Samfundsfag
højesteret: USA og DK
Hej!
Jeg kan ikke helt forstå forskellen på højesterets betydning i USA og Danmark- så vidt jeg forstår skal de begge to sikre at ingen love strider mod forfatningen...Jeg har hørt, at højesteret i USA spiller en større rolle end i Danmark men hvorfor/hvordan...?
Og er der nogen der kan forklare højesterets rolle i tunesersagen? Jeg har googlet flere gange men kan ikke helt forstå hvilke af FT's beslutninger der blev dømt ulovligt?
Håber det giver mening...tak
Svar #1
15. december 2011 af Roman Garcia (Slettet)
I USA er højesterets dommere politisk udpeget. Dette betyder, at de spiller en større rolle i forhold til den politiske situation.
Derudover hænger det sammen med lovsystemet. I USA har man et common-law-system, hvor retspraksis og domme fra domstolene i høj grad er retningslinjer for efterfølgende situationer af tilsvarende karakter. I Danmark har man en mere centraleuropæisk tilgang, hvorefter domstolene i højere grad har til opgave at tolke lovene og ikke gå længere end det lovene tilsiger.
I forhold til tunesersagen, så vil det for det første være en hjælp ikke blot at forsøge at google svaret. Der er mere relevant information i bøger, som ikke kan findes på google. Derudover kan du også gå ind på konkrete hjemmesider. F.eks. højesteretshjemmeside. Kort sagt, så underkendte højesteret den administrative afgørelse om, at tuneseren skulle udvises. Begrundelsen herfor var at han ikke havde fået adgang til tilstrækkelige beviser, som viste, at han var til fare for statens sikkerhed. Det vil sige, at han ikke på en tilfredsstillende måde kunne varetage sine interesser. Når dette er tilfælet, så følger det af forarbejderne til loven, at en udvisning ikke kan opretholdes. Det vil sige, at man skal kunne bevise, samt fremlægge beviserne for den anklagede, at denne er til fare for statens sikkerhed, før man kan foretage en udvisning. Kan man ikke det, så kan man ikke udvises.
Svar #2
15. december 2011 af meaghan33 (Slettet)
Tak for svaret-
så det er common-law systemet der gør, at fx Roe v. Wade førte til, at abort blev lovligt i 70'erne?
Svar #3
15. december 2011 af Roman Garcia (Slettet)
Nej, det er ikke common-law systemet der førte til at Roe v. Wade blev lovlig. Det er i højere grad det forhold, at dommerne er politisk udpeget ved den amerikanske højesteret. Det er derimod common-law systemet, som medfører, at Roe v. Wade er så vigtig. Man kan nemlig ikke tilsidesætte konsekvenserne af denne dom, før højesteret kommer med en ny dom der tilsidesætter den tidligere retspraksis i form af Roe v. Wade.
Skriv et svar til: højesteret: USA og DK
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
