Har man fritid som jurastuderende?

1) Ja

2) Stort set intet, hvis du gør dig forhåbninger om gode karakterer.

3) Det bliver svært.

4. Ca. 5 % vil jeg skyde på.

5. Ekstremt

Jeg skal netop igang med mit 3. semester på Jura, KU, og er derfor igennem første år på studiet, og kan derfor svare efter evne på dine spørgsmål. 

1: Der er næppe nogen tvivl om, at jura-studiet er et af landets største studier, og med det følger mange personligheder. Min opfattelse af første år på KU er, at folk er meget individuelle hvad angør deres seriøsitet omkring studiet. Nogle læser rigtig meget på tingene, mens andre er mere lærenemme og derfor nøjes med at skimte bøgerne igennem. Jura er et fuldtidsstudie og for mit vedkommende bruger jeg i gennemsnit vel omkring 3-4 timer om dagen på læsning. I hektiske eksamensperioder løber det (selvfølgelig) højere op. Man skal ikke lade sig skræmme af de store og dyre bøger, for hvis studiet er det rette for én, er jura rigtig spændende! Iøvrigt tilbyder universiterne gode læse facilititer for de studerende og grundet den nye studiereform på jura, bruger man sin læsegruppe meget, hvilket er virkelig nyttigt! Lad dig ikke skræmme af rygterne! Man skal sidde med stoffet selv ;) 

2: Hvor meget man vælger at have af fritid er også en meget individuel sag. På første år bruger man utrolig med tid på at tilegne sig den juridiske metode/tankegang, og det kan til tider påvirke ens fritidsinteresser ;). Ikke desto mindre er fritid en nødvendighed, da man ellers hurtigt kan gå død i studiet. For mit vedkommende har planlægning været et nøgleord, og det er sagtens muligt at have en velfungerende fritid ved siden af studiet (på trods af, at man er en ambitiøs studerende). Det er utrolig vigtigt at disponere sin tid ordentligt, men det lærer man helt af sig selv! 

3: Jura er (desværre) et af de studier, hvor karakterene betyder ganske meget! Dette kommer blandt andet til udtryk, når advokatfirmaer m.m. i mange tilfælde foretager en grov-sortering ud fra hvilke af ansøgerne, der har de højere karakterer. MEN at vise, at man måske har arbejdet frivilligt som juridisk hjælper, eller af anden grund har studiejob med juridisk relevans betyder også virkelig meget. Derfor kan man sagtens få arbejde med et gennemsnit på 4. Iøvrigt er 4 i mange af fagene en ganske fin karakter, da man nok selv vil opdage, at det er sværere at få højere karakterer på Uni, end tilfældet var på Gym. 

5: På dette semester har gennemsnittet i obligationsret været på 4,7 og i familie-/arveret er gennemsnittet 7,0. Dernæst var gennemsnittet i forfatningsret 4,5. Gennemsnitene er ikke ufatteligt høje, og der var vist ingen i obligationsret eller forfatningsret der fik 12 (ud af ca. 650 studerende).At få en lav karakter skal ikke slå én ud af kurs, fordi det vil stort selv alle jura studerende opleve! ;)  

6: Jeg er ikke af den opfattelse af, at de studerende på KU er særlig konkurrencepræget. I nogle kredse er der dog et karakterræs og så er det jo op til en selv om man vil involvere sig selv i dette. Dernæst skal man ikke lade sig slå ud af de mange fordomme, som eksisterer på studiet! Man skal give det en chance, og fanger det ikke ens interesse, er det ikke det rigtig valg! Selv om det lyder nok som en gammel kliché, så gælder det om at følge sit hjerte! For hvis ikke man interessere sig for det juridiske, ender det med at blive en sej kamp!  

Såfremt Du er optaget på studiet i september, - vel og mærke på KU, - skal Du virkelig glæde dig! Det kan være en hård tid i starten og dette er selvsagt ganske forståeligt, da det er ganske anderledes end gymnasiet. Dette opvejes dog af den fantiske introuge og tilhørende rustur! Det er samtidig også en sjov/fed tid (især de mange fredagsbarer :D) Ens muligheder efter endt uddannelse er utallige, da jura favner bredt!   

