Vudering/diskussion HJÆLP

Hej alle. Jeg er i gang med min Dansk og eller hisoie opgave, hvor jeg kun har valgt dansk delen. Men vuderingen/diskussion volder mig lidt probelmer, så hvis nogle ville læse min stil igennem og evt. rette nogle sjuske fejl, men ellers komme med idéer til min vudering :)

Indledning og problem formulering
Efter første verdenskrigs afslutning i 1918 blev alle de gamle normer brudt. Det var på tide, at forandringer skulle indtræffe, hvert fald for de unge. For de havde jo oplevet på egen hånd hvad deres forældres normer havde ført til. De unge skulle starte helt forfra og var fuldstændig berøvet den fremskridtsoptimisme, der havde været fælles for liberale, radikale og socialister før verdenskrigen. Gennem et halv århundrede havde man modtaget et intellektuelt betonet jeg-begreb gennem modermælken, som stolede alene på egen bærekraft, men det blev ødelagt under krigen, og forestillingen om jegets suverænitet var forsvundet. De unge fik et stød nihilisme, og måtte begynde en ny form for hverdag. Altså familien, kønsrollerne, gud, kongen, fædrelandet og alle de andre gamle værdier skulle nu erstattes med noget nyt og bedre, for det tilhørte den forrige generation. Hvor man før var blevet opdraget med et stort superego, som er et jeg-ideal der rummer over samvittighed og kritisk selvobservation ved Freuds psykoanalyse, skal individet nu sættes fri. Alt dette leder mig til min problem formulering:
Hvorfor kalder vi de unge som voksede op i 20’erne: ’’ Generationen der måtte snuble starten?’’ og hvilke betydninger fik det?
Jeg vil finde ud af hvordan ungdommen i 20’erne blev præget af 1. verdenskrig, og hvordan alting blev vendt op og ned efter de gamle normer og værdier blev revet fra hinanden, og derefter var noget der tilhørte den forrige generation.  Jeg vil også kort komme ind på hvordan b.la. Litteraturen og poesien blev ændret efter første verdenskrigs afslutning. Jeg vil dog udlade den ældre generation, og kun fokusere på de unge. Jeg vil igennem tekster, digte og novelleuddrag udlede en analyse af denne generations adfærd, og vil jeg fremstille nogle af de problemstillinger de unge stod overfor. Jeg vil også forsøge, at forklare og forstå nogle af de ny opstående ismer, så som nihilisme, og sætte dem i det større perspektiv og sammenhæng.

I årene frem til 20’erne var der meget faste og strenge rammer omkring unges muligheder. De unge blev opdraget under de gamle værdier og normer, hvor gud, konge og fædrelandet stod højest på listen, og sex før ægteskabet hvert fald ikke kunne komme på tale. En erindring af Elisabeth Jensen, som er blevet trykt i bogen:’’ Ung 1900-1930’’ af Jens-Emil Nielsen bertetter om hvordan Elisabeth voksede op med en overbeskyttet opvækst i et pænt embedsmandshjem:’’ Jeg måtte ikke have veninder, jeg måtte ikke drive sport, og hvordan jeg fik lov til, at gå til bal, er mig stadig en gåde. En ung mand blev ved med at danse med mig, Jeg kunne lide at danse men han trykkede mig mere og mere, hvilket jeg ikke syntes var strengt unødvendigt, og han begyndte at stønne lidt. Efterhånden blev jeg noget betænkelig - tænk, hvis man kysser mig, og jeg får et barn! (…) Og første gang jeg havde kysset, troede jeg virkelig, at jeg skulle have et barn’’ Dengang fik man bare at vide:’’ Du kan lide vove på at blive gravid’’ og der blev på ingen måde spurgt om hvordan man blev gravid, og mange unge vidste hverken hvordan børn kom ind eller ud. Hvis en ung pige blev gravid i den tid ville de fleste hjem blive lukket for dem. Man ville blive bange og rædselsslagen, for som de sagde: ’’Det kan man ikke. At de var mennesker, det måtte man altså glemme’’. Der måtte simpelthen ikke ske den slags ting. Ella From, som blev født i 1898 fortæller, at hun ikke tror hun ville have haft mod til at komme hjem og fortælle sin far og mor, at hun ventede et barn. Hun tror, at hvis dette skete i en pæn og ordentlig familie måtte man flytte.
Før 1. verdenskrigs afslutning fandtes der også en helt bestemt procedure som et ægteskab og en forlovelse skulle følge; Hvis en mand ville gifte sig med en kvinde, skulle den unge mand der kom i familien og havde givet sit hjerte til en af husets døtre, henvende sig til hendes fader og anmode om en samtale og hans datters hånd, hvorpå han fremkom med oplysninger om sin familie, sine formueomstændigheder, og sine udsigter. Dette skulle ske før forældrene talte med datteren, og bestemmelsen for livet blev taget.
