Valg af universitetsuddannelse (AU)

Bare et generelt tip:

Måske skulle du prøve at kigge nærmere på de enkelte fag på uddannelserne og se, hvorvidt indholdet i dem interesserer dig - det hjalp i hvert fald mig mest til at vælge uddannelse. Jeg følte ikke, jeg havde et ordentligt indblik i, hvad uddannelsen egentlig handlede om, før jeg læste indholdet af fagene, altså bl.a. deres pensum, hvilke bøger de brugte osv. (downloadede bøgerne på pdf og skimmede deres indhold). AU har et kursuskatalog, hvor du kan læse om hvert enkelt fag, hvilke bøger de bruger osv. Kursuskataloget er guld. Gå ind på bachelorsiden på AU, find en uddannelse, slå skemaet op og tryk på fagene for at gå til kursuskataloget.

Jeg gjorde det for riigtig mange uddannelser, og fik et rigtig godt indblik i dem alle til sidst og kunne derfor bedre tage en beslutning. Som gymnasiestuderende synes jeg, det var meget forvirrende, hvad de forskellige uddannelser rigtigt handlede om, så ja: kursuskataloget.

Spørg dig selv for hver uddannelse, f.eks. medicin: Hvor meget interesse har du i biologi generelt, herunder biokemi, anatomi mm.? 

Det er godt at tage til udays osv., men personligt synes jeg selv, at det kun hjalp meget lidt, for det var nogle meget brede, generelle beskrivelser af uddannelserne, og man forstår først egentlig, hvad man er gået ind til, når man sidder og skal læse pensum ;)

I tråd med #1 vil jeg varmt anbefale, at du besøger åbent hus for de enkelte uddannelser og tager kontakt til studerende med hensyn til dine problemstillinger, som de med garanti kan uddybe nærmere, da de netop er eksperter for studielivet på den enkelte uddannelse. 

Jeg læser selv pt. medicin på 3. semester i København og havde egentligt allerede truffet beslutningen om en medicinsk uddannelse inden jeg fik huen på. I gymnasietiden havde jeg en naturvidenskabelig studieretning med Matematik A og Geovidenskab A, men var egentligt mere humanistisk anlagt (mine karakterer i de naturvidenskabelige fag var dog stadig høje). Ud fra dine beskrivelser vil jeg mene, at medicinstudiets indhold er i tråd med dine ønsker (undertegnede kan være forudindtaget for studiet :) )

- Matematik er egentligt ikke en højt integreret del af medicinstudiet i København (ud over et kursus i medicinsk statistik), men med gode forudsætninger i kemiske og fysiske beregninger (især mængdeberegninger) kommer man langt. 

- De humanistiske fag får undertiden en større betydning i medicinstudiet, hvor vi i København bl.a. skal beskæftige os med bl.a. sundhedspsykologi samt medicinsk etik og filosofipå bachelordelen. Sammen med kurset "Tidlig Patientkontakt" forstås essensen af kommunikation, psykologi, etik og moral i kontakten med patienter. På kurserne er der rig mulighed for at diskutere relevante problemstillinger i især etik og hvordan psykologien kan hjælpe os med at opstille modeller for eksempelvis sundhedsadfærd på tværs af forskellige kulturer. De humanistiske fag har bl.a. været med til at danne min professionelle identitet som medicinstuderende og været relevant for kontakten med alt fra patienter til min egen familie. Til trods for, at du ikke ønsker at være psykolog giver disse fag den fornødne psykologiske indsigt det kræves at føre patientsamtale og behandling, da hvert menneske man møder er individuelt. Som behandler er du derfor nødt til at kunne træde i en rolle som psykolog for at kunne overlevere de rigtige oplysninger og i sidste ende behandle den enkelte patient på bedst mulige vis. 

- Som medicinstuderende er det ikke forudsat, at du skal kunne tænke kreativt/innovativt som sådan, men det er stadig yderst vigtigt at være i stand til at gennemskue medicinske problemstillinger (alt fra anatomi til cellebiologi) og have en systematisk tankegang for at kunne løse opgaver til eksamen. I denne forbindelse vil du komme ud for koncepter, som kræver mange timers studietid for at få det rigtige fundament til at forstå dem. Hvis du finder komplicerede problemer spændende vil den menneskelige anatomi og fysiologi med garanti interessere dig. 

- Med en sundhedsfaglig uddannelse er der mulighed for at tage den amerikanske embedslægeeksamen i Danmark (United States Medical Licensing Examination - kort USMLE), hvormed du kan opnå autorisation til at virke som læge i USA. Typisk vil medicinstudiet også indebære studierelaterede ophold i udlandet, hvor du får indsigt i andre kulturer, men også medicinsk praksis i udlandet. Jeg har selv været haft ophold på en radiologisk privatklinik i Schweiz, hvor jeg oplevede behandlinger for kræft på tætteste hold, som ikke tilbydes i Danmark. 

Afslutningsvis skal du vide, at medicinstudiet kræver en hård indsats (duh) for at kunne klare sig igennem studiet. I perioder op til eksamen er en norm på 12 timers læsning dagligt (også i weekender) absolut ikke unormalt. Men yder man en dedikeret indsats belønnes du med en mangfoldig viden om det menneskelige legeme i sundhed og sygdom, som er meget værd. 

Med venlig hilsen

Rasmus Bech-Hohenberger