SSO ???

Fysik rummer et fantastisk potentiale med henblik på SSO.

Umiddelbart ville det være mest konstruktivt, hvis du selv kom med dine tanker og idéer.

---
Jeg skrev selv om Klassisk Astronomi, hvor jeg tog udgangspunkt i den historiske celest-fysik.

Gennemse evt. nedstående link:
http://www.emu.dk/gym/fag/fy/inspiration/dsso/index_dsso.html

Lys er et relativt godt emne i mere end en forstand.

1. der findes uendeligt meget matriale om det.

2. Teorien bag det strækker sig fra meget ordinært og nemt, til knapt så let og lidt snørklet. Der er jo fx. emner som fotosyntesen, solceller og Einsteins klassiske fotoelektriske effekt (den han vandt nobelprisen på i 1921, året før niels bohr).

#2. Der er jo også Maxwells ligninger hvis man bare vil ha' 13... mindre kan også gøre det. Jeg skrev selv om "moderne fysik".

Måske kan du finde inspiration på en af følgende FAQ'er:

Usenet Physics FAQ:
http://www2.corepower.com:8080/~relfaq/faq.html

Usenet Relativity FAQ:
http://www2.corepower.com:8080/~relfaq/relativity.html

Eller en af de andre FAQ'er relateret til fysik (se den nederste del af en af siderne ovenfor)

Eller kan du spørge til råds her:
http://www.physicsforums.com/

#3

Kan jeg få denne af se?

#3

Dvs. "moderne fysik".

Jeg har tænkt på noget med enten kernefysik eller mekanik.
Er der nogen der kender nogle spændende områder inden for dette?

Mvh. Anna

se følgende link for opgaveformuleringer og litteratur brugt til opgaven:
http://www.emu.dk/gym/fag/fy/inspiration/dsso/index_dsso.html

#9. Tak, den har jeg allerede kigget på.

Har kigget lidt på emnet "Medicinsk strålingsfysik" på hjemmesiden.

Men ved ikke rigtigt...

Det kernefysik jeg formoder, at du tænker på, kan du ikke vælge idet dette indgår som regulært pensum stx.

Hvis du derimod vil beskæftige dig med selve nuclearus, kan jeg nævne:
String Theory. (sandsynligvis vanskelig for 3.g. niveau)
Elementar Partikler.

Mekanik er jo et bredt emne.

Men et let emne kunne være at kigge på Inertimoment (fx Stive legemers bevægelse).

jf. intertimoment

Faktisk opskrev Newton ikke sin velkendte kraftlov som F_net = m*a

Men: F_net = dp/dt :)

Inertimoment er et centralt begreb ved bl.a. planetbane bevægelser.

Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet tilbyder en række forsøg til 3. årsopgaven.

Men jeg er lidt i tvivl om hvilke emner de forskellige forsøg lægger sig til, og hvad opgaven kunne hedde (hvilke problemstillinger man kan besvare) hvis man vælger et af forsøgene.

Emnerne er:

Laser køling:
Laserkøling er en teknik, der kan anvendes til at køle atom/ioner ned til meget lave temperaturer (omkring 1 mK eller derunder!). Når atomer/ioner bliver så kolde, kan man f.eks. relativt nemt indfange dem i fælder hvor man så kan studere deres egenskaber over lang tid. Med baggrund i den fysik du kender fra gymnasiet, vil fysikken bag laserkøling blive gennemgået. Derefter vil vi lave kølingseksperimenter med indfangede ioner og se hvordan de kan danne rumligt ordnede strukturer (se øvelsestema: Ionkrystaller) , når de bliver tilstrækkelig kolde.


Ionkrystaller:
I denne øvelse vil vi bruge laserkøling (se øvelsestema: Laserkøling), til at køle ioner i en fælde ned til en temperatur på omkring 1mK, hvor ionerne begynder at danne ordnede strukturer, kaldet ionkrystaller. Vi kan f.eks. regne lidt på typiske afstande mellem de enkelte ioner og se på forskellen mellem disse ionkrystaller og normale faststofkrystaller. Vi kan endvidere med et computerprogram prøve at simulere ionkrystal strukturer og sammenligne resultaterne med eksperimenter vi selv laver.


Kvantekomputeren:
Kvantecomputeren er en helt ny type af computere der er baseret på kvantemekanikkens love, i modsætning til normale computere der er bygget udelukkende på baggrund af den klassiske fysik. Fordi et kvantesystem kan være i forskellige tilstande på samme tid, får man med kvantemekanikken f.eks. mulighed for at lave beregninger med flere input-data på samme tid! Denne såkaldte kvanteparallellisme viser sig dog ikke generelt at være anvendeligt, men for visse problemtyper kan denne form for parallelberegning være yderst nyttig og udkonkurrere den "klassiske" computer. Udover at se lidt nøjere på fysikken bag kvantecomputeren, vil det blive forklaret hvordan laserkølede ioner (se øvelsestema: Laserkøling) kan være en mulig kandidat til en kvantecomputer prototype.


Rotationer og vibrationer af molekyler:
Formålet er at give en forståelse af de atomare bevægelsesformer, der hører til et frit molekyle. Det vil fremgå, hvorledes infrarød spektroskopi kan anvendes til at måle frekvenserne, der er associeret med vibrationer og rotationer af molekyler. Der gennemføres en måleserie, hvor vi bestemmer rotations- og vibrations-spektret af carbondioxid og vanddamp.
På baggrund af de opnåede spektre bestemmes kraftkonstanterne associeret med de molekylære bånd og længden af C-O bindingerne i CO2 bestemmes.
Deltagerne vil blive introduceret til den eksperimentelle teknik Fourier Transform InfraRød (FTIR) spektroskopi, og vil selv kunne udføre målingerne.


