Studievalg og videregående studie

Økonomi, Mat-øk og erhvervsøkonomi

10. maj 2011 af AnneJensen91 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej!

Jeg læser matematik på AU og sidder i øjeblikket og læser lidt om de forskellige sidefag, jeg kan vælge næste år.

Overvejelserne ligger primært omkring økonomi-fagene: Økonomi, erhvervsøkonomi eller matematik-økonomi. Jeg har siddet og læst en masse omkring det, men har lidt svært ved at danne mig et overblik over forskellen på de tre fag - er der nogen der har en smule overblik over det? :-) 

/Anne Jensen


Brugbart svar (2)

Svar #1
15. maj 2011 af Zalam (Slettet)

Hvor langt er du på matematik?

Men det er generelt svært at vejlede om. 

Som matematikker vil dit matematiske fundament til finansieringsfagene være rigtig godt, hvilket vil give dig en klar fordel. 

Omvendt er det svært at tage finansieringsfag alene, basalt kendskab til mikro- og makroøkonomi vil være fordelagtigt, hvis ikke et must.

Hvis du ikke allerede lærer økonometri på matematik vil det også være et godt fag at lære.

Ellers kunne regnskabsfag eller produktion og logistik være interessante og brugbare. 

Markedsføring og organisation ville jeg holde mig fra (det kan man altid lære, sorry).


Brugbart svar (3)

Svar #2
15. maj 2011 af emul0c

Der må vel stå en beskrivelse af de forskellige fag?

Min umiddelbare tanke, uden at vide det med sikkerhed er, at 1) Økonomi omhandler nationaløkonomi, makroøkonomi og måske lidt mikro, 2) Erhvervsøkonomi omhandler Mikroøkonomi og evt. lidt finansiering/ beslutningsøkonomi og 3) matematik-økonomi er et meget matematisk teoretisk økonomistudie, hvor man måske går i dybden med forskellige økonometriske modeller, porteføljeoptimering osv. - hvilket måske ikke giver så meget mening, hvis man ikke ved hvad det er man sidder og regner på.

Men det er selvfølgelig uden at vide det - kun baseret på navnene.
Hvis du er ude i det matematiske, så er det klart spændende at lære at regne på økonomi; men på den anden side, hvis det også er med interessen at gøre - så vil jeg måske foreslå erhvervsøkonomi, hvor man får en større tilgang til hvad økonomi måske er for en størrelse.


Brugbart svar (3)

Svar #3
15. maj 2011 af Madsst (Slettet)

 Det kommer jo helt an på hvad du har lyst til. Mat-øk og handelsskolen er meget forskellige, mens oecon blander lidt. Hvad er du i tvivl om?


Brugbart svar (3)

Svar #4
17. maj 2011 af Zalam (Slettet)

 #2

Nu er den økonometri man lærer som mat-økker og oecon rimelig meget den samme (økonometri er lidt et håndværksfag som er ret "standard", der kan argumeteres for mat-økkerne har lettere ved det og kan anvende det på højere niveau, men ellers ret "standard"). Ligeså med mikro og makro økonomi ihvertfald på SDU. 

Der hvor mat-øk skiller sig ud er at de kan nogen matematiske valgfag som er særdeles anvendelige ifht. især fiansiering. 

F.eks. stokastisk calculus og stokastiske differentiallignigner - som i høj grad anvendes i den modern finansieringsteori. 


Brugbart svar (3)

Svar #5
17. maj 2011 af emul0c

#4

Ja men pointen var at som et valg-fag på matematik giver det måske ikke så meget mening at læse noget hardcore dybdegående økonometri hvis man ikke ved hvad det skal bruges til.
Hvis man ikke ved hvordan man regner forventet afkast på en akite/portefølje - så giver det slet ingen mening at regne på f.eks. porteføljeoptimering.
Ligesom det ikke giver mening at kunne black-scholes formel for prisfastsættelse af optioner, hvis man ikke engang ved hvad en option er.


Brugbart svar (3)

Svar #6
17. maj 2011 af Zalam (Slettet)

#5

Jeg er delvist enig. 

Min erfaring er folk har sværere ved at udføre beregningerne end forståelsen. Som matematikker vil beregningerne formentligt være "lette" og man kan i stedet bruge kræfter på forståelsen. 

Hvor situationen måske er omvendt for en HA'er. 


Brugbart svar (3)

Svar #7
17. maj 2011 af emul0c

#6

Det vil jeg ikke afvise - men tænker bare at det måske i mange tilfælde er lettere at lære noget hvis man ved hvad det bruges til.
Jeg kan jo også sagtens regne pythagoras formel - men hvis jeg ikke ved hvad det er jeg regner ud, så føler jeg hurtigere man glemmer det; fremfor hvis man ved at den kan bruges til at regne en side i en retvinklet trekant, så giver det straks mere mening. Hvis du forstår hvad jeg mener :-)

Det er meget fedt at kunne matematikken - men det giver måske ikke så meget mening; rettere - det er vel komplet ligegyldigt at kunne; hvis man ikke ved hvad det kan anvendes til.
Det er lidt ligesom hvis jeg f.eks. lærer hvordan man kan lægge flere kemiske stoffer sammen - men ikke ved hvad jeg kan bruge det til; så bliver det også lidt irrelevant.


Brugbart svar (2)

Svar #8
19. marts 2012 af aaaaaz (Slettet)

Nogen der kan beskrive, hvad faget finansiering handler om?


Skriv et svar til: Økonomi, Mat-øk og erhvervsøkonomi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.