Samfundsfag

Kvalitativ og kvanitativ

04. januar 2012 af BrainChild (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej 

Jeg kan simpelthen ikke forklare hvad den kvalitative og kvanitative metode går ud på

det vil være et stort hjælp hvis jeg får et svar der ik kommer direkte fra nettet, helst med egne ord

 

Mange tak 


Brugbart svar (3)

Svar #1
04. januar 2012 af rikm (Slettet)

Kvantitative metoder er baseret på statistisk materiale, målinger - databehandling osv. På den måde forsøger man at skabe en vis grad af objektivitet. Metoden er typisk brugt inden for naturvidenskab, men bruges dog også inden for samfundsvidenskab til at forklare visse samfundsprocesser.

Kvalitative metoder er derimod baseret på interviews og andre subjektive tilgange til materiale. Man fokuserer på det enkelte menneske, frem for mængden. Metoden er brugt inden for humaniora - i forhold til den hermeneutiske metode (herunder f.eks. psykoanalysen, strukturalistike metode osv.). Ud fra analysen laves en fortolkning og denne kan siges at være kvalitativ. Men igen: Den er også benyttet af samfundsvidenskaben. 

Hvis der er noget, som kræver uddybende forklaring, må du endelige spørge igen :)


Svar #2
04. januar 2012 af BrainChild (Slettet)

Det var meget forståeligt, mange tak 


Brugbart svar (2)

Svar #3
04. januar 2012 af rikm (Slettet)

Velbekomme :)


Svar #4
04. januar 2012 af BrainChild (Slettet)

Men kan du godt forklare hvad objektivitet og subjektive er? helst i sammenhæng med det du skrev

 

 


Brugbart svar (3)

Svar #5
04. januar 2012 af rikm (Slettet)

Objektivitet:  Er i princippet umuligt at opnå. Objektvitet er, hvor man forsøger at forklare noget helt uden brug af egne meninger. I naturvidenskaben forklarer man f.eks. ud fra en kendt teori eller observationer - der synes at være objektive. Objektivitet er dog i sidste ende som sagt umuligt at opnå, idet vi mennesker altid vil have forskellige forforståelser af verden, som vil påvirke vores resultater. (Dette skal du blot være opmærksom på). Derimod kan man tale om neutralitet f.eks. i en avisartikel, der forsøger at belyse et emne ud fra ligelig brug af argumenter for og imod.

Subjektivivtet: Egne meninger er herimod subjektive, idet ens egne følelser og holdninger er indblandet. I den kvalitative metode i et interview er f.eks. personens egen beretning baseret på følelser og ikke noget alment objektivt.

 

 

 


Brugbart svar (3)

Svar #6
04. januar 2012 af YoungSlowy (Slettet)

#4

Objektivt = neutralt, mindst mulig personlig mening

Subjektivt = drevet af personlig opfattelse eller interesser.


Brugbart svar (3)

Svar #7
04. januar 2012 af rikm (Slettet)

Til BrainChild: Alt efter hvilket niveau man bevæger sig på, er YoungSlowys svar acceptabelt - hav blot mit svar in mente - det er godt at vide. 


Brugbart svar (2)

Svar #8
04. januar 2012 af NikolajOlsen

Jeg vil godt lige tilføje, at både kvantitative og kvalitative metoder benyttes i stort omfang i samfundsvidenskaberne, og at begge metoder kan være lige videnskabelige. Kvantitative metoder er ikke nærmere noget 'objektivt' end kvalitative metoder, idet samfundsvidenskabelige fag netop handler om mennesker. Jeg mener derfor ikke det er rigtigt, at et kvalitativt interview må kategoriseres som mere subjektivt end statistik. Begge metoder er baseret på svar fra rigtige mennesker og begge er baseret på og bearbejdet af menneskelige forskere, som træffer valg og fravalg. Det handler derfor ikke så meget om, hvilken metode man bruger, man om, hvordan man bruger den.

For lige at vende det oprindelige spørgsmål: Kvantitative metoder handler om større mængder data. Inden for mit fag - politologien - kan det være meningsmålinger og sammenligninger af meningsmålinger på tværs af lande Man kommer altså ikke særligt meget i dybden med hver enkelt respondent, men man har i stedet en stor ekstern validitet, man kan altså generalisere sine resultater til hele populationen. I modsætning hertil er det kvalitative, som har sværere ved at generalisere, men som til gengæld har lettere ved at komme i dybden, f.eks. i det kvalitative interview, hvor man har mulighed for at stille uddybende spørgsmål til interviewpersonen.


Brugbart svar (3)

Svar #9
04. januar 2012 af rikm (Slettet)

Tak for uddybelsen herfra :)


Brugbart svar (2)

Svar #10
05. januar 2012 af Walras

Husk i øvrigt, at samfundsfaglige metoder ikke begrænses til at nævne og redegøre for den kvantitative og den kvalitative metode. Det handler om at være sig bevidst om ens valg og tage stilling til, hvorfor man gør, som man gør og således skrive dette, når det er relevant for læseren.

I gymnasiet har de oftest helt misforstået, hvad et "metodeafsnit" gør godt for. Alle kan skrive, hvad den kvantitative metode er, så det er principielt set ligegyldigt i en opgave. Derimod er det relevant at have et afsnit med, der redegør for, hvilke tal der er brugt i analyser, hvorfor det netop er disse tal og eventuelt hvordan de er indsamlet (og hvad fordele og ulemperne er ved denne indsamlingsmetode).

Lad mig komme med et eksempel:

Hvis vi skulle lave en analyse af den danske ledighed, kan jeg nævne, at det er den kvantitative metode, der benyttes, men er det relevant? Nej. Mere relevant er det at nævne, at der er forskellige statistikker: bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden. Hvis vi vælger nettoledigheden (som de bruger i Finansministeriet), er det relevant at nævne, hvorfor det ikke er AKU-ledigheden, vi sætter fokus på. Desuden er det muligvis relevant at nævne, om vi har valgt data for måneder, kvartaler eller år (for eksempel er år måske det bedste, idet sæsonledighed da ikke er et problem, men måneder er mere aktuelt - what to choose?), og det er relevant at skrive lidt om, hvordan data er defineret eksempelvis, hvordan "en fuldtidsledig" er beregnet. 

Alt det er jo valg, som vi tager i arbejdsprocessen og som sådan relevant for analysen. Det er vigtigt at vide for en selv, før ens analyse bliver god, men det er så absolut også vigtigt for læseren at vide, så misforståelse undgåes. At træffe valg er metode. 


Skriv et svar til: Kvalitativ og kvanitativ

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.