Studievalg og videregående studie

Arbejdsløshed eller rekordmangel?

26. juni 2012 af Hebi

Jeg sidder her efter min afsluttede HHX og funderer lidt over mine muligheder. Ansøgningen til jura er nu endegyldigt sendt efter en god del overvejelser om hvorvidt jeg nu skulle vælge Jura eller Statskundskab eller måske endda International Business. Ens for alle disse uddannelser er at de indgår under kategorien af samfundsvidenskabelige uddannelser.

Interesseret i at se på hvad fremtiden bringer for os der vælger en samfundsvidenskabelig uddannelse begyndte jeg at søge nettet igennem for artikler og fremtidsprognoser for at se hvad der er i vente for os der i så fald vælger disse uddannelser.

Den første artikel jeg støder på http://avisen.dk/rekord-i-arbejdsloese-jurister-og-oekonomer_173228.aspx siger som overskriften at der i øjeblikket er en rekordhøj arbejdsløshed blandt økonomer og jurister, ikke ligefrem en positiv prognose at se frem til når man på 2. eller 3. år skal til at søge studiejob, eller når man efter kandidaten engang skal til at finde sig et fuldtidsjob.

Der er dog håb forude ifølge denne artikel http://politiken.dk/uddannelse/ECE1122891/rekordmangel-paa-jurister-og-oekonomer-om-20-aar/ der påpeger at der ligefrem vil opstå et REKORDMANGEL på folk med de selvsamme uddannelser om en 20 år med start på manglen allerede fra år 2015.

Skal vi konkludere på det her, er man så parat til at tro på at der på trods af rekordhøj arbejdsløshed blandt denne erhversgruppe af akademikere alligevel allerede indenfor en periode af 3 år tilsyneladende vil opstå et decideret mangel på selvsamme erhversgruppe?

Når os der er færdige med en samfundsvidenskabelig uddannelse om nogle/en del år (min. år 2015 eller efter) er det så der at vi skal forberede os på at få jobbet serveret på et sølvfad som et resultat af denne rekordmangel, eller kan vi forvente et par år med arbejdsløshed og/eller urelevant arbejde?

Artiklerne i sig selv er bare eksempler, problemstillingen er dog ægte - Hvad mener i?


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. juni 2012 af Weezer (Slettet)

Jeg synes det er ret irrelevant hvad hvor stor ledigheden er for nyudannet jurister lige nu, når du først er færdig om 5-6 år. Situationen vil helt sikkert have ændret sig markant. Hvis man ser historisk på  jurister, så har det generelt været en god udannelser med forholdsvis lav arbejdsløshed. Til gengæld kan bliver det svært at finde et studie job inden for 1-2, det er der ingen tvivl om.
 

Hvis man skal tro de kloge hoved så skulle der, som du selv nævner, begynde at blive mangel på arbejdskraft allerede i 2015.
 

Jeg kan give et lille eksempel
Jeg var i praktik i en stor virksomhed med langt over 1000 ansatte. Den afdeling jeg var på, var stort set alle over 60 år, og tror næsten at hele afdelingen skulle udskriftets inden for 5 år. I den samlet virksomhed var der stort set ingen under 40 og rigtige mange i 50 og 60'erne og jeg vil gætte på at inden 10 år, så ville 50+ % af arbejde været gået på pension/efterløn. Vi snakker altså et sted med langt over 1000 ansatte.   Så jeg tror der kommer rigtig mange arbejdspladser om få år, da der er utrolig store årgange der går på pension. Jeg tvivler dog på man lige frem får serveret jobbet på et sølvfad, men muligheder vil nok være langt bedre end nu.


Brugbart svar (2)

Svar #2
26. juni 2012 af Roman Garcia (Slettet)

Det er meget svært at sige noget klogt omkring fremtidens ledighed.

Et lille eksempel kan være, at man gennem 90'erne sagde, at når de små årgange - dvs. 81-83 skulle på arbejdsmarkedet - så ville de store årgange fra 50-erne gå på pension. Det ville give masiv mangel på arbejdskraft.

Nu er persionerne fra de små årgange 29-30 år, mens de store årgange fra slut 40-erne og start 50-erne, på vej på pension. Jeg synes dog ikke, at forudsigelserne fra 90'erne om massiv mangel på arbejdskraft holder stik.

Dette illustrerer bare, at man ikke kan forudsige fremtiden, heller ikke på baggrund af befolkningstal.

Det er muligt, at fremtiden kommer til at se bedre ud, men der er ingen garantier. Det kan skifte meget hurtigt. Derfor skal man nok ikke tænke så meget over arbejdsløshedstal, hvis man begynder på en uddannelse. Hvis man begynder på en uddannelse, hvor der typisk har været lav arbejdsløshed, så kommer man nok ikke til at stå helt dårligt på fremtidens jobmarked.


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. juni 2012 af KlogeÅse (Slettet)

#0

Jeg er helt enig med første afsnit fra #1

Desuden skal du huske på, at den første linkede artikel drejer sig om dimittendledigheden og ikke den samlede ledighed. Og selv hvis der skulle være tale om en samlet ledighed på ca. 30%, så betyder det dog, at 70% har arbejde.


Skriv et svar til: Arbejdsløshed eller rekordmangel?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.