Studievalg og videregående studie

Medicin eller biologi

18. marts 2012 af Figes (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hejsa.

Jeg går som så mange andre og overvejer hvad jeg skal læse. Mit valg står sådan set imellem medicin (lægevidenskab) og biologi. 

Jeg ville høre om der er nogle der har kendskab til uddannelserne og kan komme med pros and cons. 

Synes at begge uddannelser virker spænende, fordi at der ved begge uddannelser er et praktisk aspekt. Men det virker for mig lidt som om, at medicin trækker mere pga. pengene i sidste ende, hvor jeg vedt at gennemsnitslønnen for biologer er en del lavere (ifølge Cepos). Penge ser jeg ikke som det bedste begrundelse for at vælge uddannelse, men jeg kan ikke komme uden om at penge har en stor betydning. 

Ved biologi hører jeg meget om at uddannede biologer bliver ansat i kommunen, på gymnasier osv. hvilket jeg ikke ser som specielt interessant i forhold til at arbejde som læge på et hospital. 

Som biolog ved jeg at mulighederne er store. Men hvor stor er chancen for at man får drømmejobbet som biolog med en god løn (40.000 +)

Nogle der har nogle vise ord eller lign? 

Vh


Brugbart svar (2)

Svar #1
18. marts 2012 af Roman Garcia

En god biolog vil selvfølgelig kunne tjene det samme som en læge. Det handler blot om at være god til sit fag og kunne udnytte det kommercielt.

Jeg er enig med dig i, at pengene er et meget dårligt element at inddrage i uddannelsesvalget. Danmark er det land i verden, hvor der er mindst forskel mellem lønnen for folk der ikke er uddannet og folk med en lang videregående uddannelse. Dette betyder også, at forskellen i løn mellem de enkelte uddannelser ikke er specielt stor. Så det vil sige, at en god biolog vil tjene mere end en gennemsnitlig læge, og derfor bør du vælge det fag, hvor du har de bedste kompetencer, da dette øger muligheden for, at du klarer dig godt på uddannelsen. 


Brugbart svar (2)

Svar #2
19. marts 2012 af Djemba (Slettet)

Det bliver et langt arbejdsliv, hvis det er pengene som skal drive værket. Men du lyder heller ikke på mig som den type, som alene vælger ud fra pengene. Jeg kan personligt ikke se et problem i, at vælge den vej, hvor pengene sandsynligvis er større, så længe det går hånd i hånd med at vælge noget til som man oprigtigt synes er spændende.

Nu bliver man alligevel ikke(eller sjældent)særlig rig på uddannelse i Danmark, som Garcia er inde på. Det synes jeg egentlig taler endnu mere for, at man vælger med hjertet.

Du kan jo prøve at stille dig selv spørgsmålet om, hvis de ting du har tænkt dig, gav nøjagtig samme penge. Hvilken af vejene ville du så gå?


Brugbart svar (3)

Svar #3
19. marts 2012 af Dulugtergrimt

Jeg kan kun tale på medicinstudiet på KUs vegne:

Pros:

- Stor individuel frihed. Der er et minimum af mødepligt. Man skal komme til øvelser og visse vigtige ting (eksempelvis timen, hvor man underskriver sin tavshedspligt) men derudover bestemmer man selv. Det giver et meget fleksibelt studie, hvilket betyder, at man kan tilrettelægge studiet efter sit liv og ikke tilrettelægge sit liv efter studiet.

- Utroligt spændende fag :P

- Du lærer en masse teori samtidigt med, at du får såkaldt case-undervisning. Her sætter du din teoretiske viden op mod nogle oplysninger om forskellige patienter, og du forklarer derefter patientens symptomer ud fra teorien. Man får rigtig mange "aha"-oplevelser, hvilket er en utroligt skøn del af studiet :P

Cons:

 - Der er ingen tvivl om, at studiet er langt. 6 år på univesitetet, så kan du kalde dig læge. 5 år derefter (og måske lige en ph.d før det, sådan som tiderne er nu) så kan du kalde dig speciallæge. Det er altså rigtig, rigtig langt ude i fremtiden, at du får lov til at folde dig helt ud.

- Ekstremt meget teoretisk læsning. Det er virkeligt til at blive bims af nogle gange. Det hele er udenadslære.

- Minimal kontakt til patienter de første 3 år af uddannelsen. Man har helt præcist 2 ugers klinisk ophold på et tidspunkt mellem 3. semester og slutningen af 5. semester, og det er sådan set dét. Det kan bestemt godt være uoverskueligt af og til :)

- Generelt, at folk ser medicinstuderende som en flok snobber, der føler sig bedre end alle andre i denne verden (det passer altså ikke at vi ser os sådan...!)


Svar #4
19. marts 2012 af Figes (Slettet)

Tak for jeres svar:)


Brugbart svar (2)

Svar #5
20. marts 2012 af Djemba (Slettet)

- Generelt, at folk ser medicinstuderende som en flok snobber, der føler sig bedre end alle andre i denne verden (det passer altså ikke at vi ser os sådan...!)

