Den kolde krig

Wikipedia english?

Den Kolde Krig handlede om indflydelse. USA(kapitalisme) og Sovjet(kommunisme) forsøgte begge at få forskellige lande over på deres side. Det gjorde de b.la. med nødhjælp osv. USA ville gøre alt for at stoppe udbredelsen af kommunismen. I løbet af den kolde krig støttede USA og Sovjet krige for, at få de krigeshærgede landene til enten at vælge kommunisme eller kapitalisme som ideologi. Alle krige på det tidspunkt havde relevans til den kolde krig. Vietnam var en tidligere fransk koloni. Efter 2.verdenskrig var der et mål om at stoppe koloniseringen(afkolonisering) Før 1960 var næsten hele Afrika koloniseret af englænderne, franskmændene og portugeserne. Store dele af Asien tilhørte franskmændene. Kolonierne skulle nu være uafhængige. De nye uafhængige lande var meget skrøbelige. De manglede penge og havde et dårligt uddannelsesniveau. Det store spørgsmål var, hvilke ideologier de nye selvstændige lande skulle tilslutte sig. Kommunisme eller kapitalisme.  Vietnam blev delt op i Syd og Nord. Nord(kommunistisk) blev støtte af Kina og Sovjet. Mens Syd blev støtte af USA. Det var meget modstand mod Vietnamkrigen. Men politikerne var fast besluttede på at fortsætte krigen. Hvis Vietnam blev kommunistisk ville Cambodia og Thailand måske også blive det(den såkaldte dominoeffekt) Amerikanerne tabte vietnamkrigen som en af de eneste krige. USA endte i økonomiske vanskeligheder efter krigen, og blev på en måde fordømt af verdenssamfundet for deres brug af napalm. De måtte nødt til at bruge napalm for at brænde træernes blade, så de kunne finde befolkningen, som gemte sig i træerne. Så USA overtrådte altså genevekonventionen under vietnamkrigen. De første år af Vietnamkrigen blev udkæmpet af franskmændene, men de kunne ikke klare det alene. USA gik ind og hjalp dem. Cubakrisen: Cuba var allieret med Sovjet, som havde opsat missiler på Cuba. Amerikanerne var angste for en atomkrig. Kennedy trådte til og fjernede missiler i Tyrkiet (tæt på Sovjet). Til gengæld blev missilerne på Cuba fjernet. Efter 2.verdenskrig blev Tyskland delt i 4 besættelseszoner, fransk, engelsk, amerikansk og sovjet. De 3-førstnævnte var allierede(De dannede senere BRD også kaldet Vesttyskland) De indført også D-marken, hvor Sovjet også stod udenfor. Den sovjetisk besatte del dannede staten DDR. Mange østtyskere ønskede at komme til Vesten. Regimet var grusomt, ingen frie valg, ingen ytringsfrihed. Østtyskerne blev overvåget af Stasi. Levestandarden var heller ikke den samme som i Vesten. Man måttte vente mange år på en bil. Bananer fandtes ikke. Staterne bestemte, hvor mange varer der skulles produceres og hvad de skulle koste(altså planøkonomi) Planøkonomi(kommunisme) og markedsøkonomi/ udbud og efterspørgsel(kapitalisme) er uforenenlige. Ved markedsøkonomi blander staten sig ikke/laissez faire. DDR's økonomi gik derfor ikke så godt. I Vesten havde man langt flere penge til privatforbrug. I DDR var alle dog sikret et job. Selv mødre med små børn var en nødvendig arbejdskraft, derfor blev børnene tidligt passet af andre. I 1961 blev muren opført. Mange havde flygtet fra DDR, så noget drastisk måtte ske. Muren forårsagede et fald i antallet af flygtninge. Alle, der prøvede at hoppe over muren, blev skudt I 1989 bliver Ungarns grænser åbnet. Det ser mange østtyskere som en mulighed for at flygte. Den Østtyske regering må nødt til at give op for befolkningen demonstrerer og Ungarns grænser til Vesten bliver åbnet. Muren falder samme år, og året efter bliver Øst-og Vesttyskland genforenet. I 1991 bryder Sovjetunionen sammen p.ga. dårlig økonomi. Dette bliver afslutningen på den kolde krige.    

Sovjetunionen var skam også blandt de allierede; venskabet gik imidlertid op i hat og briller pga. den geopolitiske og ideologiske spænding efter krigen.

