Studievalg og videregående studie

Cand.mag.?

19. april 2011 af LBP (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej med jer!

Jeg ved det her kommer til at lyde ret underligt.

Kan man være cand.mag. i to fag, eller det er helt vildt umuligt?


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. april 2011 af Mads1980 (Slettet)

Det kan du godt, hvis du tager det der hedder tilvalg på både Bachelor og kandidatdelen.

Man skriver dog ikke speciale i begge fag


Brugbart svar (2)

Svar #2
19. april 2011 af ThymsB (Slettet)

 Svar#1

kan du ikke lige uddybe det? Det synes jeg lyder lidt interessant..

Desuden har jeg lige en ting mere jeg har tænkt på ifm cand.mag: Hvor meget kan man bruge de individuelle fagområder i en cand.mag uddannelse til? (hvis jeg nu har f.eks. statskundskab og engelsk - er jeg så godt nok uddannet indenfor statskundskab til reelt at kunne bruge den uddannelsesdel i f.eks. den offentlige forvaltning) ? 
 


Brugbart svar (2)

Svar #3
19. april 2011 af Mads1980 (Slettet)

Understående gælder for Københavns Universitet.

På mange uddannelser på humanistisk fakultet, skal en del af uddannelsen på bachelordelen (45 ects point) læses på et andet fag (dette kalder man bachelor tilvalg). Vælger du så at fortsætte med at læse en kandidatuddannelse på dit hovedfag, kan du vælge at en del af din kandidatuddannelse skal bestå at et såkaldt kandidattilvalg som er en forsættelse af dit bachelortilvalg. Herved opnår du det der hedder faglig kompetance i både dit hovedfag og dit tilvalgsfag.

Selvom det formeldt set hedder at man er cand.mag i f.eks. engelsk og dansk, så er der altså tale om at du har engelsk som dit hovedfag (det fag du blandt andet skriver bachelor og speciale i) og dansk som dit tilvalg. Du har ikke 2 "fulde" kandidatuddannelser selvom det kan lyde sådan. Du "bytter" nogle af de fag du ellers skulle have haft på dit hovedfag ud med nogle fra et andet fag. I vores eksempel vil man således bytte nogle fag på engelsk ud med nogle på dansk

I det eksempel du giver kan du godt få job i den offentlige forvaltning, men det kan du også med andre uddannelser. Du skal dog være opmærksom på at vælger man som hovedfagsstuderende på statskunskab at læse et andet fag (såkaldt 2-fags kandidater), får man ikke tildelt titlen cand.scient.pol men derimod cand.soc.

Det med at læse 2 fag vælges primært af studerende der gerne vil have muligheden for at undervise i gymnasiet eller lignende. Dog åbner muligheden for at læse tilvalg som en del af ens uddannelse op for mange muligheder. Tænker man sig om har man virklig mange muligheder for at skrue sin uddannelse sammen og supplere sit hovedfag med ligepræcis det indhold man selv finder relevant for ens planer videre frem.

Vil man gerne arbejde som museumsdirektør er det f.eks. helt oplagt at læse historie og så tage nogle kurser på CBS om virksomhedsøkonomi og leddelse. Denne mulighed har man som en integreret del af uddannelsen og det er for mig at se genialt.


Skriv et svar til: Cand.mag.?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.