Appelsiner

Appelsiner

Der vil i denne kommende tekst blive analyseret og fortolket, hvor der vil blive stillet relevante analysespørgsmål, der vil øge forståelsen af denne teksts indhold f.eks. Hvorfor og Hvordan. Disse spørgsmål vil blive flettet ind som en sammenhængende tekst. Appelsiner er skrevet af Tove Ditlevelsen, der havde udgangspunkt i et arbejdermiljø på Vesterbro, men begik senere hen selvmord bl.a. pga. narko og psykiske lidelser. Hun levede selv under besættelsen. Denne novelle er skrevet i 1948, kun 3 år efter krigens slutning.
Denne tekst omhandler grønthandler Jonassen, der bekymrer sig mere, end hvad man umiddelbart kan acceptere ud fra et politisk korrekt synspunkt. Denne bekymring går bl.a. ud over Klingspuhr. Hun er overlevende jøde, der stadig befinder sig i Tyskland. Det resulterer i en form for misundelse og mobning, selvom hun er loyal over for sin Grønthandler. Misundelse er en grim ting. Men når en alm. tysker ser på en person fra et etnisk mindretal, der klarer sig mærkbart bedre end en selv, bliver ens egen frustration ”smidt” over på et let offer. Offeret bliver Fru. Klingspuhr, der både har overskud til at være høflig og har råd til et ekstra værelse i sin lejlighed. Det skaber enorm forargelse hos Hr. og Fru. Nielsen, der bl.a. overvejer at blive skrevet op til lejligheden, hvis Fru Klingspuhr bliver smidt ud af tyskerne, der bl.a. tidligere har smidt jøder ud fra deres egne hjem nemlig den tidligere nabo Schempinslkys. Dette bekræfter tyskernes mangel på respekt for jøder. Hvilket er dyb tragisk, men en realitet der kommer til udtryk fra f.eks. Hr. Nielsen, der siger temmelig ligegyldigt og med hovedet i avisen:” Nå hva, hun klarer sig nok, det gør jøder altid”.
Der er dog en vis skepsis fra Fru. Nielsen, men det bliver hurtigt gjort til skamme, da Hr. Nielsen igen siger ekstremt egoistisk: ”Man er nødt til at se lidt realistisk på tingene” . Da er alle protester nedgjort og Hr. Nielsen holdning er nu blevet Fru Nielsen holdning. Det viser, at Fru Nielsen er let at påvirke og hun begynder i stedet for at tænke på, hvordan børneværelset skal være i Fru Klingspuhr lejlighed.
Interessen for jøder kommer også til udtryk igennem Jonassen, der kun drømmer i sin underbevidsthed om en indendørs grønthandler butik, der giver varme og prestige. Jonassen





indeholder en frustration over at denne drøm aldrig lykkedes. Dette resultere i en forskelsbehandling, hvor appelsinerne er et symbol på dette, da disse frugter er uundværlige for tiltrækning af kunder. Appelsinerne tilkommer kun de mest værdifulde kunder, hvilket ikke giver Fru. Klingspuhr ret til de orange frugter. Selvom hun er loyal, vil Jonassen ikke give hende nogle appelsiner. Han mener ubevist, at hun er grunden til hans dårlige forretning, der ikke giver
adgang til hans mål og drømme. Han udtrykker sig ikke til hende direkte. Hun er jo alligevel en god kunde, der skaber omsætning, men hans tanker viser hans virkelige mening til hende og jøder i
almindelighed. ”Hun skulle have dem lige i nakken, alle blodappelsiner” . Appelsinerne er blevet til blodappelsiner. Det viser, at der ligger mere i ordet blodappelsiner end bare en alm. frugt. Blod giver associationer om døden, hvilket desværre blev den katastrofale konsekvens af tyskernes misundelse. Ved denne konstatering er det bemærkelsesværdigt, at overskriften hedder det samme som symbolet på hadet til jøder nemlig de eftertragtede appelsiner. Ved nærmere analyse af Jonassen giver det anledning til anmodning om en tidligere racist, der ikke har glemt krigens rædsler og ubevist mener, at jøder stadig burde forfølges, da de er grunden til alt skidt i hans liv.
Denne tekst har mange gode passager, hvor samspillet mellem Jonassen og Fru Klingspuhr er overfladisk. Disse samtaler og tanker viser ved nærmere fortolkning en form misundelse, der i værste fald kan give en krig, som f.eks. Anden Verdenskrig gjorde. Temaet: misundelse der giver anledning til frustration, som går ud over andre mennesker er utroligt lærerigt. Det sætter tanker i gang om holdninger og handlinger, der nødvendigvis ikke altid er lige gode. Derfor mener jeg, at Tove Ditlevsen har ramt et ømt punkt i det danske samfund, da det kan relateres til andre samfundsproblemer. F.eks. indvandrerpolitikken, hvor mange lavtlønnede danskere misunder indvandrernes væren i Danmark, da de mener, at indvandrerne ”stjæler” deres arbejdspladser, penge og boliger etc.

Jonas Christian Aaløse, 1z