Håber, at svarerne gjorde dig lidt klogere/bevidst om studiet! 

Held & lykke ! :D 

Jeg går ikke selv på jura og kender det kun igennem en veninde. Eksamensperioderne er klart de hårdeste, eller også presser hun virkelig bare sig selv der :) Hun forsøger at holde sig til en "arbejdsdag" på 8 til 16, og det går som regel også. Hun planlægger derfor at mødes med læsegruppe osv. indenfor det tidsrum og i hverdagene. Alligevel klarer hun at have et fritisjob ved siden af. Det er et kontorjob, så der er det som regel heller ikke mere end til kl 15-17 stykker (det skifter lidt afhængigt af, hvor meget der skal laves). Nogle gange møder hun så inden eller efter, at hun har haft forelæsning/undervisning. Sidste semester var hun vist ikke glad for. Der sluttede den sidste forelæsning om mandagen vist først kl. 19, hvis jeg husker rigtigt. 

Jeg står som sagt kun på sidelinjen, men hun virker bestemt som en seriøs studerende :) 

Som #2 skriver, hvis du er optaget på KU, så glæd dig til fredagsbarerne. Dem har jeg bestemt kun hørt godt om ! ^^ 

Jeg studerer ikke jura, men det er da alligevel blevet til et par gennemførte jurakurser for mit vedkommende.

Mit indtryk er, at jura til forskel for mange matematisk prægede fag er meget intuitivt, hvis blot du forstår grundidéen med loven (essensen af motivet bag loven så at sige). Selvfølgelig er det læsetungt, men det handler altså mindst lige så meget om at ræsonnere, som det handler om at huske - det er min erfaring, at mange jurastuderende glemmer dette, og så fokuserer de på at lære bøgerne, eksemplerne og lovene udenad. Så er det ikke svært at se, hvorfor man kan få travlt.

Helt generelt skal du ikke lytte, hvis folk fortæller dig, at du ingen fritid har. Når du studerer, har du mere fritid, end du nogensinde får igen. Du forventes naturligvis "at studere", dvs at du ikke blot skal dukke velforberedt op til pensum, men du bør også læse alternative kilder om dine interesseområder og udvide dit reportoire ud over det opgivne curriculum. Det kan man kalde surt arbejde, eller man kan betragte det som en fed fritidsinteresse - velnok et spørgsmål om, hvor meget ens studie morer en.

Nu er 4 pr. definition "den jævne præstation", og hvis du får et snit på det, må du betragtes som værende middelmådig eller just derunder. Godt er det ikke, men nu er det heldigvis andet end karakterer, der bestemmer, om du kan få job efterfølgende. Alligevel vil det nok være fordelagtigt at læse en smule mere på pensum for at hæve snittet en smule (gerne over 7).

Det er også min erfaring, at der er en del konkurrence på jura (i hvert fald fra nogens side), men hvis du er tilfreds med 4 i snit, behøver du nok ikke at være bange for, at nogen har lyst til at konkurrere. Med hensyn til fritid skal du i øvrigt huske på, at mange juridiske studenter har studiejobs (på 15-20 timer om ugen), så lidt fritid må det da alligevel blive til. Desuden er det mit indtryk, at semestrene på jura ofte er ekstremt korte relativt til semestrene på eksempelvis økonomi, som jeg selv studerer. Flere af mine venner på jura har ofte fri op til en måned før mig efter eksaminerne.

jeg har læst på jura på første og andet semester nu. hvis du vil have gode karakterer skal der læses meget og mange gange - specielt i eksamensperioder graver man sig ned og fordyber sig. Jura er et krævende studie da der ikke er så mange timer på universitetet kræves der tilsvarende meget læsning hjemme. 

