Studievalg og videregående studie

Hvis ikke medicin - hvad så?

29. august 2012 af Technology (Slettet)

Hej.

Jeg har siden barnsben villet arbejde med medicin, enten som læge eller som forsker. Jeg ser nu at mit gennemsnit er for lavt og chancerne for at få det op er relativt små. Jeg går i 3.g og giver den virkelig 150% i timerne.

Jeg kom skævt fra start, jeg havde besvær med at følge med og generelt besvær med at lave matematikopgaver. Da jeg i foråret 2010 fik 00/02 i matematik (Jeg har Matematik A, Fysik A, Kemi B) gik det HELT galt. Selvom mit snit var på 7,6 (hvilket er ret godt taget i betragning at jeg havde et dumpet fag og et knapt bestået fag) besluttede jeg mig for at jeg skulle fokusere på matematiiken. Det gjorde jeg, og efter 1 1/2 års slid er jeg nu på 7/7 men med samme gennemsnit. Eksamenssnittet er 8,3 men det er stadigvæk for lavt til at der er en betydelig chance for at jeg kan studere medicin.

Jeg ved jeg også har en lille chance på SDU i Odense, men jeg er kun 17.

Hvilke uddannelser findes der, som beskæftiger sig med forskning af medicin? Molekylær Medicin (som jeg ville sidste år da adgangskravene på kvote 1 på AU var 8,7) er helt udelukket nu hvor adgangskravet er eksploderet til 9,7!

Hjælp og råd modtages gerne!


Brugbart svar (1)

Svar #1
29. august 2012 af Gulle17 (Slettet)

Snak med en studievejleder :-) De har nok styr på, hvilke uddannelser der ligner og sådan :)

Hvad med kvote 2 egentlig? Er det også helt udelukket?


Brugbart svar (1)

Svar #2
29. august 2012 af npcnb (Slettet)

Måske farmaci. Men ja - det er nok bedst at snakke med en studievejleder :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
29. august 2012 af Seraya

Den her er nok noget for dig, og der er frit optag, hvis man opfylder kravene:

 

http://www.studieguide.aau.dk/uddannelser/bachelor/32542/


Brugbart svar (1)

Svar #4
31. august 2012 af vejgeh (Slettet)

Molekylærbiologi på fx AU giver mange af de samme muligheder som molekylær medicin på AU, som du omtaler. Jeg kender flere fra molekylærbiologi, som har lavet bachelorprojekter i emner, som molekylær medicinere ligeså vel kunne have lavet om. Det synes jeg helt klart du skal undersøge! Der kan du næsten helt sikkert komme ind med dit nuværende gennemsnit.

Molekylærbiologerne på AU har som udgangspunkt lidt mindre anatomi, histologi og patologi, men der er rimeligt med valgfag, så man kan sagtens specialisere sig forholdsvis tidligt i studiet (dvs. 2. eller 3. år).


Brugbart svar (1)

Svar #5
31. august 2012 af ThymsB (Slettet)

Jeg kender overhovedet ikke studiet, men det lyder da til at være indenfor samme kategori som de andre "molekylære studer" - tjek også det såkaldte nanobioscience


Svar #6
01. september 2012 af Technology (Slettet)

Jeg elsker ideen med Medicin med industriel specialisering. Jeg har tidligere læst at de studerer noget, der er meget lig det, man studerer på Medicinstudiet. Jeg tror det er derhenad jeg går. Tak til alle.


Brugbart svar (2)

Svar #7
01. september 2012 af Seraya

Jeg havde på fornemmelsen, ud fra det du skrev, at det måske var noget. Jeg kender flere, der er i gang med Medis eller lige er blevet færdige, og de har været og er superglade for det. Medis er blevet meget populær, så jeg tror, den ender med at blive adgangsbegrænset down the line, så vent ikke alt for længe med at søge ind.

Jeg ved, at bachelor-delen er lig den rene medicinlinie. Det er først på kandidaten, man specialiserer sig i ren medicin i bogstaveligste forstand. Held og lykke med det hele :)


Svar #8
01. september 2012 af Technology (Slettet)

tusinde tak. Jeg søger ind til sommer tror jeg vel ;)


Brugbart svar (1)

Svar #9
01. september 2012 af Hebi

Hvis det er fordi du meget gerne vil læse LIGE medicin for at blive læge så findes der alternativer. Kan man ikke komme ind på medicinstudiet er der alid sygeplejerske studiet hvorefter man så kan få noget merit til medicinstudiet. Kan man ikke komme ind på jura findes der sagsbehandler/socialrådgiver uddannelsen som til en vis grad inddrager noget jura. Samme princip med pædagoguddannelsen hvor man istedet kan tage en PGU først og derefter komme ind uden studentereksamen og så fremdeles. Min pointe er: Der findes alternativer.


Svar #10
01. september 2012 af Technology (Slettet)

Jeg har altid hellere villet arbejde med forskning inden for medicinalindustrien end egentlig at være læge. Jeg synes Medicin med Industriel Specialisering rammer præcist


Brugbart svar (2)

Svar #11
01. september 2012 af vejgeh (Slettet)

Hvis du bare gerne vil lave medicinsk forskning er medicinuddannelsen ikke et super oplagt valg. Der er for meget spildtid på fag som patientkontakt, sociologi etc., som er komplet irrelevante ift. forskning - Har jeg hørt med egne ord fra en, der har fortrudt at han valgte mediciner-vejen til at blive forsker. Så er studier som molekylærbiologi, molekylær medicin og muligvis medicin med industriel specialisering, som du selv foreslår, meget, meget mere oplagt.


Brugbart svar (2)

Svar #12
02. september 2012 af Seraya

Fantastisk, Technology. Held og lykke med det :-)


Svar #13
02. september 2012 af Technology (Slettet)

Tusinde tak Helene.

Vi har studiepraktik snart, derfor vil jeg udnytte den mulighed til at se nærmere på uddannelsen =)

 

-

Tak til dig også, vejgeh


Skriv et svar til: Hvis ikke medicin - hvad så?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.