Side 2 - DF og EU

I EU har en række lande besluttet at føre en fælles valuta, Euro'en. Euro-landene har overdraget det pengepolitiske ansvar til den europæiske centralbank, som arbejder sammen med landenes nationale centralbanker inden for eurosystemet. Inden for det europæiske eurosystem sikrer den fælles valuta prisgennemsigtighed, som betyder at man nemt kan sammenligne priser. Det skærper konkurrencen fordi, at det bliver lettere at finde frem til den billigste leverandør af en varer eller tjenesteydelse. Den fælles valuta fjerner også risikoen for valutakursudsving. Euroen gør det lettere og handle og investere inden for Euroområdet-man skal ikke veksle penge, når Eurolandene handler sammen. De finansiele markeder fungerer mere effektivt fordi, at de bliver mere integrerede. For folk er det blevet lettere at rejse, handle or arbejde i de andre Euro-lande. Prisniveauet er blevet mere stabilt, og investeringer er blevet mindre usikre. At samle lande med forskellige kulturer og historie, og få dem til at samarbejde kan være svært. 

Euro'en har betydet, at folk kan rejse rundt i eurozonen uden at veksle penge og betale vekselgebyrer, hver gang de krydser grænsen til et andet EU-land. 

ECB's vigtigste opgave er at fastholde prisstabilitet og dermed beskyttes pengenes værdi. Mønter og sedler er selvfølgelig kun metal og papir, men folk har tillid til euroen. Så længe folk har tillid til en valuta, er mønterne og sedlernes værdi uden betydning. Mønter og sedler er altså kun værdifulde fordi, at de accepteres som betalingsmiddel. 

Pengenes værdi afspejles i deres købekraft dvs. værdien af de varer, som man kan få for pengene. ECB sørger for, at den mængde penge som er i samfundet er rigtigt afstemt i forhold til værdien, som man kan købe for pengene. På denne måde beskyttes valutaens værdi. ECB fastlægger og gennemføre pengepolitikken i euroområdet. ECB udsteder pengesedler, køber og sælger valuta, når det er hensigtmæssigt, de ejer og forvalter også valutareserver. ECB er med til at sikre, at alle kreditinstituter fungerer hensigtsmæssigt og pålidelige. Målet er, at opretholde et solidt finansielt system. 

Bankunion

Et fælles banktilsyn(tilsynsmekanisme)

En fælles metode til at afvikle nødlidende banker(afviklingsmekanisme)

Indskydergaranti-kunderne er sikret 100.000 euro, hvis banken krakker.

EU og Nobels Fredspris

I 2012 modtog EU Nobels Fredspris for dets arbejde for fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder I Europa

EU får prisen, fordi unionen har skabt stabilitet, fred og sikkerhed i Europa siden Anden Verdenskrig og styrket menneskerettigheder i Europa

Med østudvidelsen har EU skabt fred og forsoning i dette område.

Nobels Fredspris er en anerkendelse af EU's grundlov, hvor der står, at formålet med organisationen er at sikre fred og frihed. 

EU har ved at knytte Frankrig og Tyskland ind i et samarbejde er fred mellem de to lande sikret efter mange indbyrdes konflikter og krige. 

EU har med sin udvidelse mod østlandene styrket yderligere menneskerettigheder og demokrati på dette kontinent. 

EU har bidraget til, at Europa har gået fra at være krigens kontinent til fredens kontinent. 

Tildelingen af Nobels fredspris er desuden et signal om, hvad Europa kan miste, hvis fællesskabet går i opløsning. 

Stabilitets-og vækstpakken

Stabilitets-og Vækstpakken er et resultat om at indføre Euro'en som fælles betalingsmiddel i Euro-zonen. 

Deltagelse i den fælles valuta, euroen, betyder, at den førte finanspolitik i medlemslandene, og specielt udviklingen i det offentlige budgetunderskud og gældsniveau, får betydning for de øvrige eurolande. Pengepolitikken i Eurozonen varetages af den europæiske centralbank. Finanspolitikken er dog stadig et nationalt anliggende.

