Studievalg og videregående studie
Side 2 - Adgangskvotient til Medicin
Svar #21
17. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Men når man skal uddele standby-pladser til ansøgerne, vil man så stadig gå efter de ansøgere som har det højeste gennemsnit?
Svar #22
17. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
#21
Jep. Man tager altså gruppen med de bedste og optager dem, og så en lille gruppe af de næstbedste og giver dem tilsagn om optagelse.
Svar #23
17. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Men vil der slet ikke være mulighed for at SDU vurderer ud fra karaktererne de fag, som er adgangskrævende f.eks. matematik A, dansk A, fysik A, kemi B og engelsk B? Jeg står nemlig i den situation, hvor netop disse fag er gået forrygende for mit vedkommende. Historie, religion osv. er derimod ikke lige mig.
Svar #24
17. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
#23
Kvote 1 tager gennemsnit af alle fag. Det du nævner er kvote 2. Og 1) det er for sent at søge på kvote 2 og 2) sådan er systemet bare ikke på SDU, desværre. De vurderer på kvote 2, som jeg tidligere har beskrevet.
Svar #25
17. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Jeg ville bare foretrække enten SDU eller KU, da jeg selv bor i Slagelse. AU ligger for langt væk. AAU er helt udelukket. Men hvad gør du selv? Hvor er du oprindeligt fra? Bor du nu i kollegie? Eller hvordan?
Svar #26
17. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Jeg startede som sagt i sommers. Jeg er fra Frederikssund ca. 40 km. fra København, men jeg fandt en lejlighed i centrum (den koster så også mere end det sædvanlige), 10 minutter fra Panum Instituttet hvor medicinstudiet ligger.
Foretrækker du KU så søger du ind nu og håber på det bedste. Din 2.-prioritet bør så være SDU hvor du bør være ret sikker på mindst standby (=optaget næste år, som fortalt). Det kan også være at det tipper til din fordel, og du rent faktisk ryger direkte ind på SDU.
Generelt så vil jeg dog foreslå dig at komme væk fra Slagelse. Ikke fordi det er en skodby osv., men fordi en 40-50 minutters togtur hver vej godt kan gå hen og blive lidt småirriterende. Især hvis man kun skal være på universitetet i 2 timer, fra 8-10 om morgenen. Desuden vil mange af dine studiekammerater også flytte i nærheden af studiet, og man skal ikke ignorere vigtigheden af en smule kontakt med "ligesindede". Det kan godt blive svært, hvis man ikke bor i en afstand af 10-15-20 minutter fra studiet. Til sidst er det, i min verden, en rigtig god ting ikke at blive hængende i den samme by hele sit liv. Jeg har i hvert fald været rigtig glad for at komme væk fra den by, jeg har boet i, i 17 år af mit liv.
Svar #27
17. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Det lyder utrolig fornuftigt, hvad du fortæller. Jeg har selv tænkt på at flytte i lejlighed eller kollegium i håb om at blive en del af det glimrende studiemiljø. Jeg har dog hørt at studiemiljøet på KU i visse kredse skulle være meget konkurrencepræget. Kan du bekræfte dette?
Lige nu håber jeg dog bare på at mit gennemsnit efter eksamen i dansk rækker til at give minimum en standby-plads på enten KU eller SDU. Jeg krydser fingre for det.
Svar #28
17. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Jeg har ikke hørt noget om konkurrence på mit studie, men generelt ved jeg, at mange ser det som en konkurrence at få de gode karakterer fra universitetet. Jeg mærker ikke selv til det, for jeg er ikke udpræget konkurrencemenneske og generelt ligeglad med hvad andre får, så længe jeg ved, at jeg har ydet mit bedste.
Svar #29
17. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Nåhh okay, det er meget rart. Hvor tit er du så til eksamen? Efter hvert semester?
Svar #30
17. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
KU har semester-struktur. Vi har kurser (=fag) sideløbende, som vi så går til eksamen i til sidst i semestret. På 1. semester var der eksamen i tidlig patientkontakt og en blanding af basal humanbiologi og kemi. Her på andet semester har jeg for et par uger siden været oppe til cellebiologi (herunder histologi (mikroskopi), celleanatomi, biofysik og biokemi (genregulation)) samt medicinsk genetik. På fredag skal jeg op i sundhedspsykologi.
SDU har blokstruktur, hvor man kører enkelte kurser og så går til eksamen, før man starter et nyt kursus osv. Jeg kender ikke skide meget til det, må jeg indrømme, men personligt synes jeg det lyder belastende konstant at have en eksamen hængende i nær fremtid.
Svar #31
17. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Det lyder vældig interessant. Hvordan foregår disse eksamener? Er det skriftlige eller mundtlige eksamener?
