1.g elev og er nervøs for 3.gs eksamen

1) AP tæller ikke, og er vel i bund og grund en opsamling af de elever, som danskundervisningen i folkeskolen tabte på gulvet (og dem er der absurd mange af).

2) Slap heeeeelt af. Du har stadig 2,5 år før du skal op. Der er absolut ingen grund til at sidde og stresse over det nu. Når du skal til eksamen har du en uge i forvejen siddet og forberedt dig osv. osv., så du til sidst er mere spændt end nervøs over, at skulle ind og sidde foran censor og eksaminator.

Det der med at lære udenad er en skide god idé. Jeg praktiserer den selv en del, når jeg sidder og terper til min egen eksamen :)

Min ven. 

Jeg havde de præcis på samme måde, som du har nu. Jeg tænkte aldrig i nutid men i fremtid, og det gik udover det faglige. Jeg fik også selv 12 i latin, og sjovt nok fik jeg også 7 i nv-fysik, og det er jeg tilfreds med. Men jeg havde konstant en tankegang, der sagde: 

"Hvad gør jeg, når jeg skal op til eksamen i 1.g eller i 3.g?" 

Det er meget normalt, at man som 1.g'er har sådan en tankegang, men man skal lære at beherske sig selv. Tænk på nutiden og ikke på fremtiden. Det ødelægger dit humør og på et eller andet tidspunkt vil det også ødelægge dit selvværd. Så længe du laver dine lektier (som man siger. minimum 2 timer lektier hver dag) lover jeg dig, at eksamen vil blive plat og krone for dig. Jeg lavede aldrig lektier i 1.g, og fik altid 00  i matematik. Jeg besluttede mig for i læseferien at læse HELE matematikpensummet i gennem igen, og det lyder ekstremt, men jeg fik mig en overraskelse. Det, der skulle være svært i matematik, var faktisk ret let. selvom det føltes som om, at man var meget baggud i faget, skulle der faktisk ikke så meget til, for at genopfriske hele pensummet igennem, for jeg lagde mærke til, at vi i matematik faktisk ikke havde haft så mange emner at have med at gøre. det tog mig 1 uge at køre det hele i gennem, og det endte med, at jeg, både mundtlig og skriftlig, fik mine 2 første 7 taller i matematik. 

Så bekymre dig ikke. Bliv ikke nervøs, når du skal sige noget, men har du noget at sige, skal det være konkret. Og tænk ikke på fremtiden, men mere på det, du har foran dig nu. Og til sidst. 

Håber det var hjælp nok. 

Mvh 

- Muhammed 

Tak i to :)

Muhammed, skal man både op til mundtligt og skriftligt matematik når man har det på c? for jeg har det rigtig fårligt med matematik.

Undskyld forsinkelsen. Har først lige set din besked. 

Det kommer an på, om både mundtlig og skriftlig bliver trukket op. I hvilke områder inden for matematikken klarer du dig dårligst i? 

#1

"Det der med at lære udenad er en skide god idé. "

Det er faktisk ikke en helt god idé endda, eftersom man risikere at gå kold til eksamen, og fordi man så har øvet sig i udenadslære, så husker man ikke det, man skal sige. Man har i processen "tvunget" hjernen til at memorise informationerne, og går man kold, bliver 'skærmen' helt blank. Så er det en bedre ide, at læse stoffet et par gange og skrive gode noter til det. Jeg har nemlig selv været ude for en uheldig episode, hvor jeg gik kold og ikke kunne huske en dyt, blot fordi jeg havde tvunget hjernen til at 'huske' det fremfor at lægge mere vægt på at læse og forstå det.

Så, det kan ikke anbefales at man altid gør det, men det kommer nok også an på selve personen og hvilket stof, der er tale om.

#1

Ved du hvad der ville være en god idé? At opøve sin hukommelse. Ved at gøre det, så for man en bedre forståelse for "huskestof"s fagene, fx biologi, historie osv. og man bliver bedre til at overskue meget huskestof, netop fordi hjernen lagrer informationerne bedre i langtidshukommelsen. En dårlig hukommelse svarer til at kaste noget på et bord, fyldt med fluer, derså flyver væk i alle retninger. Det er ofte det samme med informationerne, som 'flyver' længere bort indtil man ikke kan frembringe dem længere.

Og det med lægeuddannelsen er "vildt svært" er noget værre sludder. Meget af det er stof man skal huske. Det kan illustreres med Blooms taksonomi, hvor lægen "kun" ligger halvvejs. En patient kommer til lægen. Lægen undersøger ( bearbejder informationer, genskaber dem), vurdere og kommer så med det bedste råd til hvad patienten kan gøre. Dvs. han bruger sin viden, længere går den ikke.

;-)

#6

Og der er så forskellig måde at opøve sin hukommelse. Jeg husker bedst ved at gentage tingene for mig selv et par gange, da jeg så kan genkalde den sagte situation, når jeg står og skal huske det. Vi husker på forskellige måder :) Du hjælper også dig selv til at få sat ord på de tanker du laver, når du sidder og læser. Det værste ved en eksamen er, når man godt ved, hvad man vil sige, men ikke ved, hvordan man skal gøre det. Dét kan det afhjælpe.

