Episk eller lyrisk?

Hej. Jeg arbejder i min dansk synopsis med et digt der hedder "Skyggerne". Jeg kan dog ikke helt finde ud af om man vil kalde dette for et episk eller lyrisk digt. Jeg kan både se der er en handling i digtet, men den er dog også meget følelsesladet. Hvad mener i? 

Det er en grusom Skik iblandt de Vilde
At den som uforsigtig har den Lykke
Du var saa stolt, jeg turde-dig ei røre
Tilbedelsen, Fortvivlelsen var min
Hvergang du standsed - ha forvovne Lykke
Berørte jeg din søde, kjælne Skygge
Jeg fulgte Dig, min Skygge din
Den svulmede, den strakte sig og iilte
Især naar Himlens Maane smulte
O hvor mit Hjerte henrykt bæved
Naar begge Skygger i hinanden svæved
Det kjælne, dunkle Væsen, dit,
Omfavnet, halvbedækt af mit!
Skjøndt jeg kun halvt kan regnes til de Vilde
At træde i en fornem Dames Skygge
Ham ubarmhjertig de ved Livet skille
Du Smægtende! du vilde mig ei høre