Men efter krigens afslutning begyndte en revolution af alle normer, værdier og ikke mindst af seksualitet. Dette kunne mærkes af alle, i sær de unge. Hvor bl.a. kvinders ben i tusind år havde været skjult under kjolen og givet en anledning til seksuel ophidselse hos mænd, der kunne blive opstemt af, at komme til at se en smule ankel og underben. Men efter krigens afslutning blev korsettet taget af, dybe nedringninger i kjolerne - og benene vises frem.  Men kvinders beklædning er ikke det eneste der bliver mere fritstående, også en del af poesien bliver en anelse mere erotisk. Et eksempel fremkommer d. 13. juli i Politikken 1914, hvor digteren Thøger Larsens: ’’ Den danske Sommer’’ trykkes: ’’ Danmark, nu blunder den lyse Nat (…) Pigernes Latter og lyse Haar, Leg, som aldrig får en Ende´´.  Men så efter 1. verdenskrigs afslutning får Thøger Larsen trykt sin anden sommer klassiker: ’’ Du danske Sommer, jeg elsker dig. Snart nøgne Piger ved hver en Strand. Mer, mer, mer. Jeg dog dig elsker, hver Gang du ler (…) en Ungdom jubled din lovsang ud, kun klædt i Solskin og brunet hud’’.
Filippo Marinettis: ’’ Furturismes manifest’’ får sit store gennembrud i start 20’erne. Heri beretter Marinetti om, hvordan han syntes fremtiden skal se ud i modsætning til fortiden.  Bl.a. mener han, at den gamle kunst, som var meget abstrakt, ikke er andet end en kunstnerens trætte forsøg på, at bryde de skranker, der forhindre ham i at udtrykke sin drøm, altså at kunstneren holder sig tilbage, og ikke udtrykker det han egentlig ville. Filippo Marinetti udtrykker også sin holdning til de gamle værdier, altså sådanne steder som museer og kirke gårde. Han mener, at begge steder har den samme dystre blanding af lig, der intet har med hinanden at gøre. Hvor kirkegårde er offentlige sovesale, hvor man for evigt hviler side om side med andre som man hader og kender. Museer er absurde slagtehuse for malere og billedhuggere, der i samme sale på den grusomste måde slår hinanden ihjel med farver og former. Han syntes, at det var okay at besøge sådanne stede få gange i løbet af året, men at besøge disse steder oftere er som at lade sig forgifte, rådne op. Fremover skal kunsten, poesien og litteraturen bryde med normerne. Litteraturen som førhen har besiddet den tankefulde ro, ekstasen og søvnen skal nu vise aggressiv bevægelse, det samme skal poesien. Han vil lade dadaismen opstå, som er mistro til autoriteter og til det herskende, meningsfulde sprog, dvs. vrøvledigte og lyddigte.  Altså alt i alt mener han, den måde som folk udtrykte sig på blev holdt tilbage pga. de gamle normer og værdier, og de skal nu ophæves. Han vil skabe kaos i den moderne verden.
Der findes mange digte og meget litteratur fra 20’erne som omhandler værdisammenbrudene, bl.a. Tom Kristensens: ’’ Landet Atlantis’’ og Pär Lagerkvists:’’ Far og jag´´ som begge to omhandler skiftet af tiderne. Hvor Landet Atlantis er Tom Kristensens forsøg på opgør med det trygge og hverdagsagtige ved, at bruge ekspressionisme og grelle farve. Mens Pär Lagerkvist forsøger, at beskrive hvordan den generation med de gamle værdier og den generation med ny nye værdier aldrig ville kunne forstå hinanden. Dette gør han ved, at overføre disse betydninger til en gå tur mellem far og søn. Sønnen føler i starten af historien, at far og ham er så ens. Og på deres gå tur viser faderen sin søn hans barndomshjem. Men pludselig tager historien en drejning, det begynder at blive mørkt, og sønnen føler ikke, at faderen og ham forstår hinanden på samme måde længere. For faderen stoler blindt på Gud, mens sønnen tvivler.
Et andet eksempel på, at de unge gøre oprør med det gamle ses i Sigurd Hoels roman: ’’ Syndere i sommersol’’ som omhandler en gruppe unge mennesker, som låner et sommerhus i sommerferien. De aftaler, at lade alle hæmninger blive hjemme, og frigøre id’et, altså lysterne, naturen i mennesket skal frem. Alt der hedder fortrængninger skal væk, for de vil opleve det frigjorte menneske.