Stabilitets-og vækstpakken skal sikre, at medlemslandene har sunde og holdbare offentlige finanser. Det er den offentlige budgetsaldo og offentlige bruttogæld, der anvendes som mål for udviklingen i de offentlige finanser. Medlemslandene skal derfor på mellemlang sigt sikre, at den offentlige budgetsaldo er i balance eller i overskud. Hvis et lands budgetsaldo overskrider 3 procent af BNP, kan der indledes en procedure mod landet med det formål at sikre, at det offentlige budgetunderskud bringes under 3 pct. af BNP. I alleryderste konsekvens kan et euroland idømmes økonomiske sanktioner vedvarende overskridelse af referenceværdien på de 3 pct. for det offentlige budget underskud. 

Vækst-og stabilitetspakken har krav om, at det årlige budgetunderskud højest må være 3 pct. af BNP og statsgælden højest må være 60 pct.

Finanskrisen og euro'en

Euro'en kom i problemer i 2010. Nogle af Euro-landene kom nemlig ind i store statsbudgetunderskud og statsgæld pga. finanskrisen og den konjunkturnedgang, som den resulterede i. Når et land er i en lavkonjunktur betyder det faldende skatteindtægter og stigende udbetalinger af arbejdsløshedsunderstøttelse, da arbejdsløsheden er høj

Nogle lande blev hårdere ramt end andre. Spanien og Irland blev især hårdt ramt, da de havde haft ejendomsbobler med byggeaktivitet kørende i flere år. Byggeri og anlægge i disse lande faldt, og det betød en voldsom økonomisk nedgang. I Irland måtte staten hjælpe store banker, som havde lånt alt for mange penge ud til byggeprojekterne. 

Krisen i 2010 medførte, at euro'en faldt kraftigt i kurs i forhold til dollaren. Investorerne havde ikke lyst til at købe europæisk statsgæld. De ville ikke købe de obligationer, som nogle lande udstedte for at finansiere statens gæld. Problemet kunne ses ved på forskellen mellem renten på tyske aktier og obligationer i forhold til "de økonomisk svage" Euro-landes aktier og obligationer.  I en velfungerende Økonomisk-Monetær Union vil sådanne renter blive udlignet, fordi investorerer vil flytte penge fra lavrenteobligationer til højrenteobligationer og på den måde udligne satserne. Det skete bare ikke. I perioder var renten på græske, spanske og irske statsobligationsrenter på over 10 pct, mens tyske lå under de ønskede 3 pct.

De sydeuropæiske lande havde store problemer under krisen. Krisen medførte, at det blev dyrt for dem at finansiere underskuddene på de offentlige budgetter(flere udgifter end indtægter), når renten på deres statsobligationer steg. 

Situationen ville ende i en alvorlig krise, hvis man ikke gjorde noget. Man forsøgte at lokke og true Grækenland til at øge besparelserne på statsbudgettet og lave en plan for, hvordan statsgælden skulle nedbringes. Det førte til store demonstrationer i Grækenland, da problemerne skulle løses ved besparelser på de offentlige budgetter. Det betød at Grækenland skulle spare, hvilket også ville ramme befolkningen. Hvis Grækenland havde balance eller overskud på de offentlige budgetter, ville der enten ikke optages yderligere gæld eller landet kunne betale lidt af på gælden.

Krisen i de sydeuropæiske lande opstod fordi, at de brugte flere penge end de havde. De havde lånt end masse penge uden reelt set at være i stand til at kunne betale dem tilbage. Investorer vil kun låne dem penge til en høj rente, hvilket gør det umuligt for dem at tilbage betale lånet, da renteomkostninger bliver for store. Investorerne kræver en høj rente for at modsvare risikoen for, at landene ikke kan betale pengene tilbage. Det er derfor vigtigt, at investorererne får tillid til at kunne låne de sydeuropæiske lande penge til en billig rente.

