Puls & Blodtryk

Ved ik lige med den første..men den anden er da ret ligetil..

Hvis du har lært noget om blodkarsystemet, så ved du nok at der findes mange forskellige slags blodkar. Arterier kalder man dem der fører blodet væk fra hjertet..de er store og med tykke vægge og derfor kan der være et højt blodtryk derinde. Længere ude finder man så arteriolerne og kapillærene. De sidstnævnte er meget små. Og det giver sig selv at der ikke kan være et ligeså højt blodtryk herude, som i arterierne ved hjertet (Aorta)..og blodtrykket falder da også, jo længere væk man kommer fra hjertet ud i i kroppen.

Jeg har ikke selv haft så meget om blodtryk og sådan (kun en smule i 1.g), men jeg vil da umiddelbart skyde på, at ved første spørgsmål vil blodtrykket stige. Normalt er det jo ikke svært for blodet af komme ned til fødderne, da vi er byggt som vi er. Men når blodet ikke læ´ngere bare kan 'falde' ned til fødderne, skal hjertet pumpe hårdere for at få blodet ned til dem. Desuden skal blodet, der er faldet op til hovedet jo komme ned igen, og blodårerne er ikke lige bygget til at føre blodet opad fra hovedet af mod hjertet. Derfor skal blodtrykket også stige, for at få blodet væj derfra.

Sådan ville jeg umiddelbart løse første opgave. ¨

Jeg ved ikke helt med anden opgave, det er svært uden figuren, men jeg vil gætte på, at blodtrykket i arterierne varierer så meget, da blodtrykket stiger, når man bevæger sig osv..

Byg selv videre på svarene, og tjek lige om det jeg siger er korrekt, som sagt her jeg ikke haft om det i laaaang tid! Håber det hjælper lidt alligevel!

Mange mange tak...

Lige en sidste ting :D

Hvordan kan blodet komme tilbage til hjertet, når blodtrykket er kraftigt faldende i venesystemet (= tæt på 0 ved indgangen til hjertets højre hjertekammer)?

Altså der findes det der hedder venepumper som i hvert fald sidder i benene, jeg vil tro at de står beskrevet i din bog.

1)
der vil ske de, at der løber mere blod til hjernen. Folk der har for lidt blod (eks efter en stor blødning) lægges ofte med hovedet lidt nedad (trendelenbourg leje), således man sikrer sufficient blodforsyning til hjernen.
hvis patienten ikke har mistet blod, kan man forestille sig, at idet man hurtgigt får hovedet nedad, vil trykket stige i halspulsårerne, hvor der sidder nogle tryksensorer, og dermed forårsage generel kardillatation med blodtryksfald som følge. resultatet afhænger af den enkelte situation.

mht til trykvariationer i arteriesystemet, må du lige uddybe om det er variationer mellem mennesker eller i de forskellige arterier. Som der er en der har været inde på falder trykket gennem arterierne. hvis du tænker tilbage på din tid i folkeskolens fysiklokale, kan du måske huske, at hvis du satte flere modstande i serie, ville der være et spændingsfald over dem alle. det samme er tilfældet med blodtrykket i arterierne. det er smpelthen et trykfald karrene igennem, der afhænger af deres tykkelse.
2)
mht. spørgsmålet om venøst returløb, så har *A* ret. det er bl.a. venepumperne der sender blodet tilbage. Det skal understreges, at trykket ikke er 0, men kun tæt ved. derudover er der "støvsugereffekten". Når du trækker vejret ind, genereres der et undertryk i din brystkasse. dette hjælper returløbet.