Kommateringsregler (med- eller uden startkomma)

Definitionen på et startkomma er at det er et komma foran en ledsætning (bisætning). Det er desværre ikke ualmindeligt at folkeskoleklasser tvinges til anvende startkomma i deres opgaver   ....q..fordi læreren ikke har gidet sætte sig ind i reglerne for dette komma. Han/hun SKAL undervise i brugen af det og fortælle at det er valgfrit, og hvis man undlade det, er der tale om pligtforsømmelse. For eleverne er der altid valgfrihed mht. brugen af startkomma. Det er bare vigtigt at man bruger det konsekvent, dvs. hele tiden.

Grunden til at sprogfolk er imod startkommaet  kan kun forstås hvis man ved noget om relative (henførende) sætninger, dvs, dem der begynder med "som" eller "der" eller "hvad" eller "hvilket". De falder i to grupper, som du måske kender fra engelsk, hvor man tager det meget mere højtideligt end på dansk. Den ene består af de bestemmende, som bestemmer (identificerer) hvad det ord som det relative stedord (som, der) viser tilbage til. Den anden består af de parentetiske, som ikke bestemmer noget som helst men tilføjer ny viden om det som en slags sidebemærkning. Et lille, smart trick:  -hvis man kan indføje et "i øvrigt" eller et "jo" efter "som" eller "der", har vi en parentetisk ledsætning, hvilket vil sige at det man udtrykker, gælder alle  -ikke kun dem der er nævnt i som/der-sætningen. De bestemmende har intet komma før som/der.

De parentetiske relativsætninger markeres med et komma før "som/der". Man kan sammenligne kommaerne med parenteser, dvs. de er ikke nødvendige for en rigtig forståelse af sætningen 

Eks. 1  "Tyskere som opfører dig dårligt, skal bortvises fra danske badestrande"

Eks. 2  "Tyskere, som opfører dig dårligt, skal bortvises fra danske badestrande"

...............................................................................................................................

Eks. 1 betyder at man mener at alle tyskere opfører sig dårligt og derfor skal bortvises.

Eks. 2 betyder at man mener at kun de tyskere der opfører sig dårligt, skal bortvises.

Sprogfolkenes indvending går på at et  komma har mistet sin betydning hvis der altid skal være et komma på et bestemt sted.

Et eksempel mere: "Min mor, der fylder 40 i morgen, skal holde en stor fest". Da man  jo kun har én mor, skal man ikke "bestemme" hvilken mor (ud af flere mulige) der er tale om, og relativsætningen er derfor klart parentetisk og skal således have et komma foran sig. Muligheden for at vise dette på tryk ødelægges af startkommaet, og der kan være risiko for forvirring.

NB. Der skal ALTID være et  komma efter en ledsætning.  ......enten man bruger startkomma eller ej.

......var det til at forstå??

#1

Rigtig mange tak, for den dybdegående- og nydelige forklaring.

Definitionen på et startkomma er at det er et komma foran en ledsætning (bisætning). Det er desværre ikke ualmindeligt at folkeskoleklasser tvinges til anvende startkomma i deres opgaver   ....q..fordi læreren ikke har gidet sætte sig ind i reglerne for dette komma. Han/hun SKAL undervise i brugen af det og fortælle at det er valgfrit, og hvis man undlade det, er der tale om pligtforsømmelse. For eleverne er der altid valgfrihed mht. brugen af startkomma. Det er bare vigtigt at man bruger det konsekvent, dvs. hele tiden.

Vedrørende overstående, kan jeg godt huske fra folkeskolen, at det kort blev nævnt, at der var to typer af kommasætning. Der kom dog, så vidt jeg husker, ingen forklaring på hvilken forskel der var på de to/hvad der kendetegnede de to. 

Grunden til at sprogfolk er imod startkommaet  kan kun forstås hvis man ved noget om relative (henførende) sætninger, dvs, dem der begynder med "som" eller "der" eller "hvad" eller "hvilket". De falder i to grupper, som du måske kender fra engelsk, hvor man tager det meget mere højtideligt end på dansk. Den ene består af de bestemmende, som bestemmer (identificerer) hvad det ord som det relative stedord (som, der) viser tilbage til. Den anden består af de parentetiske, som ikke bestemmer noget som helst men tilføjer ny viden om det som en slags sidebemærkning. Et lille, smart trick:  -hvis man kan indføje et "i øvrigt" eller et "jo" efter "som" eller "der", har vi en parentetisk ledsætning, hvilket vil sige at det man udtrykker, gælder alle  -ikke kun dem der er nævnt i som/der-sætningen. De bestemmende har intet komma før som/der.

