Spansk konjunktiv

Konjunktiv (eller ønskemåde). Det bruges ikke rigtigt på dansk. Men det udtrykker bl.a. noget der ikke er realiseret.
Man danner det ved at tage endelserne på -er og -ir verberne og sætte på -ar verberne og omvendt.
Et godt eksempel er viva España. (Længe leve Spanien)
Her får vivir endelsen a i stedet for den almindelige endelse e.

 der hvor du oftest støder på dem er også ved sætninger, der indeholder tvivl. fx sætninger der starter med "no creo que" eller lign :) du har vel en grammatikbog, hvor mange konjunktivindlederne står. og hvis du bare holder øje med det ... :)

Konjunktiv er et af de helt store emner i den spanske grammatik, men her er nogle generelle regler om brugen af konjunktiv, som på dansk meget sigende hedder "ønskemåde".

I. HOVEDSÆTNINGER:
Her er det ikke så nødvendig at lære om konjunktiv, men bruges bl.a. i nogle bydeformer/imperativ.
ven (indikativ), venga, no vengas, no venga m.fl.

II. BISÆTNINGER / LEDSÆTNINGER:
1. que-sætninger (også kaldet at-sætninger/genstandssætninger/kompletivsætninger)
2. konjunktionssætninger (bindeordsbisætninger)
3. relative sætninger (henførende sætninger)

1. que-sætninger (som nok er de vigtigste):
a. når der udtrykkes en vilje (=ønske/befale) i den overordnede sætning, så er der konjunktiv i que sætningen.
Bemærk at det er VERBET i den overordnede sætning, der bestemmer, om der skal være konjunktiv i que sætningen:
jeg ønsker at han skal komme (bemærk dansk "skal" svare her til konjunktiv): quiero que venga
b. ved en nægtende tanke (tvivl/usikkerhed): jeg tror ikke at han kommer: no creo que venga
c. efter alle former for en følelse: jeg beklager/er ked af at han ikke kommer: siento / lamento que no venga
d efter upersonlige udtryk:es bueno/necesario/normal/posible/mejor que venga (der er mange andre lignende udtryk)

2. Konjunktionssætninger:
a. Altid konjunktiv efter: para que (for at), antes de que (inden/før at), como si (som om), sin que (uden at)
b. Både konjunktiv og indikativ, men med forskellig betydning:
cuando ("når" (konjunktiv), "da" (indikativ))
aunque ("selv om/hvis" (konjumktiv), "selv om=skønt" (indikativ))
c, "si" har IKKE konjunktiv i præsens/nutid, men konjunktiv i DATID, bl.a. i hypotetiske dobbeltsætninger:
si tuviera/tuviesse dinero compraría un coche (hvis han havde penge, ville han købe en bil)

3. Relative sætninger (som/der-sætninger) er ikke så vigtige:
Her er 2 eksempler (når korrelatet er en ikke-specifik referent):
Busco un secretário que hable español
El coronel no tiene quien le escriba (bogtitel af Gabriel García Márquez)

 

johnmads: hører 'benægtet mening/ytringsverber' som fx "jeg siger ikke at...", ind under upersonligt udtryk? eller hvor?

i mine noter står der nemlig:

1. viljes verbum

2. sindsstemning/pers. vurdering

3. tvivl/usikkerhed

4. benægtet mening/ytringsverber

Jeg går ud fra at mit punkt 1 hører til din a, min 3 = din b, min 2 = din c, og så min 4 til din d ? eller ?

Jo, der er flere måder at opdele de forskellige kategorier på, idet grupperne ofte overlapper hinanden.
Din 4 svarer til min b, hvor jeg i gruppen "nægtende tanke" sammenfatter dine punkter 2 og 4, men der er flere måder at gøre det på, men min opdeling er blot ment som en hurtig og enkelt måde, som slet ikke er udtømmende, da der er mange finesser.

"jeg siger ikke at..." her vil jeg sige at den mere hører under kategorien med viljesverber (en ordre) (din 1, min 1a), bemærk her det danske "skal" som ofte svarer til spansk konjunktiv i viljesudtryk.
jeg siger at han skal gøre det: digo que lo haga
jeg siger at han ikke skal gøre det: digo que no lo haga
jeg siger ikke at han skal gøre det: no digo que lo haga

De upersonlige udtryk begynder normalt med "det er" + adjektiv + at (spansk: "es" + adjektiv + que):
det er nødvendigt at han gør det = det er nødvendigt at han skal gøre det:
es necesario que lo haga (kan også betragtes som en vilje)

Okay, tak