Hvis man vil have 12 i alt tror jeg ikke man skal regne med meget fritid. 

Desværre er jura et af de studier der kræver høje karakterer, de fleste advokatfirmaer går efter det høje snit og mange advokatfirmaer tager ikke en i betragning med mindre man har fået 12 i formueret fx. 

Der er ikke så mange der får topkarakterer og du skal nok ikke regne med at 12 tallerne kommer let. Mange dumper og der er en helt anden mentalitet ang. det at dumpe. Folk tager lidt mere let på det. i familieret i år var der kun 2 % der havde fået 12 ud af 750 elever. 

#5 - dvs. femten studerende? 

Wow. Jeg søgte ind i Århus, da jeg syntes Kbh var for stort for mig. Altså som by. 

Jeg er glad for at man har noget fritid. Det er vist ikke helt som jeg troede. Men ja, jeg regner med at være ambitiøs.

Men ved i om det er hårdere at læse Medicin eller Jura?

Medicin består ofte af at læse og huske. F.eks. til anatomieksamen.

Jura består ofte af at læse, huske, forstå og bruge.

Så det er muligt, at man ikke læser lige så mange sider på jura, som på medicin, men man skal ofte bruge det man læser i højere grad. Derfor er det ikke nok at læse og huske. Man skal også kunne forstå alt man læser, og dernæst bruge det i en relevant sammenhæng. Derfor bruger man nok lige lang tid på studierne på jura og på medicin, selvom det er to lidt forskellige måder, man læser på. 

Du skal vide, at der er rigtig mange ambitiøse folk på jura. Jeg vil tro, at der er mange flere end på medicin, da man på medicin reelt ikke skal bruge sin karakter til særlig meget. Det vigtigste er, at man består. Derfor er der heller ikke det samme karakterræs, som der kan være på jura. På jura vil det nemlig ikke altid være nok blot at bestå - selvfølgelig alt afhængig, hvad man gerne vil. Det nytter ikke noget at få 02 i strafferet, hvis man gerne vil være anklager.

Så alt i alt tror jeg ikke det er hårdere at læse jura end medicin eller omvendt. Det er bare lidt forskellige måder, man læser på.

Tak for besvarelsen. Det lettede noget af trykket før studiestart.

Det eneste jeg mangler nu er at finde et midlertidigt 2 værelses lejlighed senest midt i August. Det er godt nok ikke nemt.

Vrølv....medicin er også at læse husker lære og forstå...både i terori og ikke mindst i praksis.

Der findes forskellige måde at lære og læse på.

Man kan godt få gennemsnitlige karrakterer ved at forstå principper på begge studier- men ingen topkarakterer uden at sætte sig ind i spidsfindigheder.

Alle studier har lettere og vanskeligere fag.

Held og lykke :)

# 10

Anatomieksamen består primært af at huske en meget tyk bog. Bogen indeholder alene beskrivelser af alle dele af kroppen. Der er er ikke en dybere forståelse knyttet til dette fag.

Derudover er der en række andre eksaminer, som falder i samme kategori.

På jura dur hukommelse ikke, hvis du ikke har en forståelse for det. Samme hensyn er der ikke på alle fag på medicin. Når man skal huske musklers navne og funktion, så er der ikke meget forståelse knyttet til opgaven.

Jeg kan slutte af med en vits, som jeg hørte fra en medicinstuderende, da han skulle illusterere hvordan medicinstudiet var i forhold til andre fag.

Tre studerende, en ingeniørstuderende, en jurastuderende og en medicinstuderende blev sat over for den samme opgave. Opgaven gik ud på at kunne alle telefonnumre i en telefonbog.

Den ingeniørstuderende begryndte at lave formler og systemer for at huske telefonnumrene. Den jurastuderende gik straks igang med at undersøge, love, bekendtgørelser, cirkulærer osv., i forhold til at finde ud af, om der ikke var et forbud mod at stille denne type opgaver. Den medicinstuderende sprugte, hvornår skal jeg være færdig. 

