Hvem er god til Samfundsfag :P?

Jeg har AT uge og skal besvare dette spørgsmål udfra en artikel som jeg fatter intet af? Nogen kan hjælpe?

Hvordan har vores holdninger til klimaet udviklet sig i de seneste 40 år?

Klimaforandringer

Du er på vej til Grækenland for at holde efterårsferie. Flyet er nået ind over Ungarn. Så meddeler kaptajnen, at han har fået besked om, at Danmark har opbrugt sin CO2-kvote, og at han derfor returnerer til Kastrup. Din efterårsferie er aflyst.
Økologisk råderum er et udtryk for det ressourceforbrug og den forurening, jorden kan tåle. Tanken blev udviklet i begyndelsen at I 990’erne at miljøgrupper. Først udregner man, hvor meget jorden kan bære, hvad enten det er ressourceudvinding eller forurening. Dernæst fordeler man lige store rettigheder til at forbruge eller forurene til alle mennesker pa jorden. Man kan eventuelt tildele rettighederne i form af kvoter, så mari kan købe sig til flere ressourcer eller til at forurene mere. Det er en forlængelse af tankegangen om bære-dygtig udvikling, som er den vækst, der tilfredsstiller den nuværende generations behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder.
Hvis vi bruger det økologiske råderum på CO2-udslippet og tillader, at atmosfærens indhold at CO, må være 500 ppm se senere, vil en helt ligelig fordeling af udslippet blandt verdens befolkning betyde, at en dansker skal reducere sit CO2-udslip fra 12 til 1,5 tons.5 Der bliver ikke råd til mange ferierejser med ty i fremtiden.
Hidtil har miljøpolitik været et nationalt anliggende. De fleste lande har som Danmark forbud mod visse former for forurening, fx forbud mod brug at visse tung- metaller og plantegifte. Nogle lande har endvidere afgifter på produkter, der forurener eller er særligt ressourcekrævende, det kan være fossile brændstoffer som kul og olie.
Internationalt vil det kun være muligt at regulere forurening og ressourceforbrug, hvis der laves bindende aftaler i form af traktater, I dette kapitel vil vi se på de muligheder, der er, for en international regulering af C02-udslippet.
Hvis vi ikke gør noget ved C02-udslip- pet, vil vi se store udfordringer på andre områder, oversvømmelser og fattigdom fulgt af store flygtningestrømme. Endnu engang ser vi, at verdens udfordringer hænger sam-men.
Klimaet forandrer sig I dag er den gennemsnitlige globale temperatur knap en grad højere end før industrialiseringen. Der er stort set videnskabelig konsensus om, at denne temperaturstigning er menneskeskabt og skyldes udledning af drivhusgasser.
I 1988 nedsatte FN et klimapanel International Panel on Climate Change. Klimapanelet består af verdens førende klimaforskere. IPCC er kommet med stadig mere dystre forudsigelser om klimaforandringer. Hvor de første rapporter var ret forsigtige med at give nogen skylden, skriver IPCC i den seneste rapport fra 2007, at det nu er ,,ubestrideligt, at klimaet bliver varmere”, og at ,,der er meget stor sandsynlighed for, at det er menneskets påvirkning af atmosfærens indhold af drivhusgasser, der får temperaturen til at stige”.
Jordens atmosfære består af flere gasser. De vigtigste er kvælstof (N2) og ilt (02). Disse gasser er dog ik-ke drivhusgasser. De vigtigste drivhusgasser er H2O (vanddamp), CH4 (methan), CO2 (kuldioxid), N20 (lat-tergas og 03 (ozon). Drivhusgasser er en samlet betegnelse for gasser, der samler sig i atmosfæren og sammen med vanddamp blokerer for varmeudstrålingen fra jorden. Vi skelner mellem naturlige og menne-ske- skabte drivhusgasser.
Den vigtigste menneskeskabte drivhusgas er CO2, der stammer fra afbrænding af de fossile brændsler kul, olie og naturgas og fra afbrænding af skov som ligeledes frigør CO,. Andre drivhusgasser forårsaget af ,,menneskelig påvirkning” er metan fra nedbrydning af organiske stoffer (planter) i iltfattige miljøer og fra vore drøvtyggende husdyr og lattergas fra forbrug af kvælstofholdig gødning.
