Studievalg og videregående studie

Selvstændig jurist/advokat

03. juni 2011 af frags (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej alle brugere af studieportalen!

Jeg søger ind på jura studiet her efter sommerferien (dvs., jeg har rent faktisk allerede søgt) og regner stærkt med at jeg kommer ind - jeg glæder mig vildt meget!

Jeg er pt. ansat som piccolo på et advokatkontor og er kun blevet mere tændt på faget gennem de sidste par måneder jeg har arbejdet der.

Jeg går selv med en advokat inde i maven, det eneste der dog skræmmer mig lidt er, at de arbejder så helveds mange timer - mange af dem gør i hvert fald!

- Jeg har derfor overvejet om det at blive selvstændig måske var en mulighed. Selvfølgelig skal der stadig arbejdes meget, og i perioder sikkert også rigtig hårdt, men jeg tror alligevel det vil give en masse frihed at man selv kan disponere sin tid og hvornår man arbejder (til en hvis grænse), min far er selvstændig (uddannet revisor, men laver en masse andet økonomi-'hjælp' for kunder nu) og jeg er ret tiltrukket af den frihed han benytter sig af mht. arbejdstider.

Jeg vil derfor høre nogle der har forstand på dette eller har en god idé om, hvilke muligheder der er for at bliver selvstændig som cand.jur eller som advokat når man har været fuldmægtig i 3år - hvilke veje kan man gå, og er der penge og rigeligt med arbejdsopgaver i det?


Brugbart svar (2)

Svar #1
03. juni 2011 af Louirp (Slettet)

 Ej hvor sjovt, jeg søger også ind her efter sommerferien, og regner med at komme ind :)


Brugbart svar (2)

Svar #2
03. juni 2011 af Louirp (Slettet)

 Jeg søger ind på KU :)


Brugbart svar (2)

Svar #3
03. juni 2011 af thomasjørgensen (Slettet)

 ejendomsmægler det er jan fog han er cand jur


Brugbart svar (2)

Svar #4
04. juni 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Hvis man skal være selvstændig, vil det være en fordel at videreuddanne sig til advokat, da man herved har mulighed for at møde i retten. Jeg tror dog næppe at arbejdstiden bliver kortere, når man er selvstændig.

Hvis du ønsker nogle arbejdstider, der er forholdsvis "normale", så kan det anbefales at være jurist i staten, kommuner eller regioner eller eventuelt jurist i en virksomhed.


Svar #5
05. juni 2011 af frags (Slettet)

#4

Det er ikke så meget mængden af arbejde - men det at jeg selv bestemmer hvornår jeg arbejder og det evt. kan gøres hjemmefra tiltrækker mig meget. Det forestiller jeg mig fx man kan, hvis man specialiserer sig i at skifte boer, og så bliver selvstændig. Så har man, som jeg forestiller mig det, nogle sager som skal være færdige til bestemte tidspunkter. Man har nogle frister osv., selvfølgelig - men muligheden for at have kontor i hjemme og arbejde når det passer én selv og ikke være afhængig af at skulle møde op på et kontor i byen for at arbejde - det tiltaler mig - og det er det jeg mener når jeg siger "selvstændig".

Jeg søger altså svar på, hvilke områder inden for juraen man kan beskæftige sig med, hvis man gerne vil starte for sig selv og ligesom være herre over, hvor mange sager man vil tage og dermed og hvor travlt man vil have, så man kan styre sin hverdag.

Jeg er godt klar over, at man kun kommer til store penge, hvis man arbejder meget. Men når JEG arbejder, motiverer det mig utrolig meget, hvis jeg ved, at hvert minut jeg arbejder tjener jeg penge.
Forstå mig på den måde, at jeg hellere ser mig betalt som "timelønnet selvstændig" end en "fast lønnet" i et stort selskab, uafhængig af antal arbejdstimer.