Det er også et problem for de andre europæiske lande, hvis de låner eller har lånt penge til de kriseramte lande uden, at de har en chance for at få pengene tilbage. 

Hyppige begreber

Statsgæld:En statsgæld, typisk i form af lån optaget i ind-og udlandet. 

statsbudget:årligt budget for en stats indtægter og udgifter

Obligationer:Kapital kan også krydse grænser. Hvis man køber obligationer i udlandet, løber der penge fra Danmark til udlandet. Hvis udlandet køber danske obligationer, strømmer der penge fra udlandet og ind i Danmark. Renten har betydning for meget der handles. Hvis (indlåns)renten er høj i DK, vil udlandet købe danske obligationer, så strømmer der udenlandsk kapital ind i DK. Udenlandske investorer får nemlig et højt afkast/mange penge. 

offentlige budgetter

Overskud på de offentlige budgetter- staten har flere indtægter end udgifter;der kommer flere penge og man kan betale af på evt. stiftet gæld

Underskud på de offentlige budgetter-staten har flere udgifter end indtægter, der stiftes gæld til udlandet. 

Integrationsteorier

EU er med tiden blevet mere indflydelsesrigt, og flere lande er blevet optaget i samarbejdet. 

Integrationsteorier

De er b.la. føderalismen, neofunktionalismen og intergovernmentalismen

Føderalismen

Til mål at skabe et fælles Europa under en stat. Målet er "Europas Forenede Stater."

De enkelte stater/EU-lande skal kunne spille en selvstændig rollle i nogle dele af lovgivningen. Dog skal den samlede stat kunne fungere som en samlet enhed. 

Subsidaritetsprincippet/nærhedsprincippet skal gælde. Forskellige politiske problemstillinger skal behandles på forskellige politiske niveauer. Beslutninger skal som udgangspunkt træffes på det lavest mulige niveau

Langt de fleste politiske emner skal altså løses i de enkelte medlemslande. Beslutningerne som vedrører alle medlemslandene f.eks. samfundsøkonomien, forsvar, udenrigspolitik osv. som skal behandles på det føderale niveau. 

Neofunktionalisme

Integration på et område vil føre til integration på et andet område(spil-over-mekanisme). Når landene handler mere og mere med hinanden, opstår der mere integration, for de bliver nødt til at samarbejde. "Spill-over drejer sig om, hvordan handlinger for at gennemføre nogle mål på et område, nødvendigvis kommer til at smitte af på andre områder, hvor det fører til nye behov for samarbejde.Når man f.eks. har lavet en fælles landbrugspolitik, og der er lavet støtteordninger for nogle landbrugsprodukter, så hjælper det, hvis man har en fælles valuta til at beregne afregningsbeløb, og sikre, at disse ikke ændres en måned senere, fordi en valuta er blevet devalueret. Når man laver fri bevægelighed af arbejdskraft, så kan det blive nødvendigt at lave en fælles socialpolitik og en fælles uddannelsespolitik. Ellers vil arbejdskraften søge hen mod det land, hvor de sociale ordninger er bedst. Og hvis erhvervsuddannelser er forskellige, kan man ikke lave et fælles arbejdsmarked. Derfor må stadig flere områder bringes ind under samarbejdet.

