Studievalg og videregående studie

Økonomi eller HA almen?

05. juni 2013 af Leoooo (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej.

Kunne godt tænke mig at høre fra nogle, der læser økonomi, især hvis de kommer fra hhx.

 

Jeg synes HA almen linjen lyder utrolig spændende. Fagene kender man og det er alt sammen brugbart og den er bred.

Men jeg synes ikke det virker til, at der er matematik nok.

Jeg elsker matematik, og tror jeg vil komme til at savne det meget.

Fik 12/12 på Mat A, og har intet imod beviser, så længe der er en mening med det.

Derfor har jeg overvejet Økonomi.

 

Men mit problem er, at jeg ikke er ligeså super interesseret i national økonomi.

Jeg havde faget International Økonomi A på hhx, hvor jeg også fik 12/12, men jeg synes ikke faget er super spændende. Jo det er da super brugbart at have viden om de forskellige politikker, udbud og efterspørgsel og alt det der, og også fedt at kunne, men jeg er helt klart mere interesseret erhvervsøkonomi, og virksomheden og dens drift, og selvfølgelig matematik!

 

Så hvor meget af økonomi er egentlig matematik, og hvor meget er samfundsøkonomi?

 

Synes ikke rigtig jeg kan finde en uddannelse, der kombinerer det jeg kan lide, det skulle da lige være Økonomi på SDU, hvor de har en erhvervsøkonomisk linje. Den ser perfekt ud, men den findes desværre ikke i Aarhus.


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2013 af hihihej (Slettet)

Hvad med aktuar (forsikringsmatematik)? Du kan også vælge ren matematik og tage valgfag i netop dét som du synes er spændende. 

Hvis du elsker matematik, så ville jeg overveje matematik økonomi istedet for økonomi. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
05. juni 2013 af Woija1 (Slettet)

http://www.cbs.dk/uddannelser/bacheloruddannelser/hamat-erhvervsoekonomi-matematik


Svar #3
06. juni 2013 af Leoooo (Slettet)

hihihej > jeg elsker matematik ja, men ikke KUN matematik.

 

Jeg vil gerne lære en masse andet også, så man har flere døre åbne, og ikke kun kan søge specialiststillinger.

Desuden er jeg lige så fanget af virksomhedens drift, som jeg er af matematik.

 

Woija1 > den uddannelse ligner primært matematik og makro, ligesom økonomi (dog med endnu mere matematik), og så er der lige en lille smule andre fag krydret ind over, som ikke rigtig hører hjemme nogen steder. Ved ikke om det bliver for meget mat, og om den ikke også er en smule ovre i specialist kategorien :)

Desuden ligger den i Kbh, og jeg ville helst til Aarhus.

 


Brugbart svar (1)

Svar #4
06. juni 2013 af Woija1 (Slettet)

Det gør den fordi at økonomi uddannelsen er en rigtig god uddannelse, Og derfor udbyder CBS en uddannelse som ligger sig tæt op af econ/polit, men hvor virksomheden er i fokus. Matematikken er på samme niveau som økonomi, og så er der et  par business school fag. Der er plads til valgfag, som du også kan tage på cbs, så synes det lyder som en uddannelse du kan dreje lige i den retning, som det lyder til du gerne vil. Du skal huske på at for enhver virksomhed er essentielt at forstå markoforhold


Brugbart svar (0)

Svar #5
07. juni 2013 af xxemmahansenxx (Slettet)

Hej! Har du overvejet matematik-økonomi på au?

http://bachelor.au.dk/matematikokonomi/ 


Svar #6
08. juni 2013 af Leoooo (Slettet)

Som sagt vil jeg gerne lære meget andet, end bare matematik.

HA mat i kbh indeholder 55 % matematik, hvilket jeg er bange for bliver en lille smule trivielt i længden.

Matematik-økonomi indeholder 69 %, så tror den er lidt tung med lange aftener med udregninger, og de ekstra matematik timer bliver på bekostning af virksomhedsrettede fag.

 


Brugbart svar (1)

Svar #7
10. juni 2013 af juventuz (Slettet)

Hej Voegel,

Jeg vil anbefale dig at gå ind på altandetlige.dk (en side for økonomistuderende) og læse de debatter, der har været derinde om HA, Polit/Oecon, HA (mat) og Mat-Øk. Der er virkelig nogle kompetente svar og betragtninger på den side.

