Samfundsfag

øko kredsløb: DK og USA

18. juni 2011 af meaghan33 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Er der nogen der kan sige noget kort om hvordan USAs økonomi påvirker Danmarks konjunkurer udsving? Jeg kigger på det økonomiske kredsløb og går ud fra, at det handler om eksport og import men der må være mere.... noget med outsourcing måske? Tak :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. juni 2011 af Walras

Nej, det handler om betalingsbalancen løbende poster/nettofordringserhvelsen, dvs i praksis sige ind- og udgangen af varer, tjenester og kapital. Prøv at tjek Danmarks Statistik og se, hvor stor en del import og eksport udgør af dansk BNP. Men nu samhandler vi sådan set slet ikke så meget med USA. Problemet er nok nærmere, at USAs økonomi påvirker den tyske, der da påvirker den danske - hvis du endelig skal se på det som sådan. Men det hele går jo så hurtigt og dårlige nøgletal i USA slår straks igennem i Danmark, fordi virksomhederne pludselig får meget sværere vilkår.


Svar #2
18. juni 2011 af meaghan33 (Slettet)

tusind tak for hjælpen


Brugbart svar (2)

Svar #3
18. juni 2011 af ramme2 (Slettet)

Også Dollarkursen påvirker den Danske økonomi. Stiger Dollaren i forhold til den danske krone (og Euroen), så stiger den del af den Danske udlandsgæld der er afregnet i Dollar. Oliepriserne der afregnes  stiger også og da Danmark stadig er nettoeksportør af olie er der også fordele ved det set ud fra et Dansk synspunkt. Andre råvarer der hovedsageligt eksporteres og  afregnes i Dollar stiger også i pris. Når dollarkursen stiger har Danske virksomheder letttere ved at eksportere til markeder, hvor den lokale valuta følger Dollaren.   


Brugbart svar (1)

Svar #4
18. juni 2011 af Madsst (Slettet)

 # 3 God pointe. 

#0 En anden pointe som blev illustreret meget tydeligt at finanskrisen er den internationale sammenhæng mellem de finansielle markeder. Amerikanske finansielle markeder er prægede af den amerikanske økonomi og de europæiske finansielle markeder er meget styrede af de amerikanske. Derfor bliver amerikanske kriser også overført til Europa via de finansielle markeder. Da blandt andet virksomheder er meget afhængige af prisen på deres kapital (både aktiekapital og gældskapital) vil kriseramte finansielle markeder have en negativ effekt på økonomien via en faldende mængde investeringer. Ligeledes rammes boligmarkedet via manglende likviditet. Privatforbruget har vi også set er faldet fordi krisestemningen betyder at folk sparer op istedet for at forbruge.  


Skriv et svar til: øko kredsløb: DK og USA

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.