Når man har lavet den Økonomiske og Monetære Union med en fælles valuta, finder man ud af, at det bliver ”nødvendigt” at lave en stærk fælles finanspolitik. Ellers kan man ikke styre den fælles valutas værdi og samtidig sikre gode beskæftigelsesforhold i hele området. Det kom det faktisk til at knibe med efter finanskrisen i 2008-09. Landene klarede krisen meget forskelligt. Tyskland og andre lande i den nordlige del af unionen havde mindre underskud på deres statsbudgetter end nogle af de sydeuropæiske lande. Enkelte af disse lande (Irland, Portugal og Spanien) fik så store underskud på de offentlige finanser (indtægter og udgifter på de offentlige budgetter gik helt ud af balance), at de var ved at gå bankerot. De havde svært ved at låne til deres store underskud. Dermed truede de euroens fortsatte eksistens. Der måtte gøre noget, eller euroen ville gå under. I den situation så man igen, hvordan der var spill-over.Man fik lavet en stabilitetsfond, der kunne yde lån til underskudslandene. Og man vedtog en såkaldte europagt for eurolandene og andre (bl.a. Danmark), som ville være med. Denne pagt stillede ekstra krav til landenes økonomiske politik, krav til, hvordan de skulle undgå, at der kom underskud på de offentlige budgetter. Men da disse krav jo samtidig betød, at EU kom til at bestemme mere, var det reelt integrationsfremmende."

Gode resultater i det europæiske samarbejde giver incitament til at fortsætte samarbejdet. 

Intergovernmentalismen

Bygger på, at det er mere staternes egne selvstændige interesser, der gør sig gældende i udviklingen af EU. Regeringslederne er mest interesserede i at beskytte deres eget lands sikkerhed og selvstændighed. 

Først og fremmest det selvstændige lands interesser, som bliver varetaget, fremfor EU.

Eksternalisering

Når EU opnår en fælles holdning eller bliver enige om fælles politik, så bliver man nødt til at forsvare eller hævde sin politik, som det b.la. skete under forhandlingerne i WTO, hvor man var tvunget til at forsvare en landbrugspolitik, som man måske selv anså for urimelig. Men det er fælles politik, som man er blevet enige om, og denne er man nødt til at forsvare udadtil

Link:http://gymportalen.dk/politiksdan/15199

Landbrugspolitiken

Det har altid været en central opgave i EU at støtte landmændene. Dels fordi, at det er godt i en krissitiuation at have et landbrug som kan brødføde hele befolkningen. Det er også et usikkert job at være landmand. Indtjeningen afhænger meget af vejret og priserne på landbrugsvarer på verdensmarkedet svinger meget.

40% af EU's budget går til landbruget

Importbegrænsning-man forhindrer udenlandske landbrugsvarer i at komme ind på EU-landenes markeder. Det gøres ved hjælp af handelshindringer som told og importbegrænsninger. Disse er EU og WTO blevet enige om, at disse handelshindringer på sigt skal fjernes

Støtteopkøb-EU køber landbrugsvarer til en højere pris end de europæiske landmænd ellers kan få for dem på det frie verdensmarked. Denne form for støtte er dog draslet kraftigt ned. EU's støtteopkøb har medført kæmpe lagere af smør, hvede, oksekød osv. De høje landbrugspriser har gjort det dyrere for forbrugerne at købe landbrugsvarer. 

Eksportstøtte:EU yder tilskud til virksomheder, som eksporterer landbrugsvarer ud af EU. Prisen på verdensmarkedet er nemlig lavere på grund af systemet med støtteopkøb af landbrugsvarer. For at lokke virksomheder til at eksporterer uden for EU, giver man dem et tilskud, så de får lige så meget for varen, som hvis de solgte den inden for EU.

Direkte indkomststøtte:Landmændene får et pengebeløb svarende til, hvad landmanden har tjent i årene 2000-2002. Dette beløb får landmanden uanset, hvor stor hans nuværende produktion er. 

Landbrugsstøtten har haft uheldige konsekvenser for landmændene i U-landene, da EU giver støtte til deres egne landmænd, så de kan ekportere landbrugsprodukter til billigere penge. De fattige landmænd i U-landene har ikke kunne klare sig i denne ulige konkurrence. 

Tokammersystem EU

Tokammersystem er, hvor lovforslag skal fremsættes og vedtages i to forskellige parlamentariske forsamlinger for at være gældende. 

Ministerrådet og EU-parlamentet skal begge stemme for lovgivning før, at et direktiv eller en forordninger kommer til at gælde i alle EU-landene. 

