Molekyler

Elektronfordelingen i en kemisk binding mellem molekyler i salte kan forklares ved at forstå, hvordan ioniske bindinger dannes. Salte dannes typisk mellem metalatomer og ikke-metalatomer, hvor metalatomet mister elektroner og bliver en positiv ion (en kation), mens ikke-metalatomet får elektroner og bliver en negativ ion (en anion). Lad os tage natriumchlorid (NaCl) som et eksempel, hvor natrium (Na) er saltets metal, og chlor (Cl) saltets ikke-metal.

Elektronoverførsel: I en ionisk binding mister natriumatomet et elektron fra sit yderste elektronskal og bliver en positiv ion, Na?. Dette skyldes, at metaller har tendens til at afgive elektroner for at opnå en fuld yderste elektronskal og opnå stabilitet.

Elektronoptagelse: Chloratomet optager det elektron, som natriumatomet mistede, og danner en negativ ion, Cl?. Dette sker, fordi ikke-metaller har tendens til at modtage elektroner for at opnå en fuld yderste elektronskal og blive stabile.

Elektrisk tiltrækning: Nu har vi en positiv ion (Na?) og en negativ ion (Cl?), der tiltrækker hinanden på grund af deres modsatte ladninger. Dette er den elektriske tiltrækning mellem ionerne, der holder dem sammen og danner en saltkrystal.

Tredimensionel struktur: I en saltkrystal vil disse positive og negative ioner være nøje pakket sammen i et regelmæssigt gittermønster, hvor hver positiv ion er omgivet af flere negative ioner og vice versa. Dette skaber en stabil struktur.

Så elektronerne er fordelt i en binding mellem molekyler i salte ved at blive overført fra metallet til ikke-metallet for at danne positivt og negativt ladede ioner, som derefter tiltrækker hinanden og danner en fast krystalstruktur. Denne type binding kaldes en ionisk binding.