Oldtidskundskab

Homeriske stiltræk? - odysseen

18. juni 2011 af Rebecca001 (Slettet) - Niveau: C-niveau

 HVAD ER HOMERISKE STILTRÆK  ? når man læser odysseen?


Brugbart svar (2)

Svar #1
19. juni 2011 af Cuvea (Slettet)

 Formelvers = samme sætning der bruges til at beskrive det samme flere gange som f.eks.: "da rejste sig ved gry den rosenfingrede dagning" lidt alla billedsprog!

smykkende tillæg (epitheton ornans) = "Athene, gudinden med de lynende øjne," "den kløgtige Telemachos," ord der beskriver en person/gud --> samme sætning bliver brugt gentagende gange 

lang retardering = han stopper historien og fotæller noget andet - skaber spænding

at det er skrevet i heksametre (seks-mål) (ved ikke hvor vigtigt det er) - 1 linje - 1 vers = klassisk versemål

homerske lignelser = Et længere udfoldet sammenlignende billede som (f.eks. Od. sang 6 vers 130-136) ofte indledes med 'som', 'ligesom' og som afsluttes med 'sådan', 'så' eller ´'således'

Håber det ku bruges :)


Brugbart svar (2)

Svar #2
19. juni 2011 af SheldonCooper (Slettet)

Var oppe i homer (illiaden) til old eksamen og det her kom jeg ind på: 

Det daktyliske heksameter 

6 versefødder. 

- = stærk stavelse
U= svag stavelse

- U= trokæ
- U U= daktyl
- - =spondæ

De fire første kan være en daktyl, nummer 5 skal være en daktyl og den sidste er som regel en trokæ. Hvert vers skal som minimum have 13 stavelser, og der må maksimum være 17 stavelser. Ord kan godt gå på tværs af fødderne.
 

Smykkende adjektiver:
Kaldes også for epiteter. Det er forskellige adjektiver som tillægges personerne i heltedigtene. Eksempler: ”Hektor, den hjelmbruskende stridshelt”. Epiteter bruges så det daktyliskehexameter bliver nemmere at opfylde. Der findes ikke kun et adjektiv til hver person, men mange så man havde nogle at vælge imellem der kunne passe ind i verset.
Epitet er ikke afhængig af diskussionen.


Formelvers:
Formelvers er vers der genbruges igennem digtene. Fx kan en solopgang beskrives på den samme måde hver gang. Dette minimerer arbejdstiden.


Generelle formelvers: generelle situationer (fx solen står op)
Specifikke formelvers: knyttet til en specifik situation.



Patronymika:


Er en faderbetegnelse. Navn for person som fortæller hvem der er personens far.
Eksempler:
Peleïden = søn af Peleus
Atreïden = søn af Atreus
Ï en stavelse for sig selv
 


Svar #3
19. juni 2011 af Rebecca001 (Slettet)

 TAK TAK TAK for hjælpen. Det kan alt sammen bruges :-) 


Skriv et svar til: Homeriske stiltræk? - odysseen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.