Når alt kommer til alt, tror jeg, at du vil komme til at være glad for det valg, du ender med at tage - lige gyldigt om det bliver HA, Oecon eller en anden. Både HA-uddannelserne på Handelshøjskolen og økonomistudierne på Universitetet er glimrende uddannelser og meget velrespekteret ude i erhvervslivet. Desuden er det værd at vide, at man kan tage valgfag, som giver én lige præcis den profil, man ønsker, hvilket er fedt som studerende. Så selvom du fx vælger en HA, kan du stadig godt møde en del matematik og skabe en stærk kvantitativ profil. 

Jeg valgte selv HA Almen i sin tid, og har taget valgfag med fokus på finansiering, økonometri og matematik. Jeg fortryder på ingen måde mit valg, da studiemiljøet, det praktiske aspekt i uddannelsen og de anvendelige fag og fremragende overbygninger (cand.merc) er et stort plus.

Held og lykke med din videre uddannelse.

 

 


Svar #8
23. juni 2013 af Leoooo (Slettet)

Juventuz > Hvor har du læst? :)

Vil gerne høre mere om din oplevelse med HA, og hvilke valgfag du tog, for at gøre den mere kvantitativ :)

Brugbart svar (1)

Svar #9
27. juni 2013 af juventuz (Slettet)

Jeg har læst på CBS. Min oplevelse er udelukkende positiv - fagene er relevante, studiemiljøet glimrende og man kan skabe en skarp profil med de rette valgfag, udveksling, en god overbygning (FIR, Aud, AEF ell. lign.) og studiejob.

Jeg har foruden statistik, som er obligatorisk, fulgt kvantitative metoder (svarende til økonometri B på uni) og kvantitative metoder i finansiering, som er matematik (calculus, optimering og algebra) med fokus på anvendelsen i økonomi og finansiering. Desuden har jeg haft virksomhedshandel (M&A) og finansielle derivater. 


Svar #10
29. juni 2013 af Leoooo (Slettet)

Det lyder spændende. 

Må nok indrømme, at jeg er meget mere interesseret i virksomheden, end jeg er i samfundsøkonomi.

Har altid synes HA.almen så vildt spændende ud, og hvis man kan supplere med de rigtige fag, lyder det jo ikke helt tosset.

Min eneste bekymring var, om der var matematik nok, og om niveauet var passende højt. Vil helst gerne presses lidt, og vil nødig spilde en række år, hvor jeg tænker, at jeg burde have taget noget sværere.

 

Kunne du supplere alle de fag på bacheloren, eller er det først på kandidaten?

 


Brugbart svar (0)

Svar #11
01. juli 2013 af juventuz (Slettet)

De var alle på bacheloren - man skal vælge 1 metodefag og 3 valgfag. 

 


Brugbart svar (0)

Svar #12
01. juli 2013 af 123434

1) Måske ren matematik(cand.scient i matematik) 2) Tag en Ha almen først og læs derefter cand.merc.aud/revisorkandidat. Rigtig god løn og mange forskellige job muligheder.


Svar #13
02. juli 2013 af Leoooo (Slettet)

Ren matematik er helt hen i vejret.

Hvis jeg synes der er for meget mat på matematik-økonomi med 69 %, så tror jeg bestemt jeg kører død i ren mat.

 

Umiddelbart er det også HA almen jeg finder mest spændende, er bare bange for, at det måske vil være lidt spild af talent, hvis jeg godt kunne have klaret noget sværere. Fik 11,6 i snit, så synes jeg har rimelig godt styr på alle fagene.

 

Jeg hører jo at mat niveauet der, ikke er særligt imponerende, men jeg synes bare fagene lyder mere spændende end de andre uddannelser.

 

Juventuz > tak. Men jeg troede kun der var to valgfag på CBS? Hvordan fik du klemt 4 ind? :)


Brugbart svar (0)

Svar #14
03. juli 2013 af juventuz (Slettet)

Det spørgsmål, du skal stille dig selv, er, hvad du gerne vil arbejde med efter endt uddannelse - hvilken stilling/arbejdsopgaver vil du besidde? Hvis HA bringer dig derhen, vil jeg bestemt ikke mene, det er spildt! Ellers er der altid IB, og hvis du kommer ind på deres GLOBE-program, står du rigtig stærkt.