Hvis man ser på litteraturen og poesien i 20’erne er det tydeligt, at der er opstået en konflikt. Konflikten er opstået mellem generationen som er vokset op med de gamle værdier, og generation som er vokset op efter 1. verdenskrigs afslutning. For efter 1. verdenskrigs afslutning stod de unge i et dilemma, for trods forældrenes strenge normer og rammer for alting, var verden alligevel brudt sammen, og da dette var tilfældet, var værdierne så værd at holde på? Et digt af Tom Kristensen beskriver situationen: ’’ Min Visdom som var barneblå og tindrende naiv, blev hærdet gennem Tævene og stejl trods alle Klin og slynger nu en blodig Røn med Bær af blodigt Liv mod Himlen og mod Kunsten trods min Barnedrøms Ruin’’ I dette digt fortæller Tom Kristensen hvordan han blev hærdet i sin barndom, og trods dette, endte det hele op i en ruin.
Hvis man ser nærmere på Pär Lagerkvists:’’ Far og jag´´ er der tale om samtidighed mellem generationerne i teksten fordi, at i starten af teksten hører man, at fuglene kvidrer, solen skinner, vejret er varmt og humøret er muntert hvor alt godt og idyllisk mellem far og søn. Dette opleves igennem teksten, da man for at vide, at sønnen og faderen holder i hånden. En konnotation til dette er tryghed, ergo er der en god kommunikation. I starten af fortælling viser faderen sin søn sit barndoms hjem, og dets medbetydning kan være, at han vil have at hans søn bliver ligesom ham.
Pär Lagerkvist beskriver forårsvejret med de ny udsprungne planter der symboliser, det der finder sted i sønnens liv - nemlig en overgang, en genfødsel som noget nyt. Med dette kan der drages parallel til den tid historien er skrevet i, nemlig 20’erne. Den overgang som de ny udsprungne planter symbolisere er overganen fra de gamle værdier til de nye, hvor faderen er en generation af den gamle, og sønnen af den nye. Men pludselig tager historien en markant drejning, det bliver nemlig mørkt udenfor. Sønnen bliver pludselig bange, og der opstår kaos i sønnen. For da sønnen prøver, at finde trøst hos din far oplever han, at det er som om, at faderen er i en anden verden: ’’ Far, varför är det så hemskt när det är mörkt (…)- Nej, du barn, det skall du inte tycka. Vi vet ju att det finnes en Gud.’’ Her er det samtidighed opstår, for faderen tror på gud, for han er opdraget med, at gud holder hånden om os, mens sønnen ikke har samme tiltro til gud, for han er jo af den nye generation. Dette er nemlig et godt eksempel på forskellen mellem den gamle generation hvor gud, konge og fædrelandet var dominerende, men da disse værdier blev revet fra hinanden, opstod der kaos i mange unge.
Filippo Marinettis: ’’ Furturismes manifest’’ er en tekst som blev skrevet i året 1909, men den ville også have kunnet passe ind i 20’ernes kaos. For Marinettis forsøger, at belære folk hvordan fremtiden skal se ud. Dette skal gøre ved, at destruere fortiden, altså det gamle. Han skriver i starten af teksten: ’’ Vi ønsker at besynge dem, der elsker faderen, dem, bestandigt lever livet energisk og dristigt’’ Det han gør her er, at forsøge at få folk til at lytte til ham, derfor tager han appelformen Patos i brug, da han prøver, at få alle til at kunne refererer til det han siger, og føle: ’’ Hey det er mig han taler til’’ For jeg tror, at de fleste mennesker føler at de lever deres liv energisk og dristigt, og de fleste mennesker som levede på denne tid, levede med de gamle normer og værdier, hvor gud var den største autoritet. Senere hen i teksten forsøger han, at lave en stemning for at overbevise os om, at det han siger er det mest fornuftige. Det gør han ved at sætte de vilde værdier op mod de rolige værdier, f.eks. den aggressive bevægelse, den feberhede søvnløshed, sportsmandens løb og saltomortale, slagsbroderens flade hånd og knyttede næve mod den tankefulde ro, ekstasen og søvnen.
