Eksamensforberedelse

Metafor og personifikation?

02. juni 2013 af emma2140 (Slettet)

Jeg skal til eksamen i morgen men har lidt problemer med at finde metaforer og personifikationer i mit digt.. Er der nogen der kan hjælpe mig hurtigst muligt?!

-Emma

En Celle, i Vestre Fængsel,
en Vask, en Træbænk, et Bord.
To Celler ved Siden af mig
sad en, der var fængslet for Mord.


Hver Morgen raslede Nøgler,
og Døren gik op med et Brag.
Lyset blev tændt i Cellen,
nu gryed' den nye: Dag.


Vi vandrede ned ad Gangen,
langsomt med bøjet Nakke,
den daglige Vej til Klosettet med
Potte og Spytbakke.


Morgensur grynted' Betjenten:
Staa ind i Døren, De der!
Fra Gavlens vældige Vindu
lyste et Purpurskær.


Solen stod op og farved'
Nattens regntunge Skyer.
Det var som et glødende Genskin
af Ruslands brændende Byer.


Gaardtur: de ludende Rygge,
de frække og triste Blikke.
Vi var som Rotter i Bure,
Godheden fandtes ikke.


Forsorne Tyve, smaa Slyngler,
Mordere, Alimentanter.
En Undergangens Verden
omkring os paa alle Kanter.


Om Natten var alting stille,
man hørte kun Sporvognens Klemt,
og vi laa vaagne i Mørket
og følte os haabløst glemt.


Fængslets Uro var standset,
de evigt vandrende Skridt.
Natten svøbte sig om os
og Drømmenes Mareridt.


Udenfor klagede Vinden
i Fængselsgaardens Trær.
Og hele den, kæmpende Verden
kom os forunderligt nær.


Vore Aar gik hen med at slaas for hvert
Menneskes Frihed og Ret.
Nu ruller Helvedes Ildvogn
hen over det fri Sovjet,


Hitler, Menneskedyret,
den fraadende Galskabs Profet -
saa hæsligt og blodigt et Vanvid
har Verden aldrig set.


Heil, Heil, det germanske Helved'!
Hør Fenrisulven gø.
Skal dette være vor Skæbne,
saa er det bedre at dø.


Nej, ikke dø, Kammerater,
men kæmpe, saa godt vi kan,
for det, som er mere end Livet:
Ret, Frihed og Fædreland.


Skriv et svar til: Metafor og personifikation?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.