Studievalg og videregående studie

GYMNASIE SKIFT - PLS HJÆLP:(

12. februar 2019 af jonas2425

Hej folkens

Jeg står i et meget STORT problem lige nu. Det her har gået mig på i længere tid. Det starter fra grundforløbet på min nye skole efter 9.klasse, som er Aalborghus Gymnasium. Hver dag indtil nu har været et helvede for mig. Jeg har aldrig ønsket hverken den retning jeg har lige nu som er "MAT A og FYSIK KEMI B" og jeg har heller ikke haft ønsket STX overhovedet. Tilgængeld har jeg haft mere interesse for HHX fordi der er meget om handel og mere om erhverv som jeg bruget fremadrettet. Desuden kan jeg godt lide at vide mere om f.eks. økonomi og virksomheder. Altså jeg har bare generelt virkelig brændt for at komme ind på HHX og slet ikke STX. Det handler alt om pres fra mine forældre. De har bestemt hvad for en skole jeg skal gå på og hvilken retning jeg skal vælge så jeg kan få en god uddannelse. Jeg er vildt ked af det, fordi jeg går rundt hver dag lige nu og føler at jeg bare ikke høre til hverken klassen, retningen eller skolen generelt. Oveni købet er det heller ikke fedt at jeg heller ikke passer ind i klassen rigtigt. Allerede 4 er droppet ud og jeg har prøvet at være social o.s.v. Men der er ingen der rigtige er søde nok til at hjælpe eller hænge ud. De kender alle hinanden og er altid sammen. Desuden kan jeg heller ikke lide så meget naturfag som fysik kemi, men mat er fint nok selvom jeg helst vil have på B. Mine forældre har presset mig til det yderste og vi har været oppe og slås om HHX og de mener at man ikke får nogen uddannelse der. De kender så heller ikke så godt til systemet og de har ikke rigtig selv haft en uddannelse. Jeg har også snakket med studievejlederen om mit problem og han forstår godt det med at jeg ikke skal tage noget jeg ikke interessere mig for. Jeg har simpelthen så været så bange at jeg ikke har turde at gøre noget og sige mine forældre imod at jeg er under 1.g lige nu. Jeg snakker ikke rigtig med nogen på Aalborghus overhovedet og jeg går rundt og har det sinds dårligt lige p.t. Jeg har været så frustreret at jeg endda har snakket med rektoren på HHX ved turøgade nær hvor jeg bor. Jeg har fortalt hende om min situation og at jeg faktisk brænder for HHX, men det med at jeg ikke haft de samme fag. Jeg kender en del venner jeg har kendt siden min barndom på HHX og mennesker der faktisk vil hjælpe mig gennem min process. Jeg har aldrig givet op med at finde ud af noget med HHX fordi det er virkelig vigtigt for mig det her og der skal ske noget for mig efter sommerferien. Nu da jeg går i STX så er fagene ikke de samme på HHX. Jeg vil så gerne skifte til HHX om jeg så har mine forældres støtte eller ej. Problemet er så, at jeg er så sent på den og derfor får jeg det vildt dårligt med mig selv og er helt knust indeni fordi at de siger at jeg skal starte i 1.g igen selvom jeg ved 100% at mine forældre siger nej og tvinger mig ud af skolen igen. Det ved jeg bare og jeg kan ikke gøre noget når jeg skal omstarte igen. Jeg har virkelig tillid til at tage ekstra timer, tester eller læse op på noget som jeg ikke har haft under 1.g hver dag indtil jeg følger med, så meget det betyder for mig. Desuden så alligevel hvis jeg startede i 1.g, så risikerede jeg også at jeg måske ikke fik den bedste klasse som jeg måske ville have haft i 2.g fordi jeg kender en specifikt klasse med den fedeste retning om virksomhedsøkonomi o.s.v. Jeg har slet ikke noget ideer hvad jeg skal gøre men jeg ved bare at STX ikke er noget for mig overhovedet og også min klasse endda selvom jeg har givet det chancer. Mine forældre har et kæmpe problem iforhold til det. Jeg ville bare ærligt gøre alt for at starte i 2.g ligemeget hvad det koster.

Please folk, hvad skal jeg gøre????


Brugbart svar (2)

Svar #1
14. februar 2019 af kuromiii

Hej,

Du står sandelige med et stort problem. At studer noget, man overhovedet ikke har interesse for, er meget svært, og selvom jeg har stor respekt for at du er nået så langt, er jeg helt enig i at du bør studere på HHX i stedet. Der er trods alt grænser for hvor meget du kan presse dig selv når du på ingen måder brænder for studiet på STX eller dine klassekammerater.

Dine studier allerede fra STX/HHX kan påvirke dine muligheder for videre studier og arbejde, og hvis du virkelig brænder for at arbejde med noget som kun HHX kan tilbyde dig, vil hele din fremtid i så fald påvirkes hvis du fortsat følger dine forældres valg. Nu ved jeg ikke så meget om hvilke fremtidige muligheder din studieretning og HHX giver dig, og ved du det heller ikke selv, kan du undersøge det. Hvis STX-studiet åbner op for dine ønsker for fremtiden, kan din nødløsning være at bide i det enormt sure æble og fortsætte med STX. Men i første omgang synes jeg, at du virkelig skal gøre alt for at få overtalt dine forældre til at lade dig studere på HHX.

Du har meget at slås med, men det lader ikke til at dine forældre er i stand til at tage dit perspektiv. Nu bør jeg jo ikke lege psykolog, men at forsætte med at læse på STX vil kunne medføre alvorlige konsekvenser (fx depression), som jeg tænker at dine forældre ikke er bevidste om. Du nævner, at det er svært at overtale dine forældre, så jeg tænker at det at fx lave en liste over fordele og ulemper ved at fortsætte på STX nok ikke vil gøre den store forskel. Derfor vil jeg anbefale dig at tage fat i dit gymnasies coach eller psykolog (måske endda dem begge) og sætte dem ind i din sag og høre om det er muligt at arrangere et møde med dig og dine forældre - jeg er sikker på at coachen vil tale din sag ift. studievalg, og psykologen vil måske kunne sætte dine forældre ind i hvad der kan ske, hvis du fortsætter dit nuværende studie.
Derudover vil jeg også foreslå dig måske at tage fat i headspace som tilbyder anonym og gratis rådgivning til unge. Jeg ved, at de gerne hjælper med studievalg (måske især ift. HHX og den studieretning, du nævner), og derudover vil du selvfølgelig også have mulighed for at tale med dem om alt det, du har skrevet her så du ikke skal gå og holde det hele inde.

Jeg håber at det jeg har skrevet vil kunne hjælpe dig lidt på vej til et bedre studieliv. Beklager den lange smøre ^^'


Skriv et svar til: GYMNASIE SKIFT - PLS HJÆLP:(

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.