Men mange af jer gør:)


Brugbart svar (3)

Svar #6
20. marts 2012 af Dulugtergrimt

Jeg vil nu mene, at man ser det, man ønsker at se. Og det er sgu lidt svært at tage folk seriøst, når man straks får de himmelvendte øjne og "tsj"-lyden, bare fordi man nævner at man er medicinstuderende, når folk spørger, hvad man laver til hverdag.

Dermed ikke sagt, at der findes et fåtal, der føler sig som en del af den såkaldte elite, og bruger deres medicinstudie som bevis. Men det er sgu sjældent man ser dem.


Brugbart svar (2)

Svar #7
20. marts 2012 af Djemba (Slettet)

Hehe. Det var nu også i sjov. Hvorfor i alverden skulle medicin-studerende ikke føle sig som ganske almindelige mennesker.

Der er nok noget mere status i det(medicin)Men mange samfundsvidenskabelige studier har jo ligeså høje adgangskrav, hvis ikke højere. De får dog sikkert ikke den fordummende automat-reaktion ligeså ofte.


Brugbart svar (2)

Svar #8
20. marts 2012 af RoberDølhus (Slettet)

Så længe vi har en topskat i Danmark på 63% er det næsten ligegyldigt om du tjener 50.000 om måneden eller 40.000 om måneden før skat.

Det betyder minimalt i sidste ende. Du kan selvfølgelig få råd til lidt mere rødvin eller bøffer, men det er næppe noget du bliver mere lykkelig af.

Dog får de fleste biologoer rigtigt nok job i kommuner og gymnasier, men der er selvfølgelig andre muligheder f.eks. forskning, eller konsulent.

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #9
20. marts 2012 af KJ87 (Slettet)

Vælg det DU synes er mest spændende, ellers bliver det et hårdt studie og arbejdsliv! Benyt dig af de forskellige åbent hus arrangementer og "studerende for en dag" til at få mere info og mulighed for at tage med nuværende studerende.

Læser selv biologi og synes det er et fantastisk studie. Elsker at der både er teori og praktisk arbejde i det - men igen, sådan er det vel også lidt på medicin.

Hvis du er virkelig fascineret af menneskekroppen, sygdom og behandling osv er medicinstudiet måske noget for dig. Hvis du har lidt bredere interesser for fx naturen, økologi, evolution, cellebiologi, mikrobiologi osv kan biologistudiet måske være noget for dig. Her får man de første studieår mulighed for at prøve kræfter med en masse forskellige områder inden man vælger hvor ens interesse ligger. Hvis du så finder ud af det stadig er mennesket som interesserer dig kan du jo vælge at blive fx cellebiolog eller læse humanfysiologi, og dermed komme til at beskæftige dig med nogenlunde det samme teoretiske område som en læge - men der er selvfølgelig ikke muligheden for at blive praktiserende:)


Brugbart svar (2)

Svar #10
07. april 2012 af Mundo

Jeg havde også selv overvejet både medicin og biologi. Jeg endte med at vælge medicin, som jeg nu læser på Århus universitet på 2. semester. Som #9 også siger er det med at finde ud af, om du er mest interesseret i at lære om menneskekroppen eller om du også gerne vil lære om naturen generelt.

Det lyder til at studiet på KU og AU er nogenlunde ens (efter #3's beskrivelse), vi har også kun få obligatoriske timer og kan dermed selv tilrettelægge vores tid og selv vælge fra og til med hensyn til at komme til forelæsninger eller at læse stoffet selv i stedet for. Der er meget man skal lære udenad, specielt i anatomi, og det kan også godt blive lidt tørt og kedeligt. Jeg havde selvfølgelig hørt at det er et hårdt studie, men det er kommet lidt bag på mig hvor lidt fritid man egentlig har når man læser medicin.

Vores praktik ligger tidligere på studiet, vi skal allerede i praktik i slutningen af andet semester, i fire uger. Vi har også mere praktik senere i løbet af studiet, så vi får gode muligheder for at opleve patientkontakt tidligt på studiet.

Det er også vigtigt at tænke på hvad du gerne vil arbejde med når du engang er færdig, og der lyder det til at du hellere vil arbejde på et hospital (selvom der selvfølgelig er lang tid til).


Brugbart svar (0)

Svar #11
12. august 2014 af 31333 (Slettet)

Hej :)

Jeg havde altid lyst til at studere medicin, men da jeg desværre ikke kom ind på studiet valgt jeg biologi i stedet. Jeg starter om ca.  2 uger. Jeg ved ikke om jeg har valgt rigtigt. (har dog også søgt medicin i Rumænien VENTER STADIG PÅ SVAR)

Hvad vil i mene er bedst? Biologi på KU eller medicin i Rumænien?


Skriv et svar til: Medicin eller biologi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.