læge

 Du kan finde svaret på ug.dk

Adgangskrav for medicin: dansk A, engelsk B, matematik A og fysik B samt enten kemi B eller bioteknologi A

Så en oplagt linje ville være: Matematik A, fysik B, kemi B

I 2010 krævede det et gennemsnit på minimum 10,8 (kvote 1)

hvis du vil optages på medicin har du de bedste chancer, hvis du vælger den linie med de fag du er bedst til i gymnasiet, og så efterfølgende supplerer med de påkrævede fag -du skal først og fremmest fokusere på dit snit hvis du vil ha' en chance. en finte kan også være at tage sin ungdomsuddannelse over flere år (og altså ikke afslutte sammen med sin klasse). så kan man forbedre karaktererne i de fag hvor man ikke har klaret sig så godt + tage et ekstra a-niveau, som giver dig en bonus på 1,06. de første to år efter du har taget din studentereksamen kan du gange dit snit med 1,08, så overvej også lige om du skal nå noget inden du starter på uni.

#2

Du skriver: "en finte kan også være at tage sin ungdomsuddannelse over flere år (og altså ikke afslutte sammen med sin klasse). så kan man forbedre karaktererne i de fag hvor man ikke har klaret sig så godt + tage et ekstra a-niveau, som giver dig en bonus på 1,06."

Jeg tvivler kraftigt på, at man kan få bonus A på 1,06, hvis man ikke færdiggør på normeret tid.

Man kan i hvert fald ikke få bonus A på hf enkeltfag, fordi man ikke gør det i et almindelig gymnasielt forløb, heller ikke selv om man tager enkeltfagene over den samme tid, som det ville have taget at tage en hf.

#0

Dit andet spørgsmål går på, om hvilket snit du skal have, for at kunne blive optaget på universitetet generelt. Det kræver blot en bestået gymnasiel eksamen, hvilket svarer til et snit på mindst 2.

Dog er det kun de uddannelser med få ansøgere, hvor du kan komme ind med så lavt et gennemsnit, da det er mængden af ansøgerne, der presser snittet op. 

Adgangskvotienten er dermed et udtryk for, hvilket gennemsnit den person med det laveste snit havde, som stadig kom ind på uddannelsen, og derfor stiger og falder adgangskvotienten fra år til år.

Udover adgangskvotienter, har mange uddannelser også specifikke adgangskrav, og de kræver måske en karakter på mindst 7 i fx matematik på A niveau, eller gennemsnit mellem specifikke fag på mindst 6 osv..

#3 Du har muligvis ret, men jeg tror seriøst godt at det kunne være at regler er som jeg beskriver. Man kan i hvert fald forbedre sit snit ved at tage fagene om, så længe man ikke har lukket sin eksamen.

#4

Ja, men det er også noget andet at tage fagene om før man modtager sit bevis, og gå til eksamen flere gange for at opnå et bedre snit, end at få tildelt bonus A.

Hensigten med bonus A, er at få folk til at  tage fag på højere nivauer, og kompensere for større sværhedsgrad,  ved at give en bonus, fordi folk har tendes til lavere karakterer ved større arbejdsbyrder.

Det er ganske simpelt ikke korrekt, det du skriver, så kan du tro, hvad du ønsker.

#5 nånå undskyd! Jeg er udemærket klar over hvorfor der er indført bonus for 5 a-fag, men ligesom det er muligt at "snyde" lidt med snittet ved at tage fagene om, vil jeg ikke udelukke at det andet kan lade sig gøre, selvom det ikke er hensigten...

#6

Du behøver skam ikke undskylde. Man bør nok bare være sikker, før man giver andre mennesker et  håb. Hvis man baserer sin vejledning på intuition, uden at tjekke lovgivningen først, så hjælper man jo ikke personen..

#7 Nu er det jo dig der anklager mig for at lyve uden at du selv har "tjekket lovgivningen først"...

Uanset hvad er det da brugbar info at få af vide at man kan gange sit snit med 1,06 hvis man tager et ekstra a-fag, ligesom det klart er relevant at få af vide at man kan forøge sit gennemsnit hvis man ikke lukker sin studentereksamen -en ting mange ikke ved.

#8 Det ved du da ikke noget om, hvorvidt jeg har..

Rent faktisk skrev jeg, dengang Bonus A ordningen blev indført, til den daværende undervisningsminister Bertel Haarder, fordi jeg var irriteret over, at jeg som enkeltfagsstuderende ikke kunne få bonus A, på trods af, at jeg havde ekstra fag på høje niveauer, fordi jeg mente, at Bonus A ordningen ville udhule mit ægte gennemsnit, når andre kunne gange deres gennemsnit.

Hans svar til mig var, at ordningen var ment, som jeg tidligere skrev i denne tråd, og at den ville blive undermineret, hvis man kan være meget længe om at tage sin studentereksamen, i forhold til den tid de normale studerende bruger.

Dette var på trods af, at jeg som enkeltfagsstuderende ikke brugte længere tid på min studentereksamen, end jeg skulle ifht almindelig gymnasial uddannelse.

Det sidste du skriver er jo rigtigt, og derfor har jeg heller ikke problematiseret det..

#9

 Du skrev "Jeg tvivler kraftigt på, at man kan få bonus A på 1,06, hvis man ikke færdiggør på normeret tid."

Altså formoder jeg at du ikke ved at det jeg skriver ikke er rigtigt. Derfor påpeger jeg bare at du også kommer med postulater.. Men som jeg også skriver i #4, så har du sikkert ret. Jeg blev bare noget forurettet, da du ligefrem beskyldte mig for at at skrive noget der ikke var korrekt uden at du selv havde noget belæg for din påstand. At du så sandsynligvis har ret er en anden sag :-)

#10

Jeg har ikke beskyldt dig for at lyve, som du skrev før, men eftersom Bertel Haarders argumentation ramte den problematik vi taler om her med tidsfaktoren, så kan man nok ikke komme tættere på et svar. Så jeg mener ikke, at jeg postulerede noget, selv om jeg ikke kom med hele forklaringen i første omgang.

#11 Vi bliver nok næppe enige, men det er jo heller ikke formålet med et forum :-)... Men det burde nok være muligt at finde ud af om man kan få bonus ved forlænget stx ved at kontakte uvm eller en studievejleder. Men det vil jeg lade være op til trådstarter...

# Man kan som sagt ikke få bonus A ved forlænget gymnasiel uddannelse. Det er ikke et spørgsmål om enighed..

#13

Du må misforstå mig. Det her nærmer sig trolling.

Det her er derfor min sidste post i den her tråd...