Didaktik spørgsmål?

Hmm...

beskriv hvad der laves forskning over i øjeblikket, hvad der er oppe at vende i mediebilledet, og overvej så din egen undervisning i forhold til dette. Herefter kan du jo starte en diskussion over, hvordan du kan bruge det i din undervisning - og om du ville gøre det, hvorfor/hvorfor ikke? Derfra kan du gå over i en generel diskussion, hvor du inddrager erfaringer fra dine praktikperioder, måske trækker på hvad de ansatte har givet udtryk for af holdninger på området. 

Det kan jo være svært altid at følge med i, hvad der sker på forskningsområdet, og hvis man konstant skal rette sig efter, hvad der er oppe i tiden - er det så muligt? Kan man følge med som underviser? Hvad hvis forskning viser noget, der er imod ens eget værdigrundlag eller forestilling om undervisningen? 

Kort diskussion mellem mig og kæresten på baggrund af dette, ca. refereret: 

"Men hvis forskning viser, at det virker, er det så ikke ligegyldigt, hvad man selv synes? Så er det det, der virker?" 

"Jo, men hvem siger, at det forskningen viser er reelt? At deres konklusioner passer og det er det, de har undersøgt, der er årsagen bag, at undervisningen blev bedre? Og kunne andre tiltag gøre undervisningen endnu bedre? Og hvordan måler man, om en slags undervisning er bedre end en anden?" 

Kvan 84, august 2009: Viden om undervisning. Artikel af Per Fibæk Laursen: "Progressiv, konservativ eller virkningsfuld": Den beskriver bl.a. at undersøgelser viser, at alle tiltag, man laver i skolen, forbedrer undervisningen i større eller mindre grad, uanset hvilke tiltag man laver. 

Udsnit af mine noter fra artiklen: 

Skrevet på baggrund af John Hatties sammenfatning af 50.000 forskningsprojekter, der skal vise, hvad effektiv undervisning er. Teksten sammenfatter mange pointer fra Hatties resultater.

Hvorfor så mange forskningsprojekter?
1 . Der er mange faktorer at tage hensyn til (eleverne, lærerne, forældrene, selve undervisningen osv.). Og faktorerne virker forskellige i forskellige kontekster.
2. Stort set alt virker. Uanset hvilken ændring man foretager i en klasse, så lærer de mere end dem i kontrolklassen.
3. Det er svært at måle, hvad der kommer ud af undervisningen. Man er nødt til at beslutte nogle indikatorer. I de fleste tilfælde er det faglige test. Nogen forskning ser i stedet på elevernes trivsel og deres sociale kompetencer.

Politikerne:
Hvad de lægger vægt på for at skaffe bedre undervisning er konkrete og håndgribelige ting. Disse er 'nemme' at opnå og udviser en form for handlekraft.
Højrefløjen foretrækker: Test, computere, deling af eleverne. Undervisning kan opfattes som produktion.
Venstrefløjen foretrækker: lavere klassekvotient. Undervisning kan opfattes som vækst.

Undervisning kan opfattes som produktion - en fejlopfattelse:
Læreren er en håndværker, der former sit materiale (elevens læring).
Eleverne er et råstof, der kan formes og bearbejdes ved hjælp af effektive teknikker og metoder, f.eks. med moderne teknik, effektive metoder, klare mål, kvalitetskrav, hyppig testning af resultatet, kontrol af kvaliteten og vægt på ledelse.
Opfattelsen undervurderer: Eleverne lærer, det er ikke læreren, der former dem. Undervisning skal forekomme meningsfuld og tage afsæt i forforståelse hos eleven. Dialog, positivt klima, læreren som engageret og troværdig rollemodel.
Opfattelsen overvurderer: metoder, hjælpemidler, test, kontrol og ledelse.
Opfattelsen glemmer, at elever er tænkende mennesker, der gerne vil have mening i tingene.
Det er rigtigt at: Det er af stor betydning, at læren sætter mål, leder processen, evaluerer og giver feedback til eleverne.

Undervisningen kan opfattes som vækst - en fejlopfattelse:
Børns læring er som en plante, der gror. Hvis bare rammerne er gode, så gror planten, fordi det er den 'født til'. Børn vil selv spontant opsøge det, de behøver, for at vokse, når de er klar til det. Lærernes, forældrenes og pædagogernes rolle er at sørge for, at eleverne er i et stimulerende miljø.
Dette modstrider med forskningen: Mennesker har en stærk tendens til at se på, hvad der er af krav og hvad der forventes af dem og reagerer på dette. Eleverne lærer mest, når der er høje forventninger, der samtidig er tilpasset til den enkelte, som indgiver eleverne tillid til, at de kan leve op til disse forventninger. Planter vokser uanset hvad, elever lærer bedst, hvis de bliver inspireret og instrueret af troværdige lærere.
Det er rigtigt at: Eleverne skal være motiveret for at lære, og at de skal kunne se meningen og strukturen i indholdet.

Relation:

Ingen af de to fejlopfattelser ser på barnet som et menneske, og der lægges ingen betydning i relationen mellem elev og lærer på trods af, at forskning viser, at gode relationer mellem elev og lærer er en af de væsentligste faktorer, der kan fremme elevernes læring.

Dialog:
Man kan som lærer ikke overfører sin viden til eleven, men man kan inspirere eleven til selv at lære ved, at man er en troværdig, engageret og interesseret rollemodel, der præsenterer sin viden som klar, overskuelig og interessant. Dette gøres bl.a. vha. høje krav og positive forventninger til eleverne.
Forskning viser, at der ikke er én effektiv metoder i undervisningen. Dette skyldes, at læring sker i dialogen mellem mennesker. Undervisning er en dialog med et formål: Elevernes læring. Det er en forudsætning, at den ene part er mere vidende end den anden.
For at dialogen virker, skal der være gensidig respekt, tillid, troværdighed og indlevelse i samtalepartnerens tankeverden.

Tak for hjælpen.. det er virkelig godt..