Flipped Classroom – innovativ undervisning!
Flipped classroom er en ny undervisningsmetode hvor det traditionelle mønster vendes på hovedet. Med flipped classroom får eleven undervisning i hjemmet og 'laver lektier' i undervisningen. Det er dermed det stik modsatte af den traditionelle undervisning, som vi stort set alle er vokset op med. Navnet flipped classroom kommer netop af, at det hele er 'vendt på hovedet'.
Traditionel undervisning
Måden, som undervisning foregår på i Danmark og i det meste af verden, har været den samme siden vores bedsteforældres generation. Her taler vi om klassisk og traditionel tavleundervisning, hvor læreren taler og eleverne lytter. Under denne fasttømrede og efterhånden halvgamle overflade ulmer dog nye tendenser.
Foto: Photl.com
Rundt omkring i verden – også i Danmark – er man så småt begyndt at eksperimentere med nye undervisningsformer. Én af dem er dét, der bliver kaldt ’Flipped Classroom’, som ifølge fortalere af den kan den gavne både de stærkeste og de svageste elever i klassen.
Flipped Classroom bytter rollerne om
Lige nu foregår gymnasie- og folkeskoleundervisningen højst sandsynligt på følgende måde: Eleverne møder ind til time. Læreren gennemgår dagens lektier foran tavlen. Herefter præsenterer læreren nyt stof. Sidst i timen skal eleverne lave nogle øvelser, der skal få den nye viden til at sidde bedre fast. Og så får eleverne til allersidst også lektier for i det nye stof. Sådan kører det i ring.
Det er med andre ord læreren, der bestemmer, hvad eleven skal lære, hvordan eleven skal lære det, hvilke opgaver eleven skal lave for at lære det, hvornår eleven skal lære det, og hvordan eleven skal vise læreren, at eleven har lært det. Det mener fortalerne for Flipped Classroom er en forældet måde at tænke undervisning på, og det vil de lave om på. Derfor foreslår de at bytte rollerne om, så undervisningen centrerer sig om eleverne i stedet for om læreren.
Der findes forskellige ideer og grene af Flipped Classroom, men grundprincippet er, at eleven laver lektier i undervisningen og får undervisning derhjemme. Det foregår i grove træk ved at læreren optager en video, hvor vedkomne gennemgår nyt undervisningsstof, som eleven ser derhjemme i stedet for at lave traditionelle lektier. Dem laver eleverne i stedet på skolen dagen efter. Hermed bruger eleverne ikke skoletiden på at høre på læreren, men derimod på at anvende og bruge det, de har hørt læreren sige derhjemme. I timen sidder eleverne i grupper, så de kan arbejde sammen eller hjælpe hinanden.
Lærerens rolle bliver at vandre rundt mellem grupperne, agere coach for eleverne og hjælpe med opgaverne og øvelserne. Læreren skal dermed reelt hjælpe med det, der i normal undervisning ville have været hjemmearbejde. For mange er det netop lektier, der er det sværeste, og derfor giver det, ifølge tilhængere af Flipped Classroom, mest mening, at eleverne arbejder med opgaveløsning, når de er på skolen i stedet for derhjemme, hvor de ikke kan få hjælp.
Undervisningsvideo - i dit eget tempo
Ud over at dét at lave lektier ofte er sværere end bare at skulle lytte til læreren, så er lektier for mange også det mest frustrerende. For nogen er det svært at komme i gang, og for andre er opgaverne så svære, at de ikke har mulighed for at løse dem. I Flipped Classroom er lektien i stedet en video, som eleverne kan se i deres eget tempo. Den stærkeste elev kan se den én gang og måske spole forbi nogle lette ting, mens den svagere elev kan spole tilbage og se videoen i sit eget tempo. Eleverne kan også se videoen sammen. Og hvis de har spørgsmål, kan de stille dem til læreren dagen efter.
Fortalere for Flipped Classroom ser især én ulempe ved klassisk tavleundervisning. Nemlig dét at alle elever får samme undervisning i samme hastighed, selv om de lærer i forskelligt tempo. Og det mener de, at Flipped Classroom løser ved at eleven selv kan fordybe sig i ny viden derhjemme. Man møder dermed ikke i skole for at lære nyt stof, men i stedet for at bruge det nye stof, man har lært derhjemme, og det er helt omvendt af, hvad de fleste er vant til.