der er den store forskel: Flere lektier, mere ansvar og mere selvstændighed. Du er i højere grad overladt til dig selv, men bare rolig, det er ikke så slemt, som det lyder. Det betyder bare – lidt ligesom i folkeskolen– at du selv er ansvarlig for at lave dine lektier, skrive noter i timen, aflevere afleveringer til tiden, møde op til timerne og den slags ting.

Det er meget forskelligt, hvordan nye studerende oplever springet fra folkeskolen til gymnasiet. Nogle beskriver det som et større kulturchok, mens andre mere ser det som at starte på et nyt klassetrin. Uanset hvordan din oplevelse bliver, så kommer du hurtigt til at vænne dig til det.

Du skal stå på egne ben

En af de væsentligste forskelle er, at man skal gå i folkeskole, mens det er frivilligt at gå i gymnasiet. Derfor regner lærerne også med, at du er der, fordi du har lyst, og ikke fordi du er tvunget til det. Der er altså ikke længere nogen, der holder hånden over dig. Der er ikke nogen kontaktbog, der skal skrives i, hvis du ikke har været i skole. Og der er heller ikke længere skole-hjem-samtaler, hvor dine klasselærere opdaterer dine forældre om, hvordan det går. Det er nu, at du for alvor forlader reden og skal se, hvor langt du kan flyve. Det er nu, du skal vise, at du kan stå på egne ben. Og selvfølgelig kan du det.

Mange oplever den højere grad af selvstændighed som en god ting, fordi det er anderledes og spændende at skulle tage ansvar på en ny måde. Husk på, at det hele er lige så nyt for alle dine klassekammerater, som det er for dig. Det gør det en del lettere, at alle andre står i samme situation.

Flere lektier, flere afleveringer og højere niveau

Du kommer hurtigt til at finde ud af, at der er mange flere lektier og afleveringer på gymnasiet end i folkeskolen. I nogle perioder kan det være, der næsten ikke er noget, mens du i andre perioder får den ene aflevering for efter den anden. I de sidstnævnte perioder kommer du til at opleve, hvor vigtigt det er at prioritere og planlægge din tid, så du også kan have et liv ved siden af. Det er dog ikke noget, du skal bekymre dig alt for meget om i starten. Du bliver nemlig ikke kastet for løverne med det samme. Gymnasierne ved godt, at alt er nyt, og derfor starter det hele også i et lavere tempo, som så gradvist øges over de første par måneder.

Det faglige niveau på gymnasiet bliver også hævet en del i forhold til folkeskolen. Du skal i langt højere grad kunne forklare og argumentere for, hvad du siger og gør – både i timen og i afleveringer.

Du bliver udfordret på en helt ny måde, og derfor er forventningerne til dig også højere. Det betyder dog ikke, at du ikke kan have et studiejob ved siden af. Det kan du sagtens, hvis du gerne vil have lidt flere penge.

Det sociale

Mange oplever, at det sociale liv på gymnasierne er helt anderledes end i folkeskolen. Der er hele tiden aktiviteter på tværs af årgangene: Ugentlige morgensamlinger, musiktimer, sportsaktiviteter, elevråd, lektiecafeer, fredagsbarer, studieblade, studieture og alt muligt andet. Der er noget for enhver smag, og det er hele tiden muligt at lære andre studerende at kende. Af den grund bliver gymnasiet for mange også omdrejningspunktet for hverdagen i de tre år, som det varer, og mange danner venskaber for livet.

Og så er der selvfølgelig de berygtede gymnasiefester. Dem har du sikkert allerede hørt en del om. Festerne finder typisk sted fem gange om året, og der bliver ofte hyret enten DJ’s eller musikere til at sætte gang i det hele. Festerne, og især forfesterne, er nogle af de få tidspunkter, hvor det meste af klassen er samlet uden for skoletiden. Derfor spiller de også en stor rolle i forhold til at skabe et godt sammenhold i klassen. Festerne og de forskellige arrangementer er noget, I som klasse kan se frem til, og de er et godt afbræk i en til tider hård gymnasietid.

Deltag i så mange sociale arrangementer som muligt – især i starten. På den måde får du hurtigt en masse nye venner, og så får du også en langt federe gymnasietid!