Fysik

Linseformlen

26. juli 2015 af Arccossintan (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Linseformlen er:

\frac{1}{a}+\frac{1}{b}=\frac{1}{f}

Hvor a er afstanden mellem objekt og midten af øjets linse, b er afstanden mellem midten af øjets linse og brændpunktet, og f er brændvidden. Men hvad kan man egentlig bruge denne formel til? Man kan finde brændvidden, men hvad kan man bruge dette til? Det er vel individuelt, hvor lang brændvidden er, og brændvidden fortæller jo ikke noget om, hvor nethinden befinder sig?

Mvh. Emil


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. juli 2015 af Eksperimentalfysikeren

Man kan benytte formlen, hvis man fotograferer i UV- eller IR-områderne. Her kan man ikke stille skarpt ved at se i søgeren.

Derudover benytter man formlen, når man designer objektiver eller sammensætter linser til specielle opgaver.

Man kan også benytte formlen til at finde styrken af et brilleglas ved at måle a og b. Det kan være aktuelt, hvis man får briller indsamlet i en hjælpeorganisation, der sender brillerne til lande, hvor de er en mangelvare.

Mest aktuelt her på siden er nok, at man kan benytte den til at få forståelse for sammensætning af linser til vidvinkelobjektiver eller teleobjektiver.


Skriv et svar til: Linseformlen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.