Desuden ser jeg ikke rigtigt nogen komme med en påstand om, at lægestudiet er svært... Jeg ved ikke lige, hvorfor du prøver at ramme mig ad den vej. Dit argument, der ellers er meget smukt er jeg sikker på, ryger derfor i skraldespanden.

#7

Ja, at gentage er noget andet end at huske noget uden ad, og det med lægeuddannelsen, bare glem det :-)

#4 

Meget af det desværre ):'

Men jeg tror også det er min egen skyld, jeg kan sagten læse lidt mere op på det, men siden jeg har det så svært ved det har jeg en tendens til bare at give op

#8

At gentage får mig til at huske det. Jeg kan huske det, jeg har gentaget. Dermed kan jeg huske mine ting. Hvis det ikke er at huske, hvad er "at huske" så? Når jeg kan genkalde det, og benytte det som teori for de ting jeg laver på mit studie, så må det også være en del af min viden, hvorfor man sagtens kan argumentere for, at det er den måde jeg (og mange andre) lærer på.

Hvis vi nu lige tager den op alligevel, så virker du til at have en forestilling om, at medicin-studiet er ren udenadslærer. Det passer ikke. Forståelse af stoffet er en rigtig stor del for at komme igennem.

#10

"hvad er "at huske" så?"

Jo, nu skal du bare høre. Du har åbenbart ikke helt forstået mine svar længere oppe, kan jeg vist se.

Det med lægeuddannelsen kræver også en forståelse, ja, men når man husker ting, så får man bedre overblik over noget og dermed en 'bedre forståelse'. Min biologilærer spurgte om noget til hele klassen, og der var kun nogle få stykker, der kunne svare. Hvorfor? Fordi de kunne huske det. Læreren opstilte jo ikke en kryptisk gåde/problem, som vi først skulle løse for at kunne få fat på svaret. Vi skulle ikke tænke problemorienteret, for at give hende, hvad hun ledte efter. Hvis jeg stiller dig et spørgsmål, fx: Hvor blev Marlon Brando født, og du så ikke kender svaret, så vil jeg jo naturligvis afsløre det til sidst. Du husker nu svaret, men efter et par måneder spørgerer jeg igen, og du har med sikkerhed glemt det. Hvad kan du så gøre? Ingenting, KUN fordi du ikke kan huske det. Der ER forskel. Hvis vi snakkede med en psykolog om det her, så ville jeg sandsynligvis få ret. Vi behøver såmænd ikke fortsætte diskussionen, for hverken du eller jeg skifter mening.

#11

Den der lettere nedladende tone du forsøger at finde frem, kan du godt gemme væk. Den klæder dig ikke.

Jeg kan ikke rigtigt se, hvad det er du prøver at illustrere. Din påstand er, at fordi du kan huske noget fra en bog, så har du ikke lært noget, eller hva? Du er meget dårlig til at komme med dine pointer, især fordi du prøver at generalisere; ved at komme med et eksempel på, at et par stykker fra din klasse kunne svare på et spørgsmål som læreren havde stillet, og hvis svar kunne læses i bogen, så konkluderer du, at lægeuddannelsen ikke kræver særligt meget, fordi man bare skal kunne "huske"...?

Diskussionen var btw. hvordan man opøver sin hukommelse. Din påstand er tilsyneladende, at det kan man ikke ved gentagelse af sit stof. Hvad skulle det så hjælpe at læse til eksamen? Eksamenslæsning er repetition -> gentagelse af tidligere gennemgået stof. Forstår man det ikke, så repeterer man igen. Og igen. Og igen. Indtil man kan huske lortet, gengive det, og forhåbentligt forstår det. Det tæller måske ikke som gentagelse i din verden?

Desuden synes jeg godt lige du kan komme med et link der fortæller, at det der med at øve sine fremlæggelser inden man går til eksamen er en dårlig idé, jvf. den påstand i #5, hvor du siger at man har "tvunget" sin hjerne til at memorere. Læg her mærke til, at du faktisk misforstår mig (noget jeg netop lige nu indser). Jeg siger på absolut intet tidspunkt, at man bare skal øve en remse, som man bare skal ind og lire af. Men at sige sin fremlæggelse for sig selv (eller for andre, evt. en læsemakker) lader dig få mulighed for, at komme rigtigt rundt om mange nørklede passager fra emne A til B, som er irriterende at stå med til eksamen, og som kan ende med at ødelægge en ellers helt overskuelig fremlæggelse. Kludrer man i ordene, har man det med at blive nervøs. Bliver man nervøs som #0 allerede udviser tegn på, så kan det hurtigt ende med at gå helt, helt galt. Det undgår man netop, ved at have øvet de sværeste passager og emneskift.

