Vedr. problemformulering.

Tak for dit indlæg. Dels er din beskrivelse af dit problem ganske god og dels er jeg helt pjattet med dit problem :-) Det er lidt mærkeligt, at din lærer absolut vil have, at der skal stå hvorfor i problemformuleringen. Men når det endelig skal være, så synes jeg, at dit andet forslag er udmærket, altså "Hvorfor skader professionaliseringen af den politiske kommunikation demokratiet?".

Man kan sige, at der i den problemformulering ligger en antagelse om, at professionaliseringen af den politiske kommunikation rent faktisk skader demokratiet. Men det er nok lidt svært at undgå, når spørgsmålet skal formuleres som et hvorfor-spørgsmål. En vigtig del af din opgave synes jeg må være, at du prøver at svare på det modsatte også, altså hvorfor demokratiet ikke bliver skadet. Jo større indsats du gør for at modbevise din teori, jo bedre bliver den, hvis altså den overlever dine mordforsøg på den :-)

Det var skam så lidt, Hr.

- Du er nok mere pjattet end undertaget. Jeg er faktisk ret frustrerede PT :(

Som du selv er inde på, så er der en eksplicit antagelse om, at den øget professionalisering, skader demokratiet. Og det er nok ikke så hensigtsmæssigt, særligt ikke, da der er delte meninger om, hvorledes den øget professionalisering er skadende eller fremmende for demokratiet.

Min lærer har tidligere bedt os om, at undgå den slags problemformuleringer, men ikke desto mindre, så har han godkendt og bedt os om at lave lignende problemformuleringer. For at få en bedre forståelse af hvad den selektive lærer ønsker, så kan du se, mine tidligere problemformuleringer, som han selv fandt på, og var meget tilfreds med : Hvorfor har spindoktorer fået en større rolle i dansk politik? Hvorfor har velfærdstaten ændret sig? Hvorfor har Kina fået en større indflydelse i det 21. århundrede? Som du kan se og høre, så skal det være på en bestemt måde, gerne med hvorfor dit og hvorfor dat, og det er det, som ikke helt gerne finde ud af. Jeg vil som sagt, gerne skrive om professionaliseringen af den politiske kommunikation eller skrive en opgave om medialiseringen i samfundet, hvilke ændringer der er sket, som førnævnt flere aktører, mindre gennemskuelighed, og dets ligende. Men, hvordan skal jeg formulere det i en problemformulering, det ved jeg ikke. Det er jo problemformuleringen, som er vital idet jeg skal op til en eksamen, og forsvare min opgave, og hvis problemformuleringen ikke er på en bestemt måde, og opgaven lavet efter en formel, han ønsker, så er jeg død. 

Tak på forhånd.

Jamen hvis du ser på de problemformuleringer, som din lærer er selvtilfreds med, så ligger der jo i dem allesammen antagelser om noget bestemt, f.eks. at velfærdsstaten har udviklet sig. En alternativ problemformulering kunne være "Hvorfor er der sket en professionalisering af den politiske kommunikation?". Den er meget i tråd med det, din lærer foreslår, synes jeg, men den laver ikke den kobling, som du gerne vil have, til demokratiet.

På mit studie på AAU, hvor vi skriver projekter, er det helt afgørende, at vi godtgør, at vores problem er relevant. Hvorfor er det vigtigt at få at vide, hvorfor der er sket en professionalisering af den politiske kommunikation? Der kan du måske inddrage, at det er vigtigt at vide, fordi det har betydning for demokratiet.

Jeg synes det er noget pjat, at det skal være et hvorfor-spørgsmål, for man kan få lige så gode besvarelser ud af andre former for spørgsmål. Det er efter min mening udtryk for et fejlagtigt, pædagogisk forsøg på at lære jer noget om taksonomi.

Først og fremmest skal jeg måske lige nævne, at der er tale om en eksamen på læreruddannelsen.