Håber det åbnede lidt for min søgen efter svar da jeg ikke synes det lykkedes så godt i første omgang (;


Brugbart svar (2)

Svar #6
05. juni 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Hvis du skal være selvstændig advokat, og have kontor hjemme og fuldt ud bestemme arbejdstider selv, så vil det nok være nødvendigt at have et kendskab til mange forskellige områder. F.eks. familie/arveret som du selv nævner, strafferet, selskabsret osv. Det er en masse små områder, da det primært vil være privat personer og mindre virksomheder, som søger efter rådgivning af fra selvstændige jurister. Det betyder også, at man selvfølgelig ikke kan kræve så store honorarer, men den tid man arbejde bliver omsat til penge i det selvstændige firma. Dette er selvfølgelig en fordel, men der følger selvfølgelig også en større risiko med. F.eks. skal man afholde alle udgifter selv, forsikringer osv. bliver også dyre, da der ikke er flere til at dække udgifterne, hvis man er selv. Endvidere er man mere følsom overfor økonomiske op og ned-ture.

Hvis man skal være advokat, kræver det også, at man skal være ansat i et advokatfirma, så man undgår ikke, at man på et tidspunkt skal være ansat i et advokatkontor, hvis man vil være advokat.


Svar #7
06. juni 2011 af frags (Slettet)

Nej, jeg ved udmærket godt at man skal være ansat i et advokatfirma 3 år som fuldmægtig for at blive advokat - det er jeg også parat til, og som det ser ud lige nu, er det dét jeg gerne vil - men der kan selvfølgelig ske meget endnu.

Hm, du skyder lidt mine drømme i sænk ;) jeg havde ikke overvejet, at man selvfølgelig skal være forsikret som advokat, selvstændig eller ej, og det er selvfølgelig dyrt, særligt hvis man er alene om udgiften.
- Jeg havde egentlig håbet, at man kunne specialisere sig inde for en lille del af juraen, en niche som man så kunne bliver mere eller mindre ekspert i, og på den måde "skabe sig et navn".

- Og som du siger, selvfølgelig er der en større risiko forbundet med at være selvstændig i forb. med økonomiske op- og nedture, det er klart.

Alle mine spørgsmål kan jeg sikkert besvare selv når jeg kommer lidt ind i studiet og får lidt mere kendskab til fagene og hvordan de bliver brugt i praksis ;)

Men indtil videre tak for svarene, Roman! :)


Brugbart svar (2)

Svar #8
06. juni 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Det er skam ikke for at skyde dine drømme i sænk. Men man skal vide, at man nok ikke efter 3 år som advokatfuldmægtig er rustet til at kunne varetage et nicheområde selv. Det tager måske 10 år, før man bliver ekspert  - endvidere vil det være svært at opbygge et netværk inden for et nicheområde, som gør, at man ikke skal lave andet end det nicheområdet. Det vil måske også tage 10 år at opbygge sådan et netværk. Men man kan se, at der er nogle, som gør det inden for specielle dele af juraen skatteret, entrepriseret osv. Men det er oftest folk, der er eksperter - dvs. at de har arbejdet med det i rigtig mange år, og de har et stort netværk.

Hvis det er områder, der primært sigter mod private - specielt familie/arveretten, så vil det muligvis kunne gå hurtigere, men jeg tror heller ikke, at det eneste, som du kommer til at lave er familie/arveret, da der sjældent er nok penge i det område. Så bliver man nød til bare at tage de sager der kommer ind. Det kan man selvfølgelig også gøre.

Umiddelbart tror jeg den nemmeste løsning, hvis du ønsker at arbejde selvstændigt er, hvis du bliver tilknyttet en virksomhed, hvor du bliver "timelønnet". Så afhænger lønnen af din arbejdsindsats, og du skal ikke tænke på forsikring osv. Disse ansættelsesforhold er ikke umulige. Man ejer selvfølgelig ikke sin egen virksomhed, men inden for konsulentbranchen, er der heller ikke altid de store penge i videresalg af en konsulentvirksomhed med 1-5 ansatte. 

Men når du begynder på studiet, finder du selvfølgelig ud af mere om det hele. Specielt fordi man har familie/arveret forholdsvis tideligt på studiet.  


Skriv et svar til: Selvstændig jurist/advokat

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.