#11 herlig joke - tak for dagens grin :)

Bliver nødt til at korrigerer dig vedrørende anatomi- ja det er en masse om hvad alt hedder på latin- men også hvordan nogle sammenhænge er og hvordan noget fungerer ,ligesom der er kliniske studier og præparater der skal identifiseres. Indvendigt ser mennesker ligeså forskellige ud som udenpå ! det giver en mængde variationer hvis man ikke har forståelsen og principperne.

Det er ligesom med matematik- man kan lære formler udenad og mekanisk benytte dem til sine opgaver. Men det nytter ikke meget ,hvis man ikke har forstået dem og hvordan og hvornår de skal anvendes - går det nemt galt når man står med den anmasende virkelighed og skal navigere rundt i de rigtige formler.

Lad os blive enige om at der er mange svære og koncentrationskrævende studier.

God dag :)

# 12

Jeg bliver nød til at korrigere din opfattelse af anatomi. I forhold til anatomi, så er vi mennesker altså ikke så forskellige på indersiden. Derfor handler det om at huske de muskler, som vi alle har. De forbindelser, som vi alle har osv.

Det er ikke ligesom matematik, hvor man skal huske formlen, og dernæst bruge den på et relevant eksempel.

Det handler om at huske mennesket anatomiske sammensætning og kunne beskrive det. Derfor terper de Netter' bog om anatomien.

#13

Som medicinstuderende må jeg sige, at Klotte har fuldstændig ret i sine beskrivelser.

Vi er meget varierede under huden. Alle muskler, nerver osv varierer. Nogle mennesker har ligefrem muskler, som andre ikke besidder, og både arterier, vener og nerver kan have meget forskellige forløb og forgreninger.

Det nytter intet med tom udenadslære, hvis man ikke har en grundlæggende forståelse af funktion og cellulære mekanismer.

Vi har desuden MASSER af formler og forståelsesorienteret læsning i fysiologi og energiomsætning mv.

Jeg vil dog give dig ret i, at der er uendelige mængder af udenadslære oveni.

Men anatomi er langt fra det eneste fag vi har. Biokemi, fysiologi, klinik, embryologi osv fylder oveni anatomien.

Så vi bruger forskellige metoder alt efter hvilke fag, vi studerer. Desuden er fagene ofte "integreret" således, at vi skal bestå alle fag, før vi består den enkelte eksamen.

God dag.

#11 Lige nu prøver jeg at forstå vitsen. Hvad menes der med hvad den medicinstuderende siger?

At det eneste de skal er at kunne huske det indenfor et bestemt tidspunkt?

Jeg håber ikke at det lyder dumt af mig at spørge.

Hej, jeg er en pige på 14 år som godt kunne tænke mig at læse Jura efter gymnasiet. Men er meget nervøs for at jeg ikke får de karakter det kræver. Altså, jeg går i 8 klasse. Og er faktisk først lige begyndt at få karaktere i skolen, og de ligger sådan op og ned, har fået 12 i fransk  og 10 osv. Jeg er dog ikke særlig god til matematik. Har jeg faktisk aldrig været hehe. Men kan det måske påvirke det hele at jeg ikke er særlig god til matematik?

Håber nogle gider og svare mig!:-) 

#16 Der skal ikke et ret højt snit til for at læse jura, og du bruger ikke matematik til det fjerneste, så du skal bare sørge for, at din matematikkarakter ikke trækker dit samlede snit ned under adgangskvotienten. Vælg matematik på C-niveau, så skal du kun op til eksamen mundtligt (hvis du er uheldig) eller slet ikke op (hvis du er heldig), og tag så nogle fag, som du er bedre til. Eksempelvis er en studieretning med engelsk A og samfundsfag A en god idé.

Se adgangskravene her: http://studier.ku.dk/bacheloruddannelser/jura/#Adgangskrav (det er vist de samme på alle universiteter).

17# Hvis man skal have samfundsfag A, skal man også mindst have matematik B.