Mange erindringer fra 20’ernes ungdom kan finde i bogen: ’’Ung 1900 - 1930’’ bl.a. erindringer fra unge mennesker som skulle forsøge, at leve op til de strenge normer og krav i det ’’ gamle’’, uden at vide hvordan man undgår katastrofer som f.eks. en uønsket graviditet. En unge pige ved navn Elisabeth Jensen, troede fuldt og fast på, at kys kan gøre en kvinde gravid. Jeg tror ikke, at Elisabeth Jensen var den eneste der aldrig havde fået andet at vide om graviditet end at det var noget som bare ikke måtte ske. Det var jo meget problematisk, at normerne var så indsnævrede, at man ikke engang kunne fortælle sine børn hvordan man undgår en total ydmygelse og for den sags skyld en uønsket graviditet. Men Christian Christensen forsøger at komme problemet til livs, da han allerede i 1910 udgav en bog: ’’Arbejderne og børneflokken’ som er en bog på 171 sider med oplysninger og fortællinger om seksualitet, børn, børnedødelighed, skøger, alfonser og perversiteter. Men først efter første verdens krigs afslutning (1923), udgaver han et oplag som har forordet:’’ Skolen bestandig forsømmer den nødvendige Oplysning paa det seksuelle omraade, og at de fleste Forældre ikke magter at løse denne Opgave føler mange bekymret Forældre savnet af en Bog, som kan løse den vanskelige opgave’’ Hvorefter bogen blev solgt i 15.500 eksemplar. Jeg tror, at grunden til at bogen først i 1923 blev så populær kan have noget, at gøre med skiftet fra den gamle til den nye generation, hvor de gamle værdier efterhånden bliver erstattet med nye og måske derfor, at først i 1923, at bogen får dette forord. Men Christian Christensens bog er ikke det eneste der bliver mere konkret efter 1. verdenskrigs afslutning. For litteraturen og lyrikken havde noget tilfælles, seksualitet var pludselig ikke sådan et tabu længere. Dette ses også i Thøger Larsens digte. For hans digt 1914, er det erotiske i hans digt mellem linjerne, for under ’’det gamle’’ skulle man kun have sex indenfor ægteskabet, så når Thøger Larsen skriver: ’’ Pigernes Latter og lyse Haar, Leg, som aldrig får en Ende´´ kan man godt fornemme hvad han referer til. Men først et stykke tid senere står det klart hvad Larsen mente: ’’ Snart nøgne Piger ved hver en Strand. Mer, mer, mer. Jeg dog dig elsker, hver Gang du ler (…) en Ungdom jubled din lovsang ud, kun klædt i Solskin og brunet hud’’ Hvis man var i tvivl før, er man det hvert fald ikke længere, Thøger Larsen hentyder uden tvivl til erotik.
I romanen: ’’ Syndere i sommersol’’ er disse unge mennesker vil vidne om skiftet. De forsøger nemlig, at nedbryde dette store super-ego. Super-egoet (overjeg ’et) er ifølge Freuds psykoanalyse menneskets moralske side, dvs. det er den kontrollerende og dømmende side af sig selv. Hos disse unge mennesker spiller super-egoet en stor rolle, for de er opdraget til, at lade det dominere. For som en ung psykologistuderende ved navn Johan fortæller, er super-egoet selvbedrageri. Den fiktive Johan mener, at han har nøglen til frigørelsen. Det eneste man skal er, at nedbryde super ego-et og lade id’et styre. Id’et er nemlig den del af mennesket som styres af lyster. Dette ses da disse unge mennesker forsøger at etablere åbne parforhold, og ikke lade sig styre af de gamle værdier, som siger at man har en ægtefælde, og man sover ikke sammen med andre. Så da alle disse unge mennesker sætter sig dette projekt for næsen, men bliver det svære end regnet med. For når man er opdraget med sådan et stort super-ego, som hele tiden fortæller dig hvad der er rigtigt og forkert, er det svært pludselig at slippe alle hæmninger. Så det er op til jeg’et at vurdere, om det skal lade sig styre af lyster eller fornuft. Et eksempel i bogen på jeg’ets fortvivlelse finder man, da jeg personen og Sigrid er på en aftentur: ’’ Så vendte jeg med imod hende. Der var vel et eller andet hun ville mig. I det samme slog hun armene om mig og jeg følte hendes mund mod min, som om en rose åbnede sig imod min mund. Alting sejlede et øjeblik (…) Så kom jeg til mig selv igen, som om en havde vækket mig det et salg i hovedet’’ Hvis man ser på dette med Freuds psykoanalyse, vil man sige, at id’et overbeviste jeg’et til at kysse Sigrid igen, men så vækker super-epo’et jeg ‘et  ’’med et slag i hovedet. Trods denne novelle er fiktion, kan den sættes i sammenhæng med 20’ernes værdisammenbrud, for som det skete i denne novelle, skete det hos de unge i 20’erne. De ville af med det alt dominerende super-ego. Som det også skete i roman, kan dette lede op til kaos. I romanmen stiller jeg-fortælleren sig selv spørgsmålet: ’’Vi dansede og lo. Var vi ikke glade? Var vi ikke muntre, overlegne og lykkelige? Var vi ikke klare, rationelle ud til fingerspidserne, selvbevidste og sejrssikre - den nye slægt som skulle skabe orden af kaos?’’ Jeg tror, at mange unge i denne tid har spurgt sig selv dette spørgsmål, blot fordi man forsøger, at fririve sig for de gamle normer og traditioner, bliver man så glad? Og ender man ikke bare op i mere kaos?