Og derfor skal jeg også implementere noget fagdidaktisk i min problemformulering, såsom, hvis man antager at det er skadeligt for demokratiet, hvordan kan folkeskolen i al almindelighed og samfundsundervisningen i særdeleshed, sikre at eleverne rustes til et liv som demokratiske samfundsborgere. Altså :

Hvorfor er der sket en professionalisering af den politiske kommunikation, og hvilken betydning har det for demokratiet? Hvordan kan folkeskolen i al almindelighed og samfundsundervisningen i særdeleshed, sikre at eleverne rustes til et liv som demokratiske samfundsborgere.

Det skal hænge sammen på en måde, hvilket jeg har svært ved, at se om det gør - uden hans assistance. Syntes du, at det lyder fornuftigt? Har selv svært ved at vurdere det. Det er jo yderst professionsrelevant, idet at jeg som lærer er forpligtet til, at danne demokratiske medborgere, at jeg forstår, hvilken betydning professionaliseringen af den politiske kommunikationen, har for samfundet og ikke mindst borgerne.

Jeg har spurgt ham flere gange, og fået det samme svar : Det har noget at gøre med taksonomien, Blooms taksonomi vel og mærke. Som hører fortiden til ifølge min optik.  

Du skal have tak for hjælpen ihvertfald. 

Så meget desto bedre, at det er på læreruddannelsen. Jeg er oprigtigt begejstret for, at du er bevidst om din rolle som fremtidig lærer, specielt på det her område, hvor jeg synes det er ekstremt vigtigt, at børn og unge lærer, at politik handler om, hvordan man skal indrette samfundet, og ikke bare om, hvem der har den bedste dagsform ifølge Mogensen og Kristiansen.

Igen er det trælst, at det skal være et hvorfor-spørgsmål, fordi det passer ret dårligt til det du gerne vil vide. En mulighed kunne måske være at påstå, at der er et problem: "Hvorfor er det et demokratisk problem, at den politiske kommunikation professionaliseres?". På den måde vil opgaven komme til at handle om, at du skal forsvare din påstand om, at det er et problem. Og så kan du koble det til undervisningen i folkeskolen ved at spørge om, hvordan man her kan ruste børnene til at forholde sig kritisk til den politiske kommunikation. Som den står nu, synes jeg, den er meget opdelt. Altså der virker ikke til at være en kobling mellem dit første spørgsmål og så spørgsmålet om undervisningen i folkeskolen.

Her er min problemformulering : 

<div style="mso-element:para-border-div;border:solid windowtext 1.0pt; mso-border-alt:solid windowtext .5pt;padding:1.0pt 4.0pt 1.0pt 5.0pt"> <p class="MsoBodyTextIndent2" align="center" style="margin-left:0cm;text-align: center;line-height:150%;border:none;mso-border-alt:solid windowtext .5pt; padding:0cm;mso-padding-alt:1.0pt 4.0pt 1.0pt 5.0pt"><i style="mso-bidi-font-style: normal"><span lang="EN-US" style="font-size:14.0pt;line-height:150%;font-family: Calibri;mso-ascii-theme-font:major-latin;mso-hansi-theme-font:major-latin; mso-bidi-font-family:"Apple Chancery";mso-ansi-language:EN-US">Hvorfor er der sket en professionalisering af den politiske kommunikation i Danmark? Hvordan kan folkeskolen i almindelighed og samfundsfagundervisningen i særdeleshed, sikre at eleverne udvikler værdier og holdninger, der er i overenstemmelse med folkeskolelovens demokratiske værdiggrundlag</o:p>

Jeg syntes (undskyld mit franske) at det er pisse træls, at det absolut skal være hvorfor.  Der er noget om politisk kommunikation. Og noget om min rolle som lærer i faget, der mangler en kobling. Sådan som den er nu, er den to-delt og det frustrerer mig, idet  at jeg ikke kan skrive opgaven, og derefter forsvarer den, hvis begge elementer ikke er implementeret i selve problemformuleringen - det bliver jeg straffet for. Den skal hænge sammen. 

Lad os antage at jeg frit kan bestemme, hvordan formuleringen skal lyde, hvordan får jeg implementeret begge dele ligeligt i selve problemformuleringen. Der skal ligesom være to ben, der hører til kroppen, hvis du forstår min terminologi.  Sådan som den er nu, har vi et ben i øst og et andet vest, og inter der holder dem sammen.