Hvorfor er Howard Gardner så populær?

    formentlig fordi
    de påståede mange intelligenser og opgøret med  det uniforme undervisningssystem bl.a. med lancering
    af overskrifter som "Den uskolede tænknings magt" virker tiltalende og giver håb for mange.
    

                                                               

han har bl.a. skabt diskussion 
om:               
                                Hvad er intelligens?

                                Hvordan er menneskets evner struktureret?

                                Hvad er kreativitet?

                                Hvordan tænker og lærer vi?

                                Hvad er viden og kunnen?

                                Hvordan bør man undervise?

#0:

Hej Krisser.

Det kan godt være, at man synes, at hans holdninger virker tiltalende, men det bør altid bunde i en faglig og videnskabelig diskussion, hvilket næppe kan siges med Gardners teorier, fordi de ikke alle måler g.

Et muligt svar kunne også være, at de venstreorienterede lighedsforkæmpere helst skal have igennem, at alle mennesker er gode til et eller andet.

Kan du forklare mig forskellen på råintelligens (g) og intelligensen for Flynn-effekten?

Det korte svar er, at g er et destillat af den mest generelle del af variansen i et testbatteri. Det har størst forudsigelseskraft for fx uddannelseslængde og størst arvelighed.

Flynn-effekten er en øgning over tid i de underliggende gruppefaktorer, fx sproglig færdighed, matematisk færdighed osv.

De sidste øges over tid, men det gør g ikke (tværtimod).

                   
                       Jamen - du argumenterer udmærket og hyggeligt med dig selv.

                       Der er derfor - ud over din ubændige lyst til at udstille din "tankes kraft" og håbet om at virke
                       intellektuel - ingen som helst grund til at ulejlige SP's-hjælpere med spørgsmål, som du forlods
                       har  selvkomponeret "det klogeste svar" på.

Hvordan kan den generelle intelligens være faldet de sidste fem generationer når gruppefaktorerne er steget (Flynn-effekten) og når du siger at flere af Gardners intelligenser ikke måler g (altså at de intelligenser der udgør g er en større procentdel af det samlede g fordi de andre tages ud af beregningen)?

Glem Gardner, som ikke har måleskalaer og derfor ikke kan bruges til sammenligninger.

Hvis de kloge får færre børn end de ikke så kloge vil gennemsnits-IQ falde.
Hvis indvandrer-IQ er lavere end den indfødte befolknings, vil DK IQ falde (og omvendt, naturligvis).
Hvis lav-IQ indvandrere får flere børn end høj-IQ indvandrere vil IQ falde.
Hvis højt-uddannende kvinder får færre børn end lav-IQ kvinder, vil IQ falde.
Osv. ...

Her snakker vi om det højt arvelige g (ca. 80%), som er på vej nedad i DK (se Teasdales undersøgelser af sessionsdata).

Der er uenighed om hvad Flynn-effekten egentlig dækker over, men det er vist i flere undersøgerlser, at det ikke er g.

kender ikke nok til Flynn....

Mathon har giver dig glimrende svar.

Men har du overvejet at g-faktor børn måske idag stimuleres over et bredere felt- og da de lærer så nemt får de vanskeligt ved ikke at kaste sig over noget ny læring. Tror måske at g-faktor børn tidliger fik hjælp til at fokuserer og sortere viden. Men nettets opfindelse er de miljømæssige faktorer i spil igen.

Endelig er der noget der tyder på at den samlede lærerstand er blevet midre begavet over generationerne. Fald fra højstatus til lavstatusfag.

De eneste enkelte faktor som stadig forudser høj begavelse og karriere er matematisk logisk sans. Men uden evner til at kommunikerer ( social begavelse) nytter denne ikke så meget.

Selvom forældre er mindre kloge på IQ kan de godt videregive et stort IQ potentiale- deraf alle møsnsterbryderne. 

PÅ DTU hvor jeg arbejder vælter det ind med kloge indvandrer børn- især pigerne. De klarer sig bedre end mange danskerne  med høj IQ - måske fordi mange af dem ikke drikker deres hjemrneceller ud.

Du kommer ikke udenom samapillet imellem arv og miljø.