Studiebolig

HJÆLP! Studiebolig - foged?

06. november 2014 af MannaPapaya

Hej alle.

Jeg håber virkelig I kan hjælpe.

Jeg er i den situation, at jeg i sommers boede i Sverige, fordi jeg læste på universitetet. Jeg boede i en lejlighed hos en pige, som udlejede et værelse til mig og en anden pige. Der fik jeg desværre skrevet en kontrakt på 3 mdrs opsigelse, fordi jeg ikke havde andre boligmuligheder, selvom lejen var for høj og placeringen dårlig osv. Det er så en anden sag.

Jeg flytter ind den 25. august og den 13. september skriver jeg til udlejer, at jeg gerne vil sige op, da jeg ikke ved om jeg vil blive på uddannelsen og at jeg under alle omstændigheder vil finde et bedre sted, selv hvis jeg bliver.

Den 19. oktober flytter jeg officielt helt ud af lejligheden. I mellemtiden har jeg læst mig frem til (troede jeg!) at opsigelsen kun MÅ være 1 md. både efter dansk og svensk lejelov, når hun selv bor i lejligheden og det er mig der siger op og det er under 3 mdr. efter indflytning osv. osv.

Det siger jeg så til hende (jeg har betalt for oktober) og hun siger, at hun vil tjekke op på det.

Nu får jeg så en rigtig sur sms fra hende, hvor hun skriver at vores kontrakt gælder og hvis jeg ikke betaler 2 måneders leje inden om to måneder, så vil hun pudse fogeden på mig.

Det synes jeg jo i sig selv er voldsomt, at hun ikke lægger ud med at fortælle hvad hun er fundet ud af og ser hvordan jeg reagerer (vi havde et ok forhold da jeg boede der) inden hun begynder at blive vred og true. Men det er selvfølgelig ikke det jeg vil tale med jer om.

Det jeg vil spørge om er, om nogen ved hvad mine rettigheder faktisk er? (Jeg ved godt I nok ikke kan svensk lovgivning, men hvis jeg hører noget om danske forhold kan jeg altid dobbelttjekke om det ikke er det samme i Sverige). Det kan vel for det første aldrig være 2 måneder når jeg sagde op 13. september? Kontrakten hedder 'det månedsskifte som falder tættet på 3 mdr. efter' og i min bedste overbevisning må det jo betyde at jeg kun skal betale for oktober (som jeg har gjort) og november - idet december ville betyder OVER 3 en halv måned efter 13. september? Er det ikke rigtigt? Så hvis alt kommer til alt og kontrakten gælder kan jeg vel kun skylde hende en måned?

Og er der nogen som ved noget i forhold til lejeloven? for når jeg kigger på det nu bliver jeg usikker på om de regler faktisk kun gælder, hvis hun EJER boligen (og det gør hun ikke, hun er selv lejer). Så det kan sagtens være, at jeg har taget fejl og det vil jeg gerne tage på mig, men jeg betaler hende ikke 2 måneders husleje.

Derudover siger lejeloven også, at hun er forpligtet til at gøre hvad hun kan for at udleje boligen så hurtigt som muligt, så jeg ikke skal betale den leje og det tror jeg ikke på hun gør. Jeg ved at hun har opsat en annonce, men det er alt (det vil selvfølgelig blive ord mod ord).

Derudover bor jeg der ikke længere og jeg føler mig ikke sikker på at hun ikke allerede har udlejet rummet igen og bare gerne vil have mine penge oveni. Det kan jeg selvfølgelig ikke tjekke.

Men hvad vil konsekvensen være, hvis vi kommer derud i konflikten at hun virkelig inddrager en foged? (hvis det ikke bare er for at skræmme mig til at betale), Det håber jeg selvfølgelig ikke vi når til, men jeg bryder mig ikke om situationen, når hun lægger sådan ud.

Jeg håber at der er nogen som har forstand på dette.


Skriv et svar til: HJÆLP! Studiebolig - foged?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.