Jf. http://www.cbs.dk/uddannelser/bacheloruddannelser/ha-almen-erhvervsoekonomi har vi på HA 3 valgfag på CBS. Desuden kan der i linket læses fagbeskrivelser, hvor fagenes indhold uddybes. Dette kan også ses i dette link: https://e-campus.dk/studium/studiehjemmesider/bachelor/ha-almen-erhvervsoekonomi/undervisning/kursusbeskrivelser

Desuden skal vi vælge et metodefag - enten kvantítativ metode (økonometri) eller kvalitativ metode.

Igen; stil dig selv spørgsmålet, hvad du ønsker at arbejde med i fremtiden - om det er M&A, prisfastsættelse af derivater, risk manager, portfolio manager, investment banker, konsulent eller noget andet.


Svar #15
03. juli 2013 af Leoooo (Slettet)

Mange tak igen juventuz.

Her har vi nemlig problemet. 

Jeg aner ikke hvad jeg vil efter :S

 

Derfor vil jeg bare have en god uddannelse, og presse hovedet så langt jeg nu kan :)

 

Havde kigget på IB, men den får også hug for at være for lidt matematisk. Kunne ellers være fedt med GLOBE eller engAGE :)

 


Brugbart svar (0)

Svar #16
03. juli 2013 af 123434

Hvad med at læse erhvervsøkonomi/matematik.


Brugbart svar (0)

Svar #17
07. september 2014 af jensvictor

Hvad endte du med at vælge, og er du tilfreds voegel?


Svar #18
13. februar 2015 af Leoooo (Slettet)

Jeg endte med HA almen i Århus, og jeg er meget tilfreds ja! :)

Uddannelsen er meget bred, og man kommer rimelig godt rundt.

Efter at have haft mange af fagene, og læst fagbeskrivelser på de andre uddannelser, vil jeg mene at HA almen i Århus er lidt en blanding af HA.mat og HA.almen på CBS, da jeg kan se vi har en række fag fra begge uddannelser, som de ikke selv har tilfælles.

Dermed sagt, så siger regnskab og økonomistyring mig absolut intet, og det er matematikken der tænder mig, så selvom niveauet er ganske højt her (Det er væsentlig højere end folk på diverse forum får det til at lyde), så ville jeg nok mene at HA.mat havde passet mig bedre, da man ikke har regnskab, men ekstra matematik. Men er du til excelfag, udregninger, økonomi osv. så er HA almen på Aarhus universitet perfekt for dig!

Men ak, rejsen over broen, langt til familie, ingen bekendte derovre, og det at jeg allerede er på 4. semester gør, at jeg ikke har tænkt mig at skifte :)

Jeg regner så stærkt med at læse overbygningen cand.merc.fin på Aarhus universitet, og den skulle efter sigende få dig op på niveau med økonomerne.

Mange af fagene på HA her, minder utrolig meget om oecon studiet, og visse lærere og pensum er helt det samme, fx 1. semester matematik, statistik, mikroøkonomi og 2. semester makro. fx finder du slet ikke matematik faget på fx. CBS, RUC og AAU. Ud fra kammeraters vurdering og fagbeskrivelserne, vil jeg tro at Aarhus er en smule mere teoretisk, hvor man lærer en masse metoder i hånden, og så bygger programmer på senere, hvor det virker til, CBS har en lidt mere praktisk anvendt tilgang. SÅ det er hvad man er til.

Men altså, det er jo op til den enkelte. Og det er noget vås, alle de folk der kritiserer HA almen og siger det er for let. Bevares, der er mindre matematik end på økonomi, men der findes altså andre svære fag end matematik, og gennemsnittet for samtlige 18 eksaminer jeg har været oppe til indtil videre, har lagt mellem 2 og 4,5. Der er masser af studerende med 12 i snit fra gym, som får middelmådige karakterer her.

HA er nemt at bestå ja, men der er meget, meget, meget langt fra 02/4 til at få 10/12. I hvert fald i Aarhus. Det er omtrent 1-7% hver eksamen ud af 800 studerende (nogle eksaminer bliver der slet ikke givet 12), der scorer topkarakterer, ifølge de histogrammer vi får efter eksamen.


Skriv et svar til: Økonomi eller HA almen?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.