Studievalg og videregående studie
Reeksamen
Hvis nu man afleverer et blankt stykke papir til eksamen og dermed får mulighed for en reeksamen, kommer det så til at stå på ens papir at man har "dumpet" i det første forsøg?
Det drejer sig om Antropologi på Københavns Universitet. Jeg har kigget på fagbeskrivelsen og et blankt stykke papir giver en ret til en reeksamen i august, hvilket passer mig bedre af flere grunde. Primært handler det om, at jeg ikke har fået læst meget af pensum i dette semester og ingen interesse har i at blot bestå. Mine eksamener på 1 semester gik rigtigt godt og vil gerne forsætte i den dur.
Alternativt må en lægeerklæring komme på tale, da jeg i skrivende stund har feber, men vil helst undgå det bøvl.
Svar #1
28. maj 2012 af solomonos (Slettet)
Jeg læser på KUA, og dér fungerer det således, at et blankt stykke papir er lig med udeblevet, og man får ikke ret til reeksamen. Man skal derfor faktisk gøre et ærligt forsøg. Det undrer mig at reglen er anderledes på Antropologi. Det er jo "snyd" at få ret til reeksamen fordi man faktisk ikke har lavet noget.
Der kommer til at stå dumpet på Absalon :/ Sorry to say!
Svar #2
29. maj 2012 af Djemba (Slettet)
Jeg forstår godt din argumentation. Men har lige fået et svar fra sekretæren og det at aflevere et blankt stykke papir på antropologi giver en ret til en re-eksamen.
Og det kun bestået kurser kommer til at stå på ens eksamensbevis, så er der ingen konsekvenser - udover det tæller for et eksamensforsøg.
Svar #3
30. maj 2012 af Roman Garcia (Slettet)
Hvis man afleverer blankt til eksamen, så giver det ret til reeksamen på AU, så det er ganske normalt, at man får mulighed for en reeksamen. Dog viser statistikkerne, at der ofte ikke er særlig meget at hente ved at udskyde eksamen, men det er en anden diskussion.
Når du har afleveret blankt, kommer der til at stå -03 på dit karakterbevis. Når du så går op til reeksamen og får en anden karakter, så kommer denne karaker til at fremgå af karakterbeviset. Dog kommer datoen for den beståede eksamen også til at fremgå, så man kan se, at der er tale om en reeksamen, da reeksaminer altid ligger i august og februar.
Derudover skal du være opmærksom på, at på nogle fag, så er eksamensformen ændret til reeksamen, således at den ordinære eksamen er en skriftlig eksamen, men reeksamen kan være en mundtlig eksamen - eller omvendt.
Udover ovennævnte er der ikke konsekvenser.
Derudover kan jeg fraråde dig at forsøge at få en lægeerklæring, hvis du ikke er syg. For det første kan det være svært, at få lægen til at gøre det. Derudover kan det få alvorlige konsekvenser for lægen, hvis det opdages.
Svar #4
30. maj 2012 af gdsrsga (Slettet)
Under selvbetjening kan du vælge dit karakterblad med eller uden bestået.
Husk man kun har tre forsøg, så det er ikke en holdbar plan i fremtiden. Du må læse dine ting i god tid.
Svar #5
30. maj 2012 af Djemba (Slettet)
@Chemstud
Det er absolut ikke en holdbar metode og ikke noget jeg ynder at gøre brug af i fremtiden. Nu er jeg blevet ramt lidt af karma og ligger faktisk syg med halsbetændelse.
Det er ikke holdbart pga. de tre forsøg. Men fordi det i længden ville være meget frustrende for mig ikke, at få gjort tingene i den normale rækkefølge. Har allerede dårlig samvittighed nu, også selvom sygdom nu er inde i billedet.
@Garcia
Tak for den gode information. Jeg har holdt mig opdateret og ved at der(igen)er tale om en skriftelig eksamen. Jeg tror heller ikke, at jeg nødvendigvis får en høj karakter. Men så længe jeg føler, at jeg har gjort noget som minder om mit bedste for at læse op og dermed have forudsætninger for en god karakter i orden, så kan jeg godt acceptere at det ikke udmønter sig i en god karakter.
Skriv et svar til: Reeksamen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