Lidt tilføjelser

http://da.wikipedia.org/wiki/Opstanden_i_Ungarn

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98steuropa/Ungarn/Den_Ungarske_Opstand

http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=477&Itemid=643#ungarn-1956

Opstanden i Ungarn:

Ungarn var nok et af de lande i Østeuropa, der var mest undertrykt af kommunismen. Opstanden var inspireret af Polen, hvor folket havde presset en stalinistisk regering til at fratræde. De unge studenter fra Ungarn ønskede en højere grad af demokrati. Opstanden startede den 23 oktober 1956. Disse studenter, der gik ind i rigsbygningen for at få indfriet deres krav om et demokratisk Ungarn, blev istedet. Deres anholdelse medførte stor uro. Demonstranter stod uden for rigsbygningen og krævede studenternes løsladelse. I løbet af kort tid blev sovjetiske kampmaskiner sat ind for at dæmpe gemytterne. Efter folkeligt ønske blev Imre Nagy genindsat som regeringsleder. Imre Nagy ønskede Ungarns udmeldelse af Warszawa-pagten. I 1947 annoncerede Imre Nagy at de sovjetiske tropper skulle ud af Ungarn. Af denne grund invaderede Sovjetunionen Ungarn, det medførte kampe, hvor tusindvis af mennesker blev drabt. Imre Nagy søgte tilflugt hos den jugoslaviske ambassade, men blev senere pågrebet af russerne og sendt til Rumænien. 

http://da.wikipedia.org/wiki/Nato

Nato/Atlantpagten:eksistere stadig, blev oprettet i den kolde krig for at matche Sovjetunionens militære styrker. Da man etablerede NATO, var der 12 lande med. Disse lande var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA. Gennem årene er der kommet flere til, b.la. en række af de tidligere kommunistiske lande.

Warszawapagten: eksisterer ikke længere, opløst i 1991. Blev dannet som en rektion på Vesttysklands indtræden i Nato. Bestod af b.la. Østtyskland, Ungarn, Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Sovjetunionen. 

Marshalhjælpen:En økonomisk hjælp til Europæiske lande fra USA. Danmark investerede i traktorer for de penge, vi fik fra USA. Efter 2.verdenskrig lå store dele af Europa i ruiner.Ved at pumpe penge ind i Europa, kunne USA begynde at handle med dem, og der kom gang i produktionen i de Vesteuropæiske lande til gavn for økonomien og indbyggerne. Mange Østeuropæiske lande ville også gerne have del i Marshallhjælpen, men dette tillod Sovjet ikke. 

I Vesttyskland opstod der en kæmpe industri. Frankrig, USA og England ønskede at det skulle gå godt for Vesttyskland. Man havde jo prøvet at straffe Tyskland før(Versailles), og det hjalp ikke, tværtimod. I Sovjet havde man et andet synspunkt. DDR slap ikke for at betale krigsskadeerstatning til Sovjet. Vesttyskland var teknologisk langt mere fremme end DDR. 40 års forskel udlignes ikke på en nat, og der er stadig forskel på de 2 dele af Tyskland. 

http://www.1960erne.dk/veprag.php

I 1968 prøvede tjekkerne at indføre demokrati og reformer i landet. Planøkonomien slog fejl, medførte en dårlig levestandard og dette var tjekkerne utilfredse med. Der kom en del reformer ud af det, og regeringslederen måtte sidst gå af. Den reformivrige Dubcek overtog magten og sørgede for indførelsen af ytringsfrihed. Sovjet var bange for, at reformerne skulle sprede sig til andre østlande. Sovjet ville have Dubcek til at holde igen med sine reformer. Den 20.august 1968 rykkede tropper fra Polen, Sovjet, Østtyskland og Bulgarien ind i Tjekkoslovakiet. 

7# Tjekkerne kunne ikke gøre noget. De måtte nødt til at finde sig i kommunismen. Nato ønskede ikke at gribe ind af frygt for en ny verdenskrig med atomvåben. Foråret var et prestigetab for Moskva. De måtte nødt til at bruge magt i forhold til at bibeholde Tjekkoslovakiet i kommunismen og dermed undgå at andre østeuropæiske lande ønskede reformer. 

Revolutionen i Cuba:Fransico Basista regerede Cuba indtil slutningen af 50'erne. Han var brutal og despotisk. Under hans styre var der en lille overklasse, men langt størstedelen levede i svær fattigdom. Fidel Castro lykkedes med et kup. Amerikanerne var i starten positive over for Castro-styret. Cubanerne begyndte selv at overtage landbrugsjord. Dette var amerikanerne ikke ville med, da amerikanske selskaber ellers havde ejet ca. 50%. Cubanerne var afhængige af deres sukkereksport. Amerikanerne stoppede med at købe sukker, og Cuba kiggede efter andre importører. Denne importør endte med at blive Sovjet. Det var amerikanerne bestemt ikke vilde med. 

