Medicin, karakterer og adgangskvocient

Du har ret, medicinstudiet såsom psykologi-studiet er uddannelser med et stort umenneskeligt gennemsnit for os dødelige.

Men jeg skrev til en studievejleder fra Århus uni om netop de spgml du ahr stillet. Men det er så svært at forudsige om kvotienten vil stige eller falde.

Men hvorfor evt ikke søge ind gennem kvote2?

Hej Parisa!
Jeg blev optaget op medicin i sommers, og det synes jeg selv var ret fantastisk, eftersom jeg aldrig havde været klassens kloge hoved.
Jeg vil bestemt ikke anbefale dig at tage 3.g om, det vil simpelthen bare være alt for surt for dig. Der er jo også andre måder at komme ind på sit drømmestudie f.eks. kvote 2. En anden ting som taler i mod at tage 3.g om er, at du jo på ingen måde er ved at dumpe og dermed står tilbage med et eksamensbevis du ikke kan bruge til noget. Hvis du virkelig brænder for at læse medicin, så er du måske også villig for at flytte til odense eller Århus for at studere?
Jeg vil sige at mulighederne er mange. Jeg har en veninde som læste molelylærbiomedicin som efter 2. semester blev overflyttet til medicin.
Du kan evt tjekke www.studmed.dk ud :)
Held og Lykke, du skal nok blive læge, hvis det virkelig er det du vil!
Kærligst
Pia

Tak for jeres svar!

#1 Det er svært at forudsige, men jeg har en fornemmelse der siger mig at den ikke vil falde, fordi overalt hører jeg flere og flere der gerne vil læse medicin. Jeg tror at en kvotient 10 er meget sandsynlig.
Kvote 2: den bliver jo fra 2008 "delvist afskaffet". Dvs. at man ikke længere kan optjene point ved fx at være pædagogmedhjælper. Derudover betyder den af den fremover besætter 10% og ikke 20% af pladserne som tidligere. Iøvrigt byder jeg ikke på noget "specielt" (jeg ved ikke, jeg er ikke træner eller ungdoms-et-eller-andet, og har ikke et job på et plejehjem eller andet der evt. ville kunne give nogle point) udøver at jeg virkelig virkelig gerne vil studere medicin og har ikke haft andet for øje de sidste 3 år (men det kan enhver jo komme og sige, så jeg har lidt svært ved at sige hvordan de vil vurdere en).
Med andre ord: jeg tror faktisk at jeg har større chance for at blive optaget gennem kvote 1 (men det er måske mig der er helt galt på den?)

# Jeg er da glad for at høre at du blev optaget. Var det på KU? (var det så gennem kvote 1? For det var også ganske hørt sidste år så du må da have haft nogle meget gode karakterer!)
Jeg er langt fra at dumpe, ja, jeg har faktisk rimelig pæne karakter og har med andre ord stort set adgang til alt (muligvis undtagen medicin og psykologi), men jeg tvivler bare på at det er nok til netop dette studie.
Jeg vil MEGET gerne studere på KU. Hvis det er højst nødvendigt er jeg vel nødt til at studere andetsteds.
Mht. til din veninde: jeg har hørt om sådanne "genveje" fra andre: betyder det at man er garanteret en plads hvis man tager den vej? (uanset snit?)

Tak for linket. Det er virkelig det jeg vil:)

#0.
Vær opmærksom på at du ikke har ret til at tage 3.g om. Rektor er i sin gode ret til at nægte dig dette.

#4 Ja, det er også korrekt, og det skyldes eftersigende elev-omkostningerne. Men ser også det at skulle gå om som den "sidste udvej". Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg ellers skal gøre...

Jeg tror ikke at man er garanteret, men det er i hvert fald en mulighed, hvis du gerne vil studere direkte videre.
Ja, jeg kom ind i år gennem kvote 1 på KU. Jeg havde ikke smukke karaktere i alle fag, jeg tog også min del 8-taller og et enkelt 7-tal :)
Tror du ikke at snittene bliver helt anderledes i år, når alle kommer ud med et snit, der er fra den nye skala. Før var det jo næsten umuligt at få 13 og 11 og har hørt at det skulle være lettere nu.- Så skal man selvfølgelig også vogte sig for 00 og ikke mindst minus 3. Hihi.
Jeg tror på mange måder at det er meget federe at læse medicin i Odensen f.eks. fordi der kommer flere udefra, som er mindst lige så motiveret som dr, hvor du i København godt kan finde nogle som kun læser det fordi det har stor status og respekt. Ellers kan du jo altid tage et enkelt år ude, hvor du arbejder mm. og så søger igen næste år, hvor snittet kan være faldet (hvis du er lige på grænsen) og så også søge en anden uddannelse.

Håber at se dig på Panum en dag :)

#6

Okay, men så har de resterende karakterer nok været meget gode! ;)
Mht. til adgangskvocienten så er den fra 2007 der står på UG's side efter den NYE skala: 9,9, hvilket sjovt nok ligger meget tæt på den gamle (var det ikke 10?).
Og ja, det er korrekt er det er lettere at score topkarakterer nu, end tidligere. Men dette har bestemt også en bagside: det betyder at nogle lærere "kaster" med 12-taller, hvilket betyder at utrolig mange ligepludselig får et højt snit, uden måske at have arbejdet ret meget for det. Det betyder jo så mange høje snit->mange/flere ansøgere på medicin->højere adgangskvocient! (forudsat at medicin er ligesom, omend ikke, mere populært som tidligere).
Samtidig bliver der næsten ikke givet 00 og 3 tror jeg slet ikke er givet i det hele taget.
Jeg er enig med dig i at Odense uni, og efter sigende også Aalborg uni er lidt federe: især skulle det sociale være ret godt, hvorimod der på KU mere er tale om fokus på det faglige og prestige i faget. Men stadig, så er KU uden tvivl det jeg går efter..!
Strejfen om et sabbatår har da også strejfet mig, især når de fleste jeg kender skal tage et sabbatår. Men jeg frygter blot at det "forværrer" hele min situation og vil derfor hellere fx studere i udlandet et semester eller to.
Jeg synes det er svært at søge hjælp hos studievejlederne mht. specifikke uddannelser, så føler ikke at jeg har kunnet søge den store hjælp der. De starter altid med at sige (uden at selv har sagt noget) at: "ingen kan forudsige adgangskvocienten næste gang", også kommer vi sjældent meget længere:)

Men tak, og det jeg gør bestemt også!

Hvorfor vil du studere lægevidenskab?

Hvis du nu ikke bliver optaget, er der ikke andre studier der kan komme på tale?

#7
Du skrev:
"efter sigende også Aalborg uni er lidt federe".

Du kan ikke læse medicin i Aalborg. Og som udviklingen går, så kommer man måske heller aldrig til at kunne læse det. Klinikpladserne i Aalborg har Århus Uni taget, og derfor er det svært at se, hvordan Aalborg kan opfylde de pågældende krav, når de søger om at få lov til at udbyde medicin.

#8
Jeg vil gerne være læge uden grænser som en af de væsentligste grunde. Og dermed ikke sagt at jeg bliver det, hvis jeg læser medicin. Men lige nu og her er det det jeg gerne vil. Ud at hjælpe.
Der er gode muligheder indenfor lægefaget, fx på internationalt plan. Det er der selvfølgelig også indenfor mange andre (naturvidenskabelige) fag, men jeg synes at netop denne her er meget "bred": den rummer det hele. Dvs. et job i kontakt med mennesker og hvor du hele tiden er på farten. Samtidig er det ikke "enkeltfag" som fx fysik, dansk, kemi osv. Man bliver også prøvet af praktisk.
Også synes jeg selvfølgelig at det er spændende!

Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende, hvis ikke jeg bliver optaget. Jeg vil bestemt ikke blive glad hvis jeg skulle vælge en "kompromisløsning". Jeg synes ikke at kemi i sig selv er specielt sjovt, som jo er alligevel er en pæn stor del af lægestudiet. Men det er "læge", jeg gerne vil være. At jeg så må læse kemi for at blive det må jeg jo tage med uden brok.

#9 Det er også korrekt. Jeg havde også Århus i tankerne da jeg skrev det, men det jeg skrev gælder stadig: det sociale skulle efter sigende være federe andre steder end KBH, specielt Aalborg, uanset studie.

Parisa...

Du skriver at din drøm er at blive læge. Hvorfor så bekymre sig? Der er stadig 4 måneder til, at du får årskarakterer for 08. Hvis det virkelig er din drøm, så må du jo give alt, hvad du har, og læse lektier konstant. På denne måde vil du kunne forbedre dine årskarakterer (du har jo altså kun afsluttet ca. 6 karakterer - på eksamensbeviset bliver der over 30 karakterer! (hvis man tæller karakterernes individuelle vægt med)).
Mao. har du altså kun fået ca. 5% af dit eksamensbevis. Alt kan således ske. Men det sker kun såfremt du aflyser byturene i weekenderne og i stedet studerer! Efter sigende skulle medicinstudiet være et af de hårdeste studier (du nævner tilmed kemi ikke er din kop te) så du kan ligeså godt vænne dig til at studere benhårdt.

Hvis det virkelig er din drøm, så prioriterer du det over alt andet, og hvis du gør det, og alligevel ikke får det fornødne karaktergennemsnit, så må man se realiteterne i øjnene og erkende, at man nok heller ikke vil kunne klare medicinstudiet.
Men - og nu siger jeg det for tusinde gang - HVIS det virkelig er din drøm, så er det selvfølgelig også muligt at få karaktererne til det.
Du skal bare forfølge den.

Rettelse: du har kun fået under 20% af dine karakterer.

Det er fint at Du er en af dem der tror på en bedre verden. Mange mener måske at have et stort ønske om at hjælpe.
For dig er det et af de mest hårdtslående og reelle argumenter for at læse medicin. Men hvad med den faglige interesse? studiet bliver langt som et ond år, hvis din drivkraft kun er at hjælpe! Et
optagelsesudvalget (dem der på universiteterne læser ansøgningerne(kvote2) igennem og vurderer ansøgernes evne som kommende STUDERENDE IKK LÆGE!) vil med sikkerhed spørger dem selv, hvorfor du så ikke rejser ud og hjælper!
Du kan også rejse ud som sygeplejerske eller bare som frivillig. Så pas på hvad du roder dig ud i, hvis du vælger kvote 2 og skriver dette i din motiveret ansøgning! Den alsidighed du så godt kan lide opstår jo først EFTER studiet!

Du bliver nødtil at tænke lidt mere over hvad det præcist er der trækker ved STUDIET. Er det kemien? eller humanbiologien? Er det sundhedspsykologien og patientkontakten? Er det 6 år på universitet, 1½ år turnus og så 5-7 års speciale hvor du arbejder på maaange forskellige afdelinger rundt om i landet (Bornholm, Ålborg, Ribe eller Grønland)?

Eller er det fordi du godt kan lide det at stræbe efter et mål? (du skriver på din profil at du er mega stræber). Det er ikke ualmindeligt at stræbende piger vil læse fag der er svære at komme ind på for på den måde at få bekræftelse på at man er en succes, uanset om det egentlig er det der gør en lykkelig og har ens interesse. Får man gode karakter skal man jo bruge dem til noget og valget af studie skifter retning fra at være af interesse til der hvo man får mest mulig opmærksomhed fra omgivelserne - man er en succes.

Det sidste her er ikke kritik af dig, men de tanker som dem der måske skal vurdere din ansøgning tænker. Det er derfor godt at vise at man HAR reflekteret over sit valg. Det er ikke nok er ville hjælpe eller tjene mange penge.


Held og lykke!

Et sidespring

#7..

Det passer simpelthen ikke..

Hos os bliver der givet adskillige 00 og -3 i standpunktskarakterer og flere fik ligeledes 00 i eksamnerne..

Men det jo selvfølgelig også Jylland (:

Ligesom jeg heller ikke forstår dem her i debatten, der siger at der bliver smidt med 12-taller... Det i hvertfald ikke noget vi kan nikke genkendende til - overhovedet.. Hvis man ligger på 12 (pil ned) hos os, så bliver det ofte et 10tal..

#14

Ja du har fuldstændig ret - der bliver i hvert fald givet masser af 00'er. Og det er også mit indtryk at det kun er en 4-5 stykker i en klasse der overhovedet har ét 12tal i en klasse (de har det så til gengæld med at få en del).
Målet er at der skal gives 12 til de 10% bedste - så vidt jeg har kunnet udlede af medierne, så er der pt. blevet givet under denne ønskede procentdel.

Det er dog mit indtryk, at det var en smule sværere at få den gamle reforms 11tal, end det er at få 12 idag.

#11
Ordet "byture" eksisterer slet ikke i min ordbog.. Jeg arbejder også hårdt for det. Det er således ikke usædvanligt at der er nætter hvor jeg kun få sovet et par timer fordi en eller anden afl.
Mine er karakterer er ok. Mange vil nok kalde dem "gode", men i forhold til medicinstudiet (og landets mange "genier") er de kun til at vrisse af. Det er således også irriterende når læreren anser et 7-tal for en god karakter, og ikke ser grund til at skulle stræbe efter højere.
Jeg VED at medicinstudiet er hårdt. At det så heller ikke just er humanistiske fag hjælper ikke på det. Men jeg har altid kæmpet hårdt få at nå mine mål - og jeg har altid nået dem jeg har sat mig. Jeg frygter dog nu at jeg ikke kan komme ind på studiet. Hvis jeg kommer ind, er jeg således ikke i tvivl om at jeg har viljen til at gennemføre det.
Også er det altså ikke helt korrekt med de 4 måneder til årskarakterer: mig bekendt er det kun 2-3 måneder(!) da eksamen starter allerede i maj.
Og det er lettere sagt end gjort. Min drøm, min egentlige drøm, er at redde verden (fordi jeg tænker med hjertet og ikke hjernen!) - men tror d det kan lade sig gøre? Jeg ønsker mig det mere end noget andet (også kan du kalde mig ynkelig og patetisk om du vil), men man behøver ikke være god til hverken kemi eller dansk for at vide at det næsten er umuligt. Og nu skriver jeg næsten fordi jeg et eller andet stedt tror at det er muligt. Men det en anden historie.. Dog plejer jeg selv at være fortaler for dit ordsprog, bare ikke lige i sammenhæng med min adgangsbillet til med. studiet.

#13
Jeg er ked at sige dette, men nu lyder du jo næsten som min mor.. Der er mange måder at hjælpe på, ja, men dette er jo kun et af grundende.
Den faglige interesse er mindre væsentlig (selvom alle jo siger at det er det mest essentielle). Hvis jeg skulle vælge noget jeg synes var decideret sjovt ville jeg søge ind på den kongelige teaterskole (eller hvad det nu hedder!), eller sidde og male.. Hmm, mon det vilvære klogt at satse på et liv som skuespiller?
Således synes jeg ikke at kemi er kedeligt: jeg synes at det er svært (hvilket måske hænger sammen med min dårlige hukommelse). Og jeg synes at biologi er spændende: så ja, rent fagligt trækker medicinstudiet også i mig, men jeg vil være ærlig og sige at jeg ikke hopper i stolen af glæde når jeg hører vendingen "organisk kemi".

Og ja, den med den motiverede ansøgning har været inde og vende. Men jeg har en fornemmelse at jeg har større chance for at blive optaget via kvote 1, bl.a. fordi der er tale om så få pladser og fordi jeg ikke lige kan se hvad der gør mig så ekstraordinær - ud over at jeg, hvis jeg bliver optaget vil gennemføre studiet, har lederevner, og vil det her 110%; men hvem vil ikke sige det?

Jeg trak lidt på smilebåndet da jeg læste hvad du har skrevet: for det hele har været inde og vende. Og ja, igen vil jeg være ærlig og give dig ret i at jeg er "en af de ambitiøse piger" der vil opnå MEGET her i livet (og det kan gøres på mange måder ja, min interesse faldt så på medicinstudiet!).
Hvis jeg valgte teaterskolen er jeg sikker på at jeg ikke ville være helt glad for det, selvom jeg måske synes at det er fedt og "nemt". Netop fordi det er for nemt for mit vedkommende, og ja, fordi jeg ikke synes at det er fedt nok. Det er ikke bekræftelse fra omgivelserne jeg ønsker: men bekræftelse om at jeg kan nå MINE mål. Der er prestige i lægefaget, og læge er oftest lig med succes. Ja, og det er da også helt fantastisk synes, det jo en bonus. Også i andre sammenhænge: hvis en skuespiller og en læge stillede op til, valg, eller til noget andet, måske som fortaler for noget: hvem vil du så stemme på?
Jeg har mange mål. Et af dem er at blive læge.

Det sidste jeg vil er at tjene penge - eller tjene kassen, om du vil. Jo, det er selvfølgelig fedt at penge mellem fingrene, sit eget sted og ikke tanken om hvordan man nu skal overleve til sidst på måneden. Men hvis det virkelig var pengene jeg gik efter er det ikke jobbet som læge man skal gå efter!

#14
Jeg kan delvist give dig ret. Der bliver selvfølgelig givet alle karakterer også de mindre gode, men som du selv skriver er det enten eller: der er dem der får 4 taller på stribe også er det dem der får, ikke bare et 12tal, men KUN 12-taller. Og det er netop disser "12-taller" jeg frygter vil tage alle pladserne på medicinstudiet!

#16
Nu vil jeg ikke forsøge at tage modet fra dig, men jeg synes du skal tænke dig grundigt om.


Livet er tredelt: søvn, arbejde og fornøjelse. Det nytter ikke noget at du bringer dit liv i fuldstændig ubalance. Hvis arbejde og fornøjelse til en vis grad overlapper så er det fint. Sådan tror jeg mange, især akademikere har det. Men det er dumt at sætte resten af livet på standby. Du skal huske at være et helt menneske.


Som der er allerede er skrevet, kan verden reddes på mange måder. Nu nævner du Medicins Sans Frontières (MSF, Læger Uden Grænser), men MSF udsender jo ikke kun læger: Navnet snyder. Lægerne flankeres jo af fx en lang række sygeplejersker som også varetager en lang række vitale opgaver. Og sådan vil du også de det på sygehusene herhjemme: Mange af de vigtige opgaver foretages ikke af læger, men af sygeplejersker. Nogle af de ting som fx sygeplejersker udsendt af MSF foretager kunne være sådan noget som at oprette og drive sundhedsklinikker, planlægning og gennemførsel af basale sundheds- og vaccinationsprogrammer og behandling og forebyggelse af HIV/AIDS. Det er jo ikke småting. Dét er jo at redde verden. MSF-sygeplejersker kan også deltage i fx undervisning af de lokale sygeplejersker så de vil være i stand til det også.


Vurder sandsynligheden for at du vil være i stand til at gennemføre en seks år lang universitetsuddannelse. Det vil være svært hvis ikke du brænder af kærlighed til faget. Det essentielle for at gennemføre et universitetsstudium er i mine øjne mere interesse end flid. Du vil simpelthen lang bedre kunne huske ting som du oprigtigt er interesserede i end ting som du i din flid er NØDT til at lære.


Jeg synes personligt du skal overveje din motivation for at studere medicin. Det at være en af "de ambitiøse piger" er ikke nødvendigvis noget positivt. Det du søger, er som jeg kan læse det ikke den faglige tilfredsstillelse, men det at kunne opnå det man sætter sig for, det at være en succes og den derved vundne prestige.

#16 Jeg synes du virker en smule vred. Husk på at jeg kun skriver, hvad du kan forvente et optagelsesudvalg vil tænke.

De sidste par år har jeg været en del af et par stykker der har hjulpet med at læse- og rette motiveret ansøgninger (studmed portalen). Jeg har derfor læst RIGTIG MANGE ansøgninger igennem. En ting har været gennemgående ved mange af ansøgningerne og det er, at "man vil redde verdenen".
Denne indgangsvinkel til et meget krævende studie er IKKE nok! Man bør KLART have med hvordan man har sat ens erfaringer i forhold til studiets faglige indhold. Det kan være man har arbejdet på et hospital som medhjælper og havde let ved at være sammen med forskellige- og til tider meget syge mennesker (sociale og empatiske kompetancer). Man har måske en lidenskab for kemi og er meget nysgerrig (særdeles vigtig egenskab).

At man kun fokusere på målet (at VÆRE læge) er ikke nok. Det er jo et studie du søger ikke et arbejde som læge! Fordi man studerer medicin bliver man nødvendigvis ikke læge, man bliver cand. med. Det kræver turnus (1½ år).

Jeg vil råde dig til at læse motiveret ansøgninger på studmed.dk og lade dig inspirerer.

At du søger gennem kvote 1 gør dig ikke til en bedre og mere kvalificeret studerende, du bør i stedet overveje dit studievalg.
Det var ikke kritik af dig, da jeg nævnede dit behov for at stræbe, det er godt at have ambitioner, de skal bare være ens egne og realistiske. Der skal mere end nogle få beundrende blikke fra farmor og farfar ved påskefrokosten når du fortæller at du læser til læge, det skal være fordi du ikke kan lade være og er pisse hamrende nysgerrig.

Spørg dig selv om hvad du er god til. (kemi er det interessant?)

Hvad ville du vælge hvis der var fri optagelse på medicinstudiet? (alle kunne optages også dem med 4,0 i gennemsnit)

Jeg har selv været det hele igennem og man bliver ikke lykkelig af at være studerende på Panum, med mindre man virkelige brænder for det faglige.

Tja, hvis du synes kemi har meget udenadslære (du nævner du har en dårlig hukommelse), så glæd dig til anatomi på universitetet :) Det bliver kun værre!

Ej, spøg til side. Selvfølgelig skal du kæmpe for at komme ind på medicin, men hvis du ikke kommer ind (prøv at tænke tanken ud - hvis dit snit ligger meget lavt ift. sidste års adgangskvotient er det jo ikke umuligt, at medicinstudiet er lukket land) er der masser af alternativer.
Du skriver, at dit mål er at redde verdenen: Det kan du snildt gøre uden en lægeuddannelse.
Du behøver ikke engang at overveje sygeplejeske o.l. - lærere, politikere (ahem), socialarbejdere, frivillige hjælpere mm. prøver alle at redde verdenen uden at have læst medicin.

Tja, jeg har egentlig bare gentaget pointerne i denne tråd, men jeg kan kun erklære mig enig med de andre. Det er ikke jordens undergang, hvis du ikke kommer ind på medicinstudiet.

#17
Hvis livet som et halvt mennesker fører mig til medicinstudiet, så har jeg det fint med det:)Jeg er overbevidst om at jeg vil hade mig selv resten af mit liv hvis jeg kun er en enkelt karakter fra at drømmestudiet.

Nu er tankerne vedr. MSF jo KUN én af grundende til mit ønske om at blive optaget på med.studiet.
En ting er at være tosset med kemi og andre af de fag på på med.studiet. Men man kan så sige at hvis man er bange for blod, har ringe sociale evner, eller tanken om at stå med et kadaver og en skalpel i hånden fremstår som verdens undergang - så er medicinstudiet vel heller ikke det rette? (Og ja, vi antager hermed at man som med. studerende sigter mod at blive læge..). Endvidere er jeg overbevidst om at ikke alle på panum synes kemi er fantastisk eller at alle scorer 10-taller. Der findes jo også læger i dag som "dengang" lige kom igennem med et snit på 5,99 - og som jo egentlig klarer det meget godt.

Før, efterhånden en del år siden, havde jeg mange tanker om at hvilket studie jeg ville vælge når tid nu var. Det der trak mest i mig var medicin, og jeg mere jeg lagde mit fokus på dette, desto mere overbevidst var jeg om at det var det rette. Hvis jeg nu skal over i en situation hvor jeg skal slå tanken om nogensinde at studere medicin ud af hovedet, ja så ved jeg slet ikke hvor jeg ender. Så ender jeg nok bare som en af dem der står overfor at skulle vælge mellem jeg ved ikke hvor mange tusinde uddannelser, også alligevel ende som kassedame i Netto (ikke at der er noget galt i at være kassedame, men jeg ved bare at jeg vil mere en det).
Hvis jeg udelukkende skal gå efter den faglige interesse, jamen så kommer jeg nok aldrig på uni. Der findes mennesker der synes at matematik eller fysik er helt vildt sjovt - også vælger de at læse matematik eller fysik, logisk nok. Men jeg synes ikke at det er sjovt. Nogle ting er nemmere end andre, fx dansk, og er således også "sjovere" end andre. Men jeg kunne aldrig i mit liv finde på at læse dansk. Jeg brænder simpelthen ikke for faget. Jeg brænder for ingen af fagene. Jeg klarer mig godt de fleste steder - men jeg gør bare fordi det skal gøres; fordi jeg vil have en god karakter ikke fordi jeg synes at det er sjovt.
Men jeg er nysgerrig. Hvergang min øjne støder på en avisartikel der handler om de kemiske processer i hjernen, eller udvikling af ny medicin der forebygger det ene eller det andet, eller lign. så stopper jeg op, for lige at den med også. Jeg synes det er spændende. Så tænker du måske hvorfor jeg ikke retter mig mod forskning eller kemistudiet. Men så er medicin da meget federe; det har det ovennævnte OG alt det andet. For mig set er medicin en gavepakke; den har (lidt af) det hele.

#18

Jeg var ikke sur. Det er ulempen ved det her: det er er svært at udtrykke sig ordentligt:) Jeg er tværtimod rigtig glad for de kommentarer du og de andre giver; det jo netop sådan noget respons jeg går efter.
Jeg har overvejet mit studievalg. Eller snarere jeg overvejER det. Men jeg ender hele tiden det samme sted jeg begyndte: medicin. At jeg så får forskellig respons alle mulige steder fra hjælper ikke på det. Flere jeg kender vil også gerne være læge. Jeg ved at nogle af dem heller ikke er særlig tossede med kemi osv. og samtidig ved jeg at deres karakterer enten er lavere end mine, eller tilsvarende. Alligevel er de fleste af dem overbeviste om at de kommer ind på studiet, bl.a. med det argument at det bliver meget nemmere at blive optaget i år end de andre år, fordi de nye skærpede regler med hensyn til svenskerne/udenlandske studerende, de nye "optagelsessamtaler" osv. Også andre steder, som her fx, oplever jeg det er rigtig svært at blive optaget. Det gør mig jo også blot mere forvirret om jeg skal satse på det her 100% eller forsøge at tvinge mig over på noget andet, mens tid er.
Hvis jeg gik efter det jeg virkelig ville, så var det en helt boldgade. Som jeg tidligere nævnte ville det nok være noget kreativt; noget som jeg betragter som en hobby, ikke en uddannelse. Jeg er måske ikke god til kemi, jeg synes det er svært, og derfor er det også nogle gange kedeligt. Men jeg synes da bestemt at det stadig er interessant.
Som svar på dit spørgsmål:

"Hvad ville du vælge hvis der var fri optagelse på medicinstudiet? (alle kunne optages også dem med 4,0 i gennemsnit) "

- Medicin. Ingen tvivl.

#18.

I know;) Udenadslære er ikke min stærkeste side, og ved at det kun bliver værre på uni, men pt er det selve optagelsen der skræmmer mig.

Som du selv skriver er der mange måder at "redde verden på". Og hvis jeg selv skal være helt ærlig tror jeg ikke at, selv hvis jeg bliver optaget på med.studiet ender som læge uden grænser. Det er noget JEG vil, lige NU og her. Hvem ved hvor jeg er om 12 år? Der står man i en helt anden situation, har måske familie og kan da ikke bare sådan "smutte". Det jo også bare tanker jeg har gjort mig i forb. med studiet. Selv hvis MSF aldrig var faldet mig ind, ville jeg stadig læse medicin. Og jeg kan jo netop altid arbejde som frivillig, både nu og om 12 år.

Dermed sagt, så er det noget nær jordens undergang hvis ikke jeg bliver optaget på medicin. For så vil jeg tænke: hvad så nu?