Nogle gang taler vi kun om CO2, andre gange medtager vi andre drivhusgasser, som vi kan omregne til C02-ækvivalenter for at få et samlet tal for drivhusgasserne i atmosfæren, og det tal vokser. Når vi i resten af kapitlet taler om drivhusgasser, mener vi menneskeskabte drivhusgasser.
I flere tusinde år har koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren ligget på omkring 280 ppm, altså parts per million. Der er således 280 kuldioxidmolekyler for hver million luftmolekyler. I dag er koncentrationen på grund af menneskelig aktivitet vokset til 390 ppm, og den stiger stadig.
5 31. Mikael Skou Andersen: Prisen for et godt klinta,
43 / 55
Konsekvensen er, at jordens temperatur stiger, og det fører til andre klimatiske forandringer, blandt andet tørke i nogle dele af verden og heftige regnskyl i andre egne. Voldsomme storme vil blive almindelige i store dele af verden. FN har en målsætning om, at temperaturen på jorden kun må stige med to grader. Hvis den stiger mere, vil situationen komme ud af kontrol, og vi vil få en accelererende temperaturstigning, som vil blive meget svær at stoppe.
Drivhusgassers bidrag til drivhuseffekten: Kuldioxid 62 pct. Metan 21 pct. CFC-gasser 14 pct. Andre drivhusgasser 3 pct.
Vi forbinder ofte C02-udslippet med vores industriproduktion, opvarmning og transport. Men ganske store dele af udslippet stammer fra andre kilder. Ca. 20 pct. af verdens samlede udledning af drivhusgasser kom-mer i form af metan fra den animalske produktion. Det er lige så meget som alle kraftværker i verden udle-der. Fældning og afbrænding af tropiske skove bidrager med Ca. 18 pct. af det globale C02-udslip, mere end alle verdens tog, biler, fly og skibe tilsammen. Jens Hesselbjerg Christiansen, seniorforsker DMI: Det officielt anerkendte niveau for CO2- indhold i atmosfæren er i dag 390 ppm, parts per million. Hvis det fortsætter med den nuværende stigningstakt, og vi ikke griber ind, bliver koncentrationen fordoblet inden næste århundrede. Det betyder, at det bliver meget varmere, 6 grader varmere end nu.”
Det Internationale Energiagentur under OECD har beregnet, at såfremt temperaturen kun må stige to grader, skal udledningen af drivhusgasser holdes under 450 ppm. Det kræver, at det globale CO2-udslip begynder at falde senest i 2020. Vi skal altså have knækket kurven for det voksende forbrug af fossile brændsler. Trods klima- debatten og høje oliepriser stiger energiforbruget fortsat i næsten alle lande, og allerhurtigst i udviklingslandene. IEA har beregnet, at verden for at opfylde målsætningen skal investere 9.200 milliarder dollars (9.200.000.000.000) inden 2020. Det vil ifølge IEA årligt udgøre 0,79 pct. af det glo-bale BNP. Det er et umådeligt stort beløb, men hvis vi sammenligner beløbet med diverse bankpakker for at redde verden ud af finanskrisen, er beløbet faktisk ret beskedent.
Kulstofkredsløbet Den stigende mængde drivhusgasser hænger som sagt sammen med afbrænding af fossile brændsler, der indeholder kulstof.
Kulstof er et organisk stof, der findes i alle planter. Det dannes, når planterne vokser, gennem den kemi-ske proces, der kaldes fotosyntese.
Et grønt stof i bladene, klorofyl, opfanger energi fra sollyset og bruger energien til at omdanne kuldioxid fra luften og vand fra (orden til glukose (sukker), som planterne bruger til deres vækst.
6C02 + 6H2O + sollys ? C6H1206 + 602
Fotosyntesen binder store mængder kuldioxid, som frigives igen, når planten dør eller afbrændes. De sto-re tropiske skove binder således store mængder CO2 fra luften. Når skoven afbrændes for at give plads til landbrug forøges luftens indhold af CO2.
En del af det organiske plantemateriale bliver dækket af ler og sand, for det rådner. På den måde opsam-les store mængder kulstof i jorden, der i løbet af millioner af år omdannes til kul eller olie.
Når vi i dag afbrænder kul og olie, sker der en iltning af kulstoffet, og der dannes igen CO2.
Udledningen af CO2 sker altså dels ved, at vi afbrænder kulbrinter (kul og olie), dels ved at vi afbrænder skove, der ellers kunne have bundet store mængder CO2. Vi udleder også CO2, når vi graver tørv, der er delvist nedbrudt plantemateriale i moser.