Dansk

Husk verbet i den sidste sætning.

-Der står "fred hviler over land og by".

Dette er jo en aftensang som beskriver  -på en måde som er lige så blid som emnet er-  stemningen en aften ved Sorø akademi (hvor Ingemann var lærer). Digtet er jo skrevet midt i Romantkken og demonstrerer på bedste vis Romantikkens idé om at naturen, det guddommelige, genspejler (= også udtrykker) det meneskelige sinds indhold (fordi vi alle jo er guddommeligt beslægtet). Alt ånder fred og ro. Digtet er en opfordring til alle om at være gode og kærlige mod hinanden og ønsker at alle skal fiinde fred, også også de der har det svært   ...(det  hjerte "som uden ro mon slå") lige som også den Gud sørger for som  i sangen passer godt på alle mennesker.  Ingemann var en fredelig og fredfyldt sjæl og fandt et beslægtet menneske i den kvinde han  giftede sig med, Lucie Mandix. Hun var maler, og hendes (ret naive) billeder foruroliger bestem ingen; -nogle vil kalde f.eks. hendes mange altertavler for  "sødladne".

I slutningen give Ingemann luft for sin frustration/skuffelse over at han ikke, trods sit blide væsen,  har så mange venner som gerne ville have  ("de få som har mig kær")

Bays melodi til aftensangen gengiver på fortrinlig vis den blide, næsten konfliktløse ånd der er over teksten