Studievalg og videregående studie

Hjælp til Ansøgning til Gymnasie (christianshavns)

21. februar 2013 af majaceciliaaa (Slettet)

Hej :)

Jeg har skrevet min ansøgning til gym på Optagelse.dk jeg ville bare høre om der er nogen der vil rette den igennem? både for grammatiske fejl men også bare rettelse af sætninger og sådan? ellers bare kritik jeg kunne bruge :)

Vil bare meget gerne skrive en god ansøgning :)

Og til folk der går på CG : 

Jeg vil utroligt gerne ind på musiklinjen på CG og skal også til at skrive lidt i kommentaren på optagelse.dk. Har i nogen råd til hvad man evt kunne skrive? og også i forhold til at det er musiklinjen jeg søger? Hvad tror i de vil vide og leder efter? om jeg har gået til musik, om jeg har en musikalsk familie eller sådan noget? 

Håber i kan hjælpe mig :)

 

ANSØGNINGEN:

Jeg er en meget målrettet pige, der altid har kunnet lide at gå i skole. Så valget med at fortsætte på gymnasiet efter 9. Klasse, var ikke svært at tage for jeg har altid set gymnasiet som en selvfølge. Jeg har gået i den samme klasse siden jeg startede i skole, så jeg ser frem til at opleve noget nyt og lære en masse nye mennesker at kende når jeg starter på gymnasiet. Mine forældre blev skilt da jeg var 11, så min mor, søster og jeg flyttede til den anden ende af byen hvilket resulterede i at jeg blev nødt til at pendle fra Brønshøj til min skole på Østerbro. Det gjorde at jeg lærte at tage ansvar og jeg modnede meget pga. jeg selv skulle have styr på bøger, mødetider, lektier osv. Selvom jeg bor længere væk fra min skole end de andre elever er jeg næsten altid den første der møder op i skolen. At møde til tiden er meget vigtigt for mig og jeg det er også lige så vigtig for mig at være velforberedt.   

I skolen har de humanistiske og kreative fag altid været min stærke side. Engelsk er mit yndlingsfag og har altid været det. Jeg er meget fascineret at sproget og de forskellige engelsktalendes landes kulturer (specielt USA). Jeg kunne godt tænke senere hen at studere eller arbejde i et engelsktalende land så det er også vigtigt for mig at lære sproget ind og ud. Vi har på min skole ikke haft musikundervisning siden 6. Klasse så det er fag jeg glæder utroligt meget til at komme i gang med igen. Musik har altid været en kæmpe stor del af mit liv. Jeg synger, spiller guitar og en smule klaver komponere også min egen musik. Jeg er opvokset i en meget musikalsk familie, med en pianist som morfar og en musikproducer som onkel så en studieretning inden for musik er et helt klart valg for mig. Jeg har selv lært mig alle instrumenterne og har kun gået til sang i få år så jeg glæder mig til at få undervisning og lære musikkens sprog i praksis. De naturvidenskabelige fag klarer jeg også ok. Men matematikken er ikke helt min stærke side. Selvom jeg ikke er ligeså interesseret i alle fag har jeg, og har altid haft en lyst til at lære, selvom det kan være udfordrende. Når jeg arbejder i grupper ender jeg tit med at være den der laver det meste, ikke fordi de andre ikke laver noget, men fordi jeg har det med at tage over. Jeg føler at jeg arbejder bedst alene men kan også få meget ud af at arbejde i grupper.

Selvom jeg måske er bedre til at arbejde alene i skolen, betyder det ikke at jeg bedst kan lide at være alene i min fritid. Jeg elsker at være social og være sammen med andre mennesker specielt mine venner som jeg bruger meget tid sammen med. Jeg ser mig selv som en meget udadvendt og energisk person der altid har noget at sige hvilket også gør det nemmere for mig at møde nye mennesker. Udover min familie og venner bruger jeg meget af min tid på at spille og skrive musik. Det er som sagt en af de største dele af mit liv og min hverdag. Der går næsten ikke et sekund af dagen hvor jeg ikke nynner eller synger ud i luften. Musikken for mig har også været en anden måde at kommunikere og udtrykke mig på. Og jeg kan ikke se et liv for mig uden musik.

Endnu en gang – Jeg glæder mig utroligt meget til at starte på gymnasiet!

Mvh

Maja Cecilia Sällström Løjmar


Skriv et svar til: Hjælp til Ansøgning til Gymnasie (christianshavns)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.