Fra gymnasiet til universitetet

Aarhus Universitet

Foto: Aarhus Universitet. Lars Kruse / AU Kommunikation

Snart starter tusindvis af unge på de danske universiteter. Måske er du én af dem, eller måske er du stadig i gang med at overveje, hvad du skal bruge fremtiden på. Hvis universitetet indgår i dine planer, så har du sikkert en masse spørgsmål, du gerne vil have besvaret, inden du starter. Du får et overblik over forskellene på gymnasiet og universitetet her.

En ny start

Når du starter på universitetet, starter du på en frisk. En helt frisk. Kapitlet om gymnasiet er færdigskrevet, og forhåbentlig blev det godt. Nu bladrer vi dog videre, spidser blyanten og gør os klar til at skrive det næste – uden helt at vide, hvad det kommer til at handle om. Universitetet er nemlig mange ting på én gang. Det er et studie, det er et opholdssted, det er din ven, det er din fjende, det er opture, det er nedture, det er fester, det er farver, det er hårdt, det er krævende, men det er fedt, og det bliver omdrejningspunktet i dit liv de næste mange år. Du kan godt glæde dig. 

Introdage

Introdagene er typisk den første uge på universitetet. Her stifter du bekendtskab med alle dine nye medstuderende, og de fleste steder bliver I allerede inddelt i hold på 20-30 stykker alt efter studiets størrelse. Du skal desuden også møde dine tutorer, som typisk er ældre studerende. Deres opgave er at guide hele den nye årgang gennem studiestarten på den bedst mulige måde. Introugen varierer meget fra studie til studie, men uanset hvor længe den varer, og hvad I skal, så bliver det en fest. Bogstavelig talt. Tutorerne har arrangeret alverdens sjove aktiviteter, som skal ryste jer sammen, så I så hurtigt som muligt bliver trygge i de nye omgivelser. 

Hverdagen på universitetet

Efter introugen bliver det ret hurtigt hverdag. Og modsat starten på gymnasiet, så starter man lige på og hårdt på universitetet. Du bliver ret hurtigt placeret i en studiegruppe med tre-fire andre medstuderende fra dit hold, som bliver dine faglige og sociale sparringspartnere i starten, hvor alt er nyt. Livet, byen, studiet, boligen, hverdagen.

En ret væsentlig forskel på gymnasiet og universitetet er antallet af undervisningstimer. I gymnasiet havde du typisk 6-8 timers skolegang om dagen. Det kan du som udgangspunkt godt regne med falder. Drastisk. Mange steder har man kun 10-15 timers undervisning. Vel at mærke om ugen! Derfor finder du også hurtigt ud af, at der forventes en del af dig uden for undervisningstiden. Der er nemlig mange flere lektier – primært læsestof – end du tidligere har været vant til. Derudover er der også meget mere gruppearbejde. Alt sammen er noget, du selv skal stå for at planlægge og organisere. Og det kan faktisk godt tage lidt tid at vænne sig til at skulle møde i skole så lidt, og i stedet sidde derhjemme eller på læsesalen og læse så meget. 

Færre fag – mere fordybelse – større ansvar

De fleste studier er bygget op over semestre, der varer et halvt år. På hvert semester vil du typisk have to-tre fag, der ofte kun varer dette ene semester. Når du har så få fag ad gangen, betyder det også, at du får tid til virkelig at fordybe dig i stoffet - modsat gymnasiet, hvor du har haft mange flere fag på samme tid. Og hvis du har valgt det rigtige studie, vil mange af fagene også være spændende nok til, at du rent faktisk har lyst til at læse og blive klogere. 

Den mindre grad af undervisning og større mængde af læsestof betyder også, at udtrykket ”ansvar for egen læring” skal tages endnu mere bogstaveligt end i gymnasiet. Ordet selvstudie kommer du i den forbindelse til at høre en del gange. Og der er noget om snakken. Du kommer nemlig i mange perioder til at bruge mere tid på at læse i bøgerne end på at høre på underviseren. Det er sikkert omvendt af, hvad du plejer. Din primære læringskilde er dermed dine bøger, som du i øvrigt skal købe for egen regning.

Undervisningsformerne

Fra det sekund du begynder på kapitlet om din tid på universitetet, er alt, hvad der hedder mundtlige karakterer fortid. Du skal ikke længere spekulere over, om du mon har været aktiv nok til at få en god karakter. Det eneste, du bliver bedømt på, er dine eksamener. Punktum. Det betyder dog ikke, at du ikke kan være aktiv alligevel, tværtimod. Du bliver bare ikke bedømt på det. Her kan der dog godt være ganske få undtagelser, men hvis det er tilfældet, så er du ikke i tvivl.

Der er to primære undervisningsformer – igen afhængigt af studie – og det er forelæsninger og holdtimer. Til forelæsninger sidder du i et auditorium med op til flere hundrede medstuderende. Her er det primært underviseren, der snakker (typisk om dagens pensum), mens salen lytter efter og tager noter. At tage noter er lige så væsentligt på universitetet som på gymnasiet. Læs derfor gerne vores guide til en god notatteknik

Når du er til holdundervisning, er det mere eller mindre som at være til time i gymnasiet. I sidder ofte 20-30 studerende i et klasselokale, og der er i højere grad lagt op til dialog og diskussion mellem underviseren og de studerende.

Fritid og studiejob

I starten kan det være svært at overskue, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt i forhold til dit nye liv på universitetet. Læsning? Sociale aktiviteter? Undervisning? Studiejob? Du får i perioder travlt med studiet, og i andre perioder mindre travlt. Det er derfor vigtigt at planlægge fremadrettet, så hverdagen bliver mere overskuelig, og der bliver plads til det hele. Mange studerende har et studiejob ved siden af for at kunne få økonomien til at hænge sammen. Alt efter din situation kan det dog være en god idé ikke at arbejde det første halve til hele år, så du kan bruge starten på udelukkende at fokusere på studiet og de forpligtelser, der hører til her. 

OBS: På universitetet varierer alt fra sted til sted og fra studie til studie. Det meste af artiklen gælder generelt for alle, men noget vil unægteligt være anderledes alt efter, hvor du starter.