HJÆLP Nedarvning 2

Kønsbunden, fordi det ser ud til, at det kun er mænd, der får sygdommen. Og er her i tvivl om recessiv eller dominant...

Er ret sikker på, at den er kønsbunden (Y-bunden, da det kun er mænd, der er syge) recessiv. Hvis den skulle være dominant, så skulle en af forældrene (manden, når vi nu har sagt at den er kønsbunden) være syg, da det dominante gen skulle viderebringes fra dem, og de kan ikke have det dominante gen uden fænotypisk at være syg eller bærer. Det kunne sagtens passe med et recessivt gen, da ca. 25% af generation II er syge (homozygote med det recessive gen), hvilket passer, hvis man laver et krydsningsskema.

Desuden er det tydeligt en recessiv nedarvning, da både II-8 og II-9 er fænotypisk raske, men de er begge bærere af det recessive sygdomsgen. De må begge være bærere, da III-8 og III-12 er syge, hvilket betyder at de (ligesom II-3 og II-4) er homozygote med det recessive gen.

Håber det hjalp - det er lidt siden jeg har haft genetik ;)

Ligner blødersyge, dvs. arveanlæggene sidder på X kromosomet. Kvinder har to X kromosomer og undgår derfor sygdommen med mindre både far og mor har sygdommen.

Øverste lag: kvinden er bærer af sygdommen, mens manden ikke er, idet mandlige bærere altid vil have sygdommen. 

Andet lag: halvdelen af deres børn bærer sygdommen - pigerne som raske bærere, drengene som syge.

Blødersyge kan godt opstå ved mutation af arveanlæg (https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%A6mofili).

#3 tak :) det giver meget god mening.

#5: tak :) Så manden har det syge gen på sit X-kromosom, som så nedarves. Kvinderne kan derimod ikke have det syge gen på sit X-kromosom, idet sygdommen er en recessiv egenskab?

#6

#5: tak :) Så manden har det syge gen på sit X-kromosom, som så nedarves. Kvinderne kan derimod ikke have det syge gen på sit X-kromosom, idet sygdommen er en recessiv egenskab?

Kvinder har to X kromosomer og mænd et. Hvis kvinder bærer sygdomsgenet på det ene X kromosom vil de som regel have det raske gen på det andet. Genet poducerer det stof, der får blod til at koagulere. Det raske gen er i stand til at producere stoffet, mens det syge ikke er.

Hvis mænd har det syge gen på deres X kromosom, er der ikke noget til at opveje dets manglende evne til at producere stoffet. 

I lag II er ingen af 1+2 eller 5+6 tilsyneladende bærere af sygdommen. 8 er en rask kvindelig bærer, der får børn med en mand, som ikke bærer sygdommen. Halvdelen af børnene vil få morens X kromosom.

I lag III er 7 en kvinde, der ikke bærer sygdommen, mens 8 er en mand, der gør. Deres døtre får et X kromosom fra hver forælder og halvdelen bliver raske bærere. Drengene får et rask X fra moderen samt et Y kromosom, der ikke har betydning for nedarvningen, fra faren. Ingen af deres drenge får derfor sygdommen.

Okay, men er lidt i tvivl om krydsningsskemaet fra lag I til lag II?

Jeg tænkte også på, om kvinden ikke kunne være heterozygot rask?

Kvinder kan være rr, Rr og RR. Mænd kan være r og R. R = rask allel og r = syg allel.

Heterozygot kvinde er rask kvindelig bærer.

Men virker det ikke til, at hun i den givne stamtavle er homozygot rask? Siden der ikke er nogle syge piger?

Hun skal være homozygot recessiv for at være syg. 

Ja, men hvis hun var bærer ville der også være nogle piger (hendes afkom), der ville være syge? Og ud fra det, tænker jeg, at hun må være homozygot rask (have to raske gener)?

For at en pige skal få sygdommen, skal begge forældre være bærere. Hvis manden er rask og kvinden er bærer, vil alle døtre få det raske gen fra hans X kromosom.

Nååå, så moren kan både være heterozygot rask (Rr) og homozygot rask (RR)? 

Jeg tænkte også på, hvordan man kunne argumentere for, at sygdommen er X-bunden? Hvis man ikke vidste, at det var en blødersygdom?

Hvis den ikke var bundet til X eller Y ville man forvente at lige mange af hvert køn fik sygdommen. Dette er imidlertid ikke tilfældet rent statistisk.

Lad os sige, at sygdomsgenet var dominant; så ville alle bærere samtidig være syge, og det er heller ikke tilfældet. (Bl.a. fordi man så ikke kunne få syge børn uden selv at have sygdommen i udbrud)

Vi har altså et recessesivt, kønsbundet sygdomsgen, men er det bundet til X eller Y?

Hvis det er recessivt og bundet til Y, vil alle drenge af syge fædre blive syge og det er ikke rigtigt. Dermed er der kun recessesivt og bundet til X tilbage.

Dette er et indirekte bevis, der delvis bygger på statistisk sandsynlighed. Man kan nok ikke bevise det direkte uden at bruge statistik.

Okay, tak for det!

Come on, peeps.

Man kan decideret udelukke, at den er Y-bunden. Hvis den var Y-bunden, så ville III-8 have fået sin sygdom fra II-9, men II-9 er ikke syg. Derfor må den nødvendigvis sidde andre steder end på Y-kromosomet.

ja, tak :)