Noget helt andet er; ved du egentlig hvorledes bonus-princippet bliver afviklet med hensyn til decimaler, fordi jo flere decimaler desto mere indflydelse kan det få for den endegyldige karakter, hvis du kan følge mig.
Svar #32
17. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
De er både og. I starten er der flest skriftlige eksaminer (mellem 2 og 4 timers varighed). 3. semester på KU indeholder én eksamen, men det er så tilgengæld også den ondeste af dem alle sammen (3. semester er visse steder beskrevet som det ondeste semester på det ondeste studie).
Der rundes op eller ned til nærmeste hele decimal (hvis man kan sige det). Ellers ved jeg det ikke. Jeg tror dog at hvis 10 personer ligger på 10,3 og dette er grænsen, så tager man de ældste ind og resten får standbypladser. Universiteterne har det i hvert fald sådan, at de ældste nyoptagede har førsteret til sommerstart, mens de yngste må acceptere vinterstart. Det ville give mest mening hvis de beholdt den tanke hele vejen igennem.
Svar #33
18. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
3. semester bliver måske ligesom at bestige Alpe d'Huez :-) Er det måske også i forbindelse med dette semester at folk somme tider falder fra?
Har man egentlig tid til andet udover læsning og studie? Kan man have kæreste, sport, fritid, venner, tage i byen? Bliver der i givet fald arrangeret fester på universitetet?
Svar #34
18. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
3. semester er anatomi-semestret, hvor man skal have styr på alt. ALT! Jeg både frygter det og ser frem til det.
Folk falder fra både i løbet af første og andet semester fordi de finder ud af, at det bare ikke er dem (det er ingen skam) og så har jeg hørt, at 3. semester også skulle fjerne rigtig mange af dem der holdt fast i studiet på 1. og 2. semester.
Medicinstudiet har mange grupper og organisationer (basisgrupper) der sikrer, at man kan lave noget medicinsk relevant samtidigt med at man er ude blandt folk. Eksempelvis er jeg (passivt) medlem af den basisgruppe, som er for de studerende der interesserer sig for anæstesiologi (dvs. den akutte medicin og den intensive medicin). På den måde lærer man også andre folk fra andre semestre at kende. Derudover er der også tid til at have venner, kæreste, byture osv., mens div. udvalg også arrangerer fester for de medicinstuderende.
Man skal bare holde fast i sig selv, når eksamensperioden starter, for der er der altså ikke tid til at drikke sig fuld hver weekend og tilbringe tid med kæresten så ofte, som man normalt gør. Rent læsemæssigt så er det, hvad du selv gør det til. Jeg vil skyde på at jeg i gennemsnit i mine dage på studiet har brugt 2 timer om dagen på at læse, heraf er en rigtig stor del klumpet sammen i eksamensperioden. Der er folk der bruger 6-8 timer om dagen i hele semestret, men det er bare ikke noget for mig. Jeg taber koncentrationen efter en time hvis det ikke interesserer mig (det gør cellebiologi bare ikke), så det vil være formålsløst at forsøge. Tilgengæld har jeg haft en god læsemakker, som har det som mig. Så istedet for at sidde og læse sammen og snakke bagefter, så aktiverer vi os selv og vores viden, ved at stå ved en tavle og tegne alle skitser fra lærebogen op. Det vækker min koncentration.
Dvs. alt i alt så er min filosofi, at studiet skal være en del af mit liv, men det skal ikke være mit hele mit liv. De 6 år det tager at blive læge kan hurtigt sluge din ungdom, så det gælder også om at have det sjovt. Det er der så også garanti for på medicinstudiet :)
Svar #35
18. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Det lyder godt nok rart, at man har mulighed for også at nyde ungdommen. Det vil jeg i hvert fald selv sætte pris på, når jeg skal vælge uddannelse.
Men hvilke karaktergennemsnit vil du umiddelbart tro at man skal have for at få tildelt en standby-plads på SDU?
Svar #36
18. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
10,1-10,2. Jeg tror optagelseskvotienten ender på 10,2-10,3 hvis jeg skal være ærlig. Jeg vil mene du er ret godt inde med dit nuværende snit.
Svar #37
18. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Og hvis jeg skulle være uheldig at få 10,0, hvad ville du så opfordre mig til?
Svar #38
18. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Søge ind over det hele og huske at krydse af i standby.
Svar #40
19. juni 2011 af MathiasPedersen (Slettet)
Mange tak for din hjælp og dine gode råd. Du har gjort mig meget mere sikker på fremtiden.
Skriv et svar til: Adgangskvotient til Medicin
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