I Ministerrådet vedtages beslutninger med kvalificeret flertal. 

I EU-parlamentet vedtages beslutninger med absolut flertal dvs. over halvdelen af parlamentsmedlemmerne skal stemme ja, før et forslag er vedtaget.

Når disse to ting er opfyldt, kan et lovforslag fra EU vedtages. 

Velfærd

Der lever rigtig mange millioner EU-borgere i et andet EU-land end deres hjemland. Hvis du vælger at studere eller arbejde i et andet EU-land, har du sikkerhed for, at dine velfærdsydelser ikke går tabt. Du er enten beskyttet af de regler, som gælder i det EU-land, du midlertidig bor i, eller dit eget lands regler. Det afhænger af, hvor lang tid du opholder dig i et andet EU-land, hvad du foretager i landet, hvor længe du har boet/opholdt dig i landet osv. 

Danmark indførte i 1970'erne et optjeningsprincip. Det er altså ikke nok at være pensionist i DK for at få folkepension. Man sparer altså op på en periode over 40 år. Hvis en Franskmand har arbejdet 24 år  i DK, har han optjent 24/40 af sin folkepension. Hvis han vælger at flytte tilbage til Sydfrankrig for at nyde sin alderdom der, må han tage 24/40 af sin folkepension med. Rettigheder, som man optjener i et andet land, skal man altså eksportere/tage optjente rettigheder med. 

Det danske folketing lavede reglerne for børnetilskud/børnecheck om. For at få børnecheck skulle man have været bosat i Danmark i mindst 2 år inden for en periode på 10 år. Europa-kommisionen mente, at de danske regler var i strid med EU's regler for sociale ydelser. DK måtte altså accepterer, at personer fra andre EU-lande må medregne den periode, hvor de har arbejdet i andre EU-lande og dermed optjent rettigheder til sociale ydelser.

Enekompetence og delt kompetence

Det lovgivning, som laves i Danmark, må ikke være i modstrid med EU's lovgivning. EU er ligeglade med om, Danmark laver en lov om, at børn skal starte i skole, når de er 6 år eller om de ældre får ret til et bad to gange om ugen. Danmark kom for nylig i klemme i EU-lovgivningen. Vores genoptjeningsprincip om opsparing af f.eks. pension og børnepenge dvs. at man skulle have været på arbejdsmarkedet som EU-borger fra et andet land en Danmark en årrække før at man var berettiget til disse ydelser. Dette var i modstrid med EU's lovgivning om, at velfærdsydelser skal kunne eksporteres. 

Som udgangspunkt siger man at EU lovgiver om aktiviteter på tværs af EU's landegrænser. Når det handler om ting, som kun vedrører Danmark, så blander EU sig uden om. EU bestemmer som udgangspunkt kun på områder, hvor det giver mening. F.eks. giver et samarbejde om f.eks. handel og miljø mening. Forurening fra Tyskland kan jo sagtens krydse Danmarks landegrænser. Og med hensyn til handlen, har EU lavet regler som gør, at varer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit i hele EU. 

EU’s kompetencekategorier er:

enekompetence – her kan kun EU lovgive.

 delt kompetence – her kan både EU og medlemslandene lovgive. Dog kan medlemslandene kun lovgive, når EU ikke udøver sin kompetence eller er holdt op med at udøve sin kompetence på området. Det vil sige, at medlemslandene ikke må lave regler i strid med vedtagelser, der allerede er truffet af EU på samme område. EU skal dog overholde”nærhedsprincippet” i sin lovgivning.

Enekompetence EU

Toldunion og handelspolitik(EU er et stort marked. Varer skal kunne bevæge sig frit i hele EU. Det dur ikke, hvis der i landene er forskellige regler, for så er der ikke rigtig styr på det. EU bestemmer f.eks. hvad tolden og afgiften skal være på varer uden for EU. Vi har ikke nogen told internt i EU, men hvis EU laver en handelsaftale med USA, fastsættes f.eks. told og reglerne. Danmark kan f.eks. ikke lave sin egen handelsaftale med USA, da vi er medlemmer af EU. For så laver vi vores handelsaftale, som laver vi et marked, som går på tværs af de andre EU-lande. Opgaven med at lave handelsaftaler med lande uden for EU, er noget EU må stå for. Hvis USA har en handelsaftale med EU, kan de sælge deres varer i hele EU.

Konkurrenceregler(enekompetence)

Miljø delt kompetence(Fourening stopper ikke ved en landegrænse. Hvis EU laver lovgivning på miljøområdet, skal landene indføre det. Det er f.eks. en fordel for de Øst-og Centraleuropæiske lande, som traditionelt set ikke har taget sig så godt af miljøet. Med fælles EU-lovgivning på miljøområdet, sikrer man, at nogle lande gør lidt ekstra for miljøet, hvilket kommer os alle sammen til gavn på længere sigt. 

Forbrugerbeskyttelse(delt kompetence) (krav til mærkning og sikkerhed osv.) Disse regler gælder når en varer bevæger sig frit mellem landegrænser. I Danmark må vi godt lave strengere regler, de må så bare ikke gå på tværs af det indre marked/sælges i resten af EU.

Rettigheder på tværs af landegrænser(sociale ydelser, arbejdsmarkedet, uddannelse) er enekompetence. Unionsborgere, EU-borgere, har rettigheder i andre EU-lande end deres fædreland. Vi kan bosætte os i et andet EU-land, vi kan arbejde i et andet EU, Vi har ret til sociale ydelser i andre EU-lande. Disse regler vedtages også i fællesskab fordi, at de skal gælde i hele EU. 

Nationalstaten

Nationalstaten bestemmer selv over sin velfærd(skole, pasning, ældrepleje, sundhedssystemet osv.) Vi bestemmer selv, hvordan vores velfærd skal være. EU bestemmer dog, at hvis man som EU-borger flytter til et andet EU-land, skal man have de samme rettigheder.

Social-og arbejdsmarkedspolitik. Vi bestemmer selv, hvad kravene for at modtage sociale ydelser skal være. Vi bestemmer også selv, hvordan vores arbejdsmarked skal indrettes. EU blander sig dog, hvis der kommer arbejdere fra de andre EU-lande. De andre EU-borgere har nemlig rettigheder til b.la. arbejde og velfærdsydelser i Danmark, lige som danskere har rettigheder til arbejde og velfærdsydelser i andre EU-lande.

Vi bestemmer selv på kulturområdet

Vi bestemmer selv, hvor meget i skat vi betaler. Vi fører vores egen finanspolitik osv. EU vil dog holde øje med landenes budgetter, så der ikke opstår problemer i forhold til euroen. 

Vi bestemmer selv over retspolitiken, hvor store straffe og bøder skal være

Landene bestemmer selv over deres udenrigspolitik, man kan dog i EU godt nå til enighed om, hvordan man samlet skal håndtere krisen i f.eks. Syrien og Ukraine. Man kan ikke tvinge landene til at føre en bestemt udenrigspolitik. Udenrigspolitiken er altså nationalstatens. 

Demokratiunderskud i EU

Der er bred enighed om, at der eksisterer demokratisk underskud i EU, men dertil kommer der flere løsninger på problemet

Demokratiunderskuddet hænger sammen på den måde EU fungerer som politisk system. Staterne har afgivet suverænitet til EU på nogle områder. Det hele startede som et samarbejde om toldunion dsv. et samarbejde hvor man afskaffede toldene mellem landene. Toldunionen blev udbygget med et indre marked, som indbefatter fri bevægelighed for kapital, tjenesteydelser, varer og personer over EU's grænser. 

For at det indre marked skal kunne fungere må man nødt til at kunne tage beslutninger i fællesskab. Her kan man kun beslutte det som landene kan blive enig med hinanden om. Dette er det mellemstatslige samarbejde, og her afgiver landene ikke suverænitet

EU er i højere grad også benyttet sig af overstatsligt samarbejde, hvor landene har afgivet deres vetoret på nogle områder. Det har b.la. været til følge af, at indre marked har vist sig, at der er brug for flere og flere politiker for at få det indre marked til at fungere. Hvis man f.eks. har et fælles arbejdsmarked i EU kunne det være ønskeligt med en fælles uddannelsespolitik for videregående universitetsuddannelser og erhvervsuddannelse. Hvis en læge eller tømrers uddannelse ikke kan anerkendes i andre EU-lande end fædrelandet, er det fælles arbejdsmarked ikke en mulighed.

Tyskland, Frankrig, Benelux-landene(grundlæggerne af Kul-og stålunionen), er stærke føderalistiske kræfter, der ønsker Europas Forende Stater. De ønsker at EU skal blive som USA, hvor enkeltstaterne ikke har ret meget selvbestemmelse, men overgiver deres suverænitet til unionsregeringen og unionsparlamentet. 

Mange af landene i EU har dog intet ønske om at gå så langt som en føderation. EU's beslutningsformer er derfor lidt forskelligt. På nogle områder tages beslutninger ved kvalificeret flertalsafstemning(f.eks. konkurrenceregler og indre marked) På andre måder skal der være enighed mellem landene(f.eks. landbrugs-og fiskeripolitik, udenrigspolitik osv.)

Udtrykket demokratisk underskud bruges inden for EU. EU bliver ofte beskyldt for at lide af demokratisk underskud. Befolkningen i EU-landene har svært ved at få indlydelse på EU fordi, at interessen fra befolkningen er så lille, og mediernes dækning af EU er ringe. 

Afstemningsregler i EU

"

Afstemning

Rådet for Den Europæiske Union træffer som hovedregel afgørelse ved kvalificeret flertal. Jo større et land er, desto flere stemmer har det, men faktisk vægtes antallet af stemmer til fordel for lande med færre indbyggere:

Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien: 29 stemmer
Spanien og Polen: 27
Rumænien: 14
Holland: 13
Belgien, Grækenland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn: 12
Bulgarien, Sverige og Østrig: 10
Kroatien, Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet: 7
Cypern, Estland, Letland, Luxembourg og Slovenien: 4
Malta: 3

I ALT: 352

Afstemninger i Rådet afgøres med "kvalificeret flertal". Der foreligger kvalificeret flertal når:

et flertal (nogle gange to tredjedele) af de 28 EU-lande stemmer for et forslag
mindst 260 af de mulige 352 stemmer er afgivet

Derudover kan et medlemsland anmode om bekræftelse på, at flertallet repræsenterer mindst 62 % af den samlede befolkning. Hvis dette ikke er tilfældet, kan forslaget ikke vedtages.

Ved afstemninger om følsomme emner – såsom sikkerhed og eksterne anliggender – skal Rådets afgørelser træffes enstemmigt. Det betyder, at et enkelt land kan nedlægge veto mod en afgørelse.

Fra 2014 vil der blive indført et afstemningssystem med "dobbelt flertal".

For at et forslag bliver godkendt, vil det kræve to typer flertal: et flertal af lande (mindst 15) og et flertal af EU's samlede befolkning (de lande, der er for forslaget, skal repræsentere mindst 65 % af EU's befolkning)."

http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/council-eu/index_da.htm

Arbejdsmarkedspolitik i EU

EU-landene har haft meget forskellige regler for, hvordan arbejdsmarkedet skal fungere. Det harmoniseres i højere stil nu. Man har f.eks. lavet regler for, at en arbejdsuge maks. må være 47 timer. Man har lavet ens bestemmelser om ligeløn, nattearbejde og børnearbejde osv. EU har lavet en regel om, at man nu skal være 13 år for at gå med aviser. Før i tiden var det lovligt i Danmark at gå med aviser, når man var 10 år. Dette er så blevet lavet om til 13 år, da EU's lovgivning har forrang over den nationale lovgivning. Med de ens regler vil man på den måde sikre, at arbejdskraften har nogenlunde ens vilkår i alle landene.

Miljøpolitik

Forurening krydser landegrænser. En stor del af den forurening, vi har i Danmark, kommer fra andre lande. Røgen fra et atomkraft og CO2-udslip fra biler krydser nemt landegrænser. Derfor er det nødvendigt at landene i EU arbejder sammen om at bekæmpe forurening. 

Retslig samarbejde

Med Maastricht-traktaten har EU-landene samarbejdet omkring fælles regler på asylområdet, poltisamarbejde og regler for visum etc. På grund af de mange flygtninge fra især Nordafrika og Mellemøsten har EU også lavet regler på dette område. Nemlig at en asylansøgers sag skal behandles i det EU-land, som han eller hun bliver opdaget i. Dette kaldes Dublin-forordningen

 Østeuropæisk arbejdskraft

I 2004 blev EU udvidet med en masse ny lande fra Øst-og Centraleuropa. Siden da har Danmark modtaget en del arbejdskraft fra de østeuropæiske lande. De østeuropæiske håndværkere får ofte lavere løn end danskerne. Det skaber harme blandt mange. 

EU's regler om det indre marked gør nemlig, at alle statsborgere fra EU's medlemslande kan rejse, bosætte og arbejde frit i hele EU. Da de østeuropæiske lande blev medlem af EU, fik østeuropæerne ret til frit at bosætte sig og arbejde i andre EU-lande herunder Danmark. 

De østeuropæiske arbejdere behøver dog ikke at bo i Danmark. Hvis de kun arbejder i Danmark, og efterfølgende tager hjem, er de kun udstationerede. Firmaer, som udstationerer arbejdere i Danmark, skal følge de danske arbejdsmiljø, så bliver lønnen alligevel et problem. Løn i Danmark reguleres ikke ved nationallovgivning, men ved kollektive overenskomster. Dvs. at folketinget ikke fastsætter en mindsteløn, men arbejdsmarkedets parter aftaler en løn. Derfor er de polske virksomheder ikke pålagt at give deres udstationerede ansatte løn efter dansk overenskomst. Der er utrolig stor forskel på lønniveauet i Østeuropa og Danmark. Der er derfor bekymring om, at østeuropæisk arbejdskraft vil komme til Danmark og arbejde til en meget lille løn. Danske virksomheder vil måske hyre dem fordi, at de er billige i løn. Danske håndværere vil på den måde miste deres job eller gå ned i løn

Østudvidelsen har også været en fordel for Danmark. Før finanskrisen satte ind var der mangel på håndværkere, læger og ingeniører. Derfor kom østeuropæisk arbejdskraft til Danmark, og hvis ikke de var kommet ville vores økonomi ikke have hængt så godt sammen. Byggeriet ville f.eks. være lang tid om at blive færdig pga. manglen på håndværkere og i sidste ende ville det have blivet dyrt. 

Sikkerheden i EU

EU forsørger at bekæmpe organiseret kriminalitet-herunder trafficiking, menneskehandel, IT-kriminalitet, Handel med narkotika, korruption og økonomisk kriminalitet, udnyttelse af børn

Da Danmark havde formandsskabet for EU i 2012, havde Danmark fokus på at styrke det europæiske politisamarbejde i forhold til grænseoverskridende kriminalitet. Det har dog været svært for Danmark at deltage i bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet i Europa. Danmark har nemlig et forbehold over for EU samarbejdet på det retslig område. Vi kan derfor ikke deltage fuldt ud i samarbejdet-når det foregår på overstatsligt niveau.

EU har en fælles politienhed, som hedder Europol. Organisationen har blandt andet til formål at sikre øget effektivitet og bedre samarbejde mellem myndighederne i EU's medlemslande, når det gælder grænseoverskridende kriminalitet.