Generelt

Kan man springe 2. g over?

16. august 2019 af MichaelContray

Hej alle sammen

Som I kan læse på titlen, så ønsker jeg at komme videre med min uddannelse hurtigst muligt. Årsagen bag dette ligger i, at jeg ønsker at læse i udlandet (USA eller England), hvor man som regel starter som 18 eller sjældnere som 19-årig. Jeg er lige startet i 2. g på min HHX uddannelse og har et snit på 12,0 og sidder bare og keder mig i timerne. Jeg har ingen besvær med undervisningen, og jeg tænker, at jeg kan klare 3. g lige nu uden problemer. Jeg gider ikke at kontakte min studievejleder, da jeg tænkte, at for det første ville det forekomme arrogant og samtidig også som 'et dumt spørgssmål'. Jeg er lige blevet 18, hvilket er ensbetydende med, at i givet fald, at jeg starter på en uddannelse i udlandet vil jeg være 19 og to måneder fra at være 20 (altså gammel).

Håber I kan hjælpe mig

Tak på forhånd


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. august 2019 af EnStuderende

Jeg tviver på det, da du jo har et bestemt antal fag, som du skal op i eksamen i for at få dit studenterbevis. I så fald ville du nok stadig skulle tage de eksamener, som du kommer til at få i 3.G, i slutningen af 2.G + de eksamener, du skal op i (i 2.G). Uddannelsessystemet er desærre meget firkantet på det område. Man kunne jo have valgt en 2-årig STX, men det er ikke det samme som en HHX og nok også lidt for sent nu, tænker jeg. Men prøv da at maile din studieadministration eller kontakt dem på anden vis, der sker da ikke noget ved at spørge. 

Jeg kan godt forstå dine bekymringer for at blive set som arrogant, men det er jo ikke din hensigt. Bare spørg. En del af at blive voksen er at lære at overkomme den frygt for, hvad andre tænker om en nogle gange, for ellers stopper man sig selv fra at gribe en masse chancer, der flytter en videre i livet. Hvis de synes du er arrogant, så husk på at du 1) ikke er arrogant, bare fordi de synes det og 2) de er til gengæld snæversynet ;) Who cares hvis studieadministrationen synes du er arrogant?? De er ude af dit liv om 2 år minimum alligevel, og det er jo ikke ligefrem fordi, du møder dem hver dag.

Og hvis du så ikke kan springe over - jamen så er det heller ikke værre at være 1-2 år ældre. Det er alle på universitet kan jeg hilse og sige. Du overtænker det :-) Hvis du keder dig i klassen, laver du en fejltagelse. Alle mine dansktimer gik da på at lære alle landende, deres hovedstæder samt flag udenad, på at programmere eller på lektier i de andre fag... good times ;D Udnyt tiden fornuftigt, du ved sikkert allerede, hvad der fanger interessen.


Brugbart svar (1)

Svar #2
16. august 2019 af EnStuderende

Men nu jeg tænker over det, læste jeg engang om ham her: https://www.bt.dk/danmark/16-arige-max-er-den-yngste-pa-kobenhavns-universitet-bestod-gymnasiet-pa-tre

Men det er vist en speciel ordning med en HF han undergik.


Svar #3
16. august 2019 af MichaelContray

#2

Men nu jeg tænker over det, læste jeg engang om ham her: https://www.bt.dk/danmark/16-arige-max-er-den-yngste-pa-kobenhavns-universitet-bestod-gymnasiet-pa-tre

Men det er vist en speciel ordning med en HF han undergik.

Ja, jeg har også hørt om ham. Jeg mener dog, at det er kun HF, der har denne mulighed, da eleverne ikke får standpunktskarakter undervejs og dermed kan gå direkte til eksamen. Men ellers, mange tak for hjælpen. Jeg vil høre min studievejleder ad :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. august 2019 af EnStuderende

Det er jeg også ret sikker på; jeg tror desværre ikke, der er så meget, man kan ændre med en HHX. Men det skader ikke at høre!


Skriv et svar til: Kan man springe 2. g over?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.