Samfundsfag

Er de alle imod den?

16. marts 2013 af LotteRoseMathiasen (Slettet)

Er Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre alle imod den private ejendomsret? Og hvordan ses dette?


Brugbart svar (2)

Svar #1
16. marts 2013 af candphil

Enhedslisten består af forskellige socialistiske tænkninger, hvoraf alle, eller de fleste mener fx virksomheder bør nationaliseres, men jeg tror også de er blevet så realistiske, at de godt ved at verden og tiden er løbet fra den slags tanker. De mener der er en grænse for hvor rig en enkeltperson må være. Hvorvidt SF stadig er med på at nationalisere fx undergrunden (læs: nordsøolien) er nok svært at sige før det evt ville være en politisk mulighed at realisere det. Men de mener også at "de bredeste skuldre skal bære mest".

Socialdemokraterne og Radikale er ikke imod ejendomsret. Radikale mente engang, at alle skulle have en 'borgerløn'. Dvs alle skulle have et grundbeløb som de skulle kunne klare sig for . Væk med SU, pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse - hvis man kom i problemer, så kunne ens forsørgelsesgrundlag ikke falde lavere end et vist punkt. Det ville kræve en meget stor omfordeling, som uværgeligt ville have grebet ind i privat ejendomsret, men den ide er de altså gået væk fra. 

I Danmark er næsten alle partier en afskygning af socialdemokratiet. Danskerne er simpelthen socialdemokrater. Princippet er, at der ikke er noget loft på hvor rig man må være, men der er en grænse for hvor fattig man må blive. Alle skal have adgang til gratis undervisning og hjæp hvis man kommer i nød fx ved sygdom, arbejdsløshed el.. Desuden skal alle der "trådt ved siden af" have en ny chance efter de har udstået deres straf. Folk skal hjælpes tilbage i samfundet, og vi må aldrig opgive at få dem med.

I Danmark er den største vælgerskare det som man kalder middelklasse. Uddannede, gode middellønninger og de bor i udpræget grad i ejerboliger. Hvemsomhelst der vil gøre indgreb i ejendomsretten ville ikke blive valgt ind i folketinget med deres stemmer og de udgør flertallet i DK.

Er alle de partier du nævner imod ejendomsretten? - svaret er klart NEJ. Dem der skulle mene det, siger det ikke højt - heller ikke enhedslisten ...


Brugbart svar (1)

Svar #2
16. marts 2013 af 123434 (Slettet)

Dog er der nogle inden for Enhedslisten, der vil have privat ejendomsret, som begrænser sig til tandbørster. De er på mange områder stadig kommunistiske. Mange af S og SF's vælgere er suset til Enhedslisten i protest, men når det kommer til stykket, er det kun få i den danske befolkning, der ønsker en indskrænkning af ejendomsretten og en kommunistisk revolution.


Skriv et svar til: Er de alle imod den?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.