#12

Det var skam ikke ment nedladende, men okay, hvis du opfattede det sådan. Det plejede min venner og jeg fyre af somme tider, og altid ment som en spøg, for at virke "klog". :-)

"Din påstand er, at fordi du kan huske noget fra en bog, så har du ikke lært noget, eller hva?"

Det er ikke længere en påstand for mig, da jeg har analyseret det, og mine data har vist sig at være holdbare. Derfor er det psykologisk teori, som du åbenbart ikke har kendskab til.

Du har stadigvæk ikke forstået, hvad jeg har prøvet at sige til dig? Du misforstår det, jeg mener omkring "gentagelse".

"Læg her mærke til, at du faktisk misforstår mig (noget jeg netop lige nu indser)."

Lige præcis her mener jeg, at have forklaret det i de andre svar. Jeg misforstod dig heldigvis ikke. Men ved du hvad? Det hele startede faktisk med denne sætning: "Det der med at lære udenad er en skide god idé." Du har i denne sætning ment 'udenad', som at repetere og gentage et stof. Det er DET, som jeg har gjort dig opmærksom på i starten, men som du åbenbart ikke har været i stand til at se, måske på grund af min dårlige formulering?

Den sidste del af dit svar i #12 er jeg enig i. Desuden er det heller ikke dét, jeg snakker om. At øve sig er noget andet.

#12

"Desuden synes jeg godt lige du kan komme med et link der fortæller, at det der med at øve sine fremlæggelser inden man går til eksamen er en dårlig idé, jvf. den påstand i #5..."

Her misforstår du MIG. Det har jeg ikke sagt eller ment på noget som helst tidspunkt. Det er DIN opfattelse af, hvad jeg sagde, men ikke ensbetydende med at det rent faktisk VAR det jeg mente.

#0

At være en dygtig studerende handler om at være arbejdsom og flittig, at være ambitiøs, engageret og på en og samme tid at være så ganske uimponeret.

Det lyder til, at du er alt for imponeret. Få pillet gymnasiet ned fra den høje piedestal, som du har sat det på. Desuden er det at være nervøs kun en tilstand, det er din hjerne, som fokuserer helt forkert. Lad da være med det. Pak det væk. Og jo, det er så nemt. Bare stop med at være nervøs. Stop med det. Det virker. 

#13

Men din teori er jo forkert. Din teori virker ikke. Jeg er for eksempel et klokkeklart bevis på, at din teori er forfejlet. Sjovt, som du konsekvent ikke gider høre på det jeg siger til dig, fordi det strider imod din - åbenbart - videnskabelige, psykologiske teori.

@Dulugtergrimt og Youngslowy - Jeg er igang med at læse en bog "the art of learning" af Josh Waitzkin (kan varmt anbefales for alle typer og alle aldre).

I den beskriver han to schools of thoughts i processen af at lære, og det ser ud som om for mig at i er klokkeklare eksempler på de to tankegange. Den ene type er som dulugtergrimt der lærer så meget de kan udenad og dermed har en bred paratviden osv. mens youngslowy vælger at lære at forstå tankegangen bag videnskaben eller opdagelsen om man vil.

Pointen i hans bog er at; der er fordele og ulemper ved begge metoder og i kan ikke afgøre objektivt hvilken der er bedst.

For at skære det ud i sort og hvidt, hvilket det naturligvis sjældent er.

Nogen lærer bedst ting ved udenadslære, de har ofte en bedre paratviden og kan derfor bruge mindre tid på at komme med et svar. Men en person der træner tankegangen bag viden, frem for at praktisere ren udenadslære, vil være mindre tilbøjelig til at give op under pres ved et svært problem. Sådan beskriver han det i bogen.

Personligt er jeg også typen der lærer tankegangen bag det frem for udenadslære, som jeg nyder godt af i min uddannelse som ingeniør. Men i en profession som medicin er man nødt til at lære tingene udenad. Du har ikke et par sekunder til at tænke over hvad det bedste træk er når din patient ligger og er i smerter eller er ved at dø.

#17

Well, misforstå mig ikke; jeg lærer bestemt også tankegangen og teorien bag de ting, jeg studerer. Men jeg føler, at jeg skal kunne mekanismens forløb, før jeg kan gå tilbage og forstå den helt, ved at undersøge de delelementer, der indgår i mekanismen. Det er nogenlunde sådan jeg tilegner mig den viden, jeg har brug for, på mit studie, og indtil videre fungerer det fint.

Min læsemakker lærer btw. ligesom du gør, hvilket jeg synes er en irriterende måde at gøre det på :P

#17 Hvad så med os, der, når vi forstår idéen, forstår principperne bag teorien og således selv kan ræsonnere og tænke os frem til de rette svar. Udenadslære er passiv indlæring, det fordrer ikke, at du tænker selv. Hvis du blot lærer udenad, er du ubrugelig, det handler blot om at bruge tid på at lære. Det er selve idéen, der skal læres, for ellers er det umuligt at udbygge. 

...tilføjelse til #19: Pointen var, at når ideen først er forstået, er der potentielt en langt større paratviden end hos dem, der kun har lært udenad, hvad der står i bogen.