Samfundsfag

Spanien og devaluering.

25. oktober 2012 af Alexander231 - Niveau: B-niveau

Godaften Studieportalen!

 

Jeg er kommet med et forslag om, at Spanien kunne gå tilbage til deres daværende møntenhed, devaluere, og på den måde komme på rette kurs igen. 

Problemet er bare, at dette ikke kan lade sig gøre.

Hvorfor kan Spanien ikke devaluere, så længe de er medlem af EU?

Hvorfor kan Spanien ikke gå tilbage til egen møntenhed og devaluere?

 

- Mvh. 

Alexander Johansen


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. oktober 2012 af teopæd11 (Slettet)

Det passer ikke at man ikke kan devaluere blot fordi du er medlem af EU. Sverige har eksempelvis devalueret deres krone. Spanien kan også sagtens gå tilbage til deres gamle valuta, men problemet er i følge nogle at som tingene ser ud nu vil den sandsynligvis ikke være stærk nok. Jeg mener dog at et land som Spanien, og for den sags skyld Grækenland vil være langt bedre tjent med egen møntfod, da en devaluering vil forbedre betalingsbalancen med en øget eksport.


Brugbart svar (1)

Svar #2
26. oktober 2012 af Walras

Lande, der har flydende valutakurs, kan ikke devaluere valutaen, da en devaluering pr. definition er at nedskrive intialkursen i forhold til den valuta, som hjemlandets valuta er bundet op på. Sverige devaluerer derfor heller aldrig, for de fører ikke fastkurs. Til gengæld kan de få valutaen til at depreciere, dvs falde i værdi i forhold til de øvrigt flydende valutakurser, ved at benytte sig af markedskræfterne. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. oktober 2012 af Yossarian (Slettet)

ad AJ:

Det har som sådan ikke noget at gøre med at Spanien er medlem af EU at de ikke kan devaluere (eller få deres valuta til at depreciere), det er fordi de har valgt at gå ind i euroen, og der er stor uklarhed, om hvorvidt man kan melde sig ud af euroen uden at melde sig helt ud af EU, da skaberne ØMU med vilje ikke lagde en udgangsdør ind i traktaterne.

Find evt. paragrafferne i lissabon-traktaten der drejer sig om euroen.

Så Spanien har altså ike mulighed for at føre selvstændig pengepolitik (den bliver ført i Frankfurt via ECB). 

Spanien kan GODT, teoretisk, gå tilbage til deres egen valuta, MEN, som sagt, er der ikke et veldefineret regelsæt for at gøre det, og der er derfor stor tvivl om hvorvidt de ville blive nødt til at melde sig helt ud af EU for at komme væk fra den fælles valuta.


Svar #4
29. oktober 2012 af Alexander231

Hej igen!

 

Endelig færdig med opgaven, og jeg synes derfor, at det er på sin plads, at give jer alle tre et kæmpe tak-for-hjælpen!

Så; tak for hjælpen :-))

- AJ


Skriv et svar til: Spanien og devaluering.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.