Urenhedsatomer i halvledermaterialer:
Formålet er at give en forståelse af, hvorledes urenhedsatomer kan modificere et halvledermateriales egenskaber. Som eksempel tages udgangspunkt i brinturenheder i krystallinsk silicium. Der gennemføres implantationer af protoner og eventuelt deuteroner i silicium. Der udføres infrarøde absorptionsmålinger på de proton- og deuteron-implanterede prøver. Ved at sammenligne spektrene afgøres, hvilke absorptionslinier der er associeret med lokale vibrationstilstande af brint og deuterium. Det diskuteres, hvilke typer defekstrukturer brinten kunne tænkes at danne.
Deltagerne vil blive introduceret til den eksperimentelle teknik Fourier Transform InfraRød (FTIR) spektroskopi, og vil selv kunne udføre målingerne.



Kernefysik, fission og fusion:
En oplagt mulighed er at lege med opdelinger af kerner i forskellige mindre stykker og undersøge energi gevinst henholdsvis tab. Det giver direkte oplysninger om mekanismer og fysik grunde til forståelsen af fissions og fusions reaktorer. Det begrunder også hvorfor det periodiske system naturligt kun når op til Z=92. Derpå er de supertunge indenfor rækkevidde med den helt nye opdagelse af Z=118, 116, 114. Andre kombinationer kan tænkes.


Kvantemekanik:
Komputersimuleringer af kvantemekaniske fænomener som for eksempel barieregennemtrængning, alfahenfald og resonanser.


Analyse af radioaktive henfald med nye data fra CERN:
Formålet er at bestemme halveringstiden for nye atomkerner, dvs. isotoper hvor man ikke har haft eksperimentelle data før nu. Dataene kommer fra target-test udført i foråret 1999 på ISOLDE, CERN. Projektet er dels at sætte sig ind i den "teoretiske" baggrund (simpel teori for henfald), dels at medvirke ved analysen af dataene (simpel analyse af spektre).



Solens overflade og atmosfære:
Solens overfladestruktur og spektrum ved forskellige spektrale-bølgelængder.
Der arbejdes med dannelse af Solens spektrum, såvel det kontinuerte spektrum som liniespektret. Der arbejdes med følgende: Optisk dybde, Röntgen, UV, visuelt og IR. Med udgangspunkt i nye data fra SOHO-satellitten og Yohkoh-satellitten (Soft X-ray Telescope) - se f.eks.: http://umbra.nascom.nasa.gov/images/latest.html - arbejdes med struktur på Solens overflade. Begreber som Solpletter, Solens magnetfelt og Solens Korona indgår i arbejdet på såvel teoretisk niveau som i forbindelse med analysen af billeder af Solen.


Hvordan virker en lagerring? :
Vi introducerer fysikken bag de mange store acceleratorer, der over hele verden bruges til avanceret forskning. Specielt arbejder vi med IFA’s lille "lagerring" ELISA, hvor disse principper kan undersøges, og spændende eksperimenter kan udføres. Se mere på http://www.isa.au.dk/facilities/facilities.html


Moderne Astronomiske instrumenter:
Der gives en introduktion til moderne optiske observationsinstrumenter og -teknikker. Ole Rømer Observatoriets kikkert og CCD kamera bruges som eksempel .


Kortlægning af elektronstrukturen i faste stoffers overflader:
Nogle faste stoffer er metalliske, andre halvledende og atter andre isolerende. For at forstå denne forskel i de faste stoffers elektriske ledningsevne er det ikke nok blot at forstå det enkelte atoms egenskaber. Når mange atomer bringes sammen til et fast stof er de svagest bundnde elektroner, valenselektronerne, ikke bundet til et enkelt atom men kan vandre gennem stoffet. Elektronerne er dog begrænsede til bestemte energiniveauer som bestemmer stoffets egenskaber, f. eks. ledningsevnen, og ved overfladen af stoffet vil der kunne eksistere specielle energitilstande. Beskrivelsen af de tilladte energiniveauer for elektroner i et fast stof og dets overflade kaldes for stoffets elektronstruktur og er af stor teknologisk og fundamental interesse.
Ved institut for lagerringsfaciliteter (ISA) kortlægger vi elektronstrukturen i faste stoffer ved hjælp af fotoelektron spektroskopi, hvor vi belyser det faste stof med røntgenstråling fra lagerringen ASTRID og måler energifordelingen af de elektroner der løsrives. Denne energifordeling af elektronerne afspejler det faste stofs elektroniske struktur, og specielt undersøger vi elektroniske tilstande hørende til overfladen.
http://www.isa.au.dk
http://www.phys.au.dk/~philip/photoemgroup/photoemhome.htm


Kollisioner mellem protroner og atomer:
Stoffets "fjerde tilstandsform", plasma ,skabes normalt ved at energirige elektroner rammer atomer og ioniserer dem. Vi undersøger denne vigtige proces eksperimentelt ved at bruge protroner i stedet for elektroner som projektiler. Derved kan vi lære mere om de mekanismer, der skaber ionisationen.


Nye materialer og deres betydning for den højteknologiske udvikling:
Udviklingen af materialer med nye, ofte overraskende, egenskaber indenfor bl.a. informationsteknologi og maskinindustri vil blive diskuteret. Fremskridtene er baseret på avancerede analyseteknikker, der kortlægger materialernes struktur på et atomart niveau, f. eks. elektronmikroskopi og røntgendiffraktion, samt store fremskridt indenfor den teoretiske materialefysik.

Hvilke emner tror I kunne være gode at skrive 3. årsopgave om?

Giv mig mandag til at kigge på det, og jeg vil give dig feedback på tirsdag.

Jeg skrev sidste år om astronomi (SSO).

#15 Okay.. det lyder godt...