De parentetiske relativsætninger markeres med et komma før "som/der". Man kan sammenligne kommaerne med parenteser, dvs. de er ikke nødvendige for en rigtig forståelse af sætningen 

Eks. 1  "Tyskere som opfører dig dårligt, skal bortvises fra danske badestrande"

Eks. 2  "Tyskere, som opfører dig dårligt, skal bortvises fra danske badestrande"

De to første eksempler, synes jeg giver en virkelig god- og meget klar forståelse :-)

Det er en meget fordelagtig huskeregel at bruge,(?) om vi kan sætte "i øvrigt" eller "jo" efter "som" eller "der", til at tjekke om vi har en parentetisk ledsætning - Den vil jeg i al fald huske på.

Uden at kritisere den undervisning jeg har haft med fra folkeskolen, lærte vi faktisk, at der altid (uden untagelser) skal komma før ordene der eller som, hvis ordene kan erstattes af hinanden, uden at sætningens betydning ændres. Det er en af de få kommaregler, der (i øvrigt) har hængt ved lige siden, så det er rart at få en forklaring på det - og som, ud fra de tre eksempler, gør det meget klart, at der netop er en forskel. 

Der er mange eksempler på steder i matematik faktisk, hvor givne problemer/begreber ofte misforståes, af den simple årsag, at de vigtige detaljer/forklaringer er blevet udeladt, så det ikke længere bliver forklaret tilstrækkeligt (og hvor det først er på universitetet man får en forklaring på noget, der egentligt ikke er helt korrekt). Det er lidt den samme følelse jeg sidder med nu, når jeg siden folkeskolen konsekvent har sat komma foran der/som uden at forstå hvorfor -og nu får af vide, at det endda ikke altid er tilfældet.

I forhold til det sidste du skriver, kan det godt være, at jeg skal læse op på ledsætninger og parentetiske relativsætninger, for at få den fulde forståelse, da det efterhånden ligger et par (hvis ikke nogle) år tilbage. Forklaringen giver dog, på trods af dette, meget god mening.

God aften.

Den “regel” du nævner
om at kunne udskifte “som” med “der” kan du godt gøre ALT for at glemme så hurtigt som
muligt. Noget nonsens bliver ikke bedre af at blive gentaget. Der er INTET om dette, og der har aldrig været det. Folkeskolelærere reezr nogle uduelige, halvstuderede røvere, som er. en katastrofe for landet. De kan højst bruges til at feje lærerværelset. Det gælder i hvert fald for sproglærerne, som er dem jeg kender til. De kender intet, INTET til sprog !! Om ordene “som” oog “der” kan anvendes i flæng, afhænger af helt andre forhold, som folkeskolelærere formodentlig intet kender til.

PS. Hvad mener du med “I forhold til det du skriver”??? Hvilket forhold refererer du til ??

#4

Jeg refererer naturligvis, set i sætningens kontekst, ikke til et forhold. 

Har jeg brugt definitionen af 'i forhold til' forkert eller tillagt det en forkert betydning (se venligst vedlagte bilag)? 

Så dejligt, at du lige kommer med en svada igen, Stygotius. Du aner dog ikke, hvad du taler om angående folkeskolelærere og kommaundervisning. 

ad #5. Ja, mildest talt.

ad #6. Det er meget interessant at høre de uvidende børn spille voksne

Når man vil føre sig offentligt frem, må man som minimum vide hvad man snakker om.

Ja, man burde i det mindste komme med noget, der underbygger sine påstande.

Solid erfaring.:

Ok. Det kommer man ikke langt med.:

Hvad mon du ved om erfaring ?

Jeg er fløjtende ligeglad med alle dine stikpiller til mig og min person. 

Overhold betingelserne for brug af forummet, tak:

https://www.studieportalen.dk/information/terms/forumthread

Jeg gentager: "Folkeskolelærere er nogle uvidende amatører, som intet ved om sprog og ikke har været i stand til at lære vores børn og unge at tale og skrive et bare nogenlunde rimeligt dansk"