Svinebugten:Eksil-cubanere, der var flygtet efter Basista-styrets, planlagde et angreb på Cuba. USA støttede disse planerne, og trænede eksil-cubanerne. Den 17.april blev 1.500 eksilcubanere fragtet med amerikanske skibe til Cuba(Svinebugten, Cubas Sydside). Det blev forventet at den cubanske befolkning ville forsvare Castro-styret. Der skete ingenting. Invasionsstyrkerne blev nedkæmpet af cubanske sikkerhedsstyrker i løbet af 3 dage. Svinebugtsaffæren var en fiasko. Det var et prestigetab for USA, og Cuba og Sovjet rykkede tættere sammen. 

Opstanden i DDR

Den 17.juni 1953 gjorde østtyskerne oprør mod det sovjetiske regime. Samme dag blev oprøret slået hårdt ned af sojvetiske tanks. Den 17 juni blev i Vesttyskland en nationaldag. En vestberlinsk gade blev kaldt Straβe des 17. Juni. 

Det blev besluttet, at det østtyske samfund skulle omdannes som det sovjettiske . Sværindustri blev mere betydelig end fødevarer og dagligvarer. Den sovjetiske militarisering af Østtyskland kostede dyrt. De fleste østtyskere havde det svært økonomisk og ofte i mangel på almindelig ting. Allerede på dette tidspunkt var befolkningsflugten fra øst til vest stor.

Samtidig blev det besluttet, at østtyskerne skulle arbejde 10% mere for samme løn. 

Den 17. juni nedlagde arbejdere flere steder arbejdet. Demonstrationer fandt sted i mange østtyske byer. 

Det kom til kampe mellem politi og demonstranter. Kampvogne blev sat ind. 

Hvor mange der døde vides ikke. Afhænger om man spørger Vesten eller Østtyskland. 

Koreakrigen

"

ARTIKLER

KOREA-KRIGEN, 1950-53

Korea-krigen var en borgerkrig mellem Nord- og Sydkorea, som antog karakter af en stedfortræderkrig under den kolde krig med en FN-sanktioneret, amerikansk-ledet intervention på den ene side over for kinesisk intervention på den anden. Danmarks rolle i Korea-krigen var først og fremmest af humanitær art i form af udsendelsen af hospitalsskibet Jutlandia og dermed en forløber for senere danske humanitære aktioner.

Korea-krigen

Den koreanske halvø havde siden 2. Verdenskrig været delt ved den 38. breddegrad i en sovjetisk støttet nordlig zone og en amerikansk støttet sydlig zone. Korea-krigen brød ud den 25. juni 1950, da nordkoreanske tropper krydsede den 38. breddegrad og hurtigt erobrede store dele af den sydlige zone. Få dage efter, den 27. juni, intervenerede USA på sydzonens side, og samme dag vedtog FN’s sikkerhedsråd en resolution, der sanktionerede dette skridt, hvilket blev muliggjort af sovjetisk boykot af sikkerhedsrådet siden januar 1950.

Efter få måneder lykkedes det den amerikansk-ledede FN-mission at presse nordkoreanerne tilbage bag den 38. breddegrad, og i oktober bemyndigede Sikkerhedsrådet USA til at invadere nordzonen. Det fremprovokerede en massiv kinesisk modintervention, så FN-tropperne i december 1950 måtte trække sig tilbage bag demarkationslinjen. Konflikten antog herefter karakter af stilstandskrig frem til krigens afslutning med våbenhvilen den 27. juli 1953, der kom til at cementere delingen af den koreanske halvø.

Danmark og Korea-krigen

Fra FN-kommandoens og amerikanernes side var det ønskeligt med en så bred international militær opbakning som muligt, men af hensyn til Danmarks begrænsede forsvarsevne og for at undgå at provokere det nærliggende Sovjet var regeringen ikke indstillet på sende tropper til Korea. Regeringen ønskede i stedet at deltage i operationen på et humanitært grundlag og tilbød derfor en større medicinalsending til Korea. Tilbuddet blev opfattet som utilfredsstillende, og regeringen endte ad omveje med at tilbyde et hospitalsskib, der blev anderledes velmodtaget.  Et hospitalsskib var ganske vist dyrere end en tidligere påtænkt ambulance, men havde den fordel, at det let kunne indpasses i den amerikanske sanitetstjeneste og samtidig udadtil som indadtil fremstod som et iøjnefaldende dansk bidrag til FN-operationen.

I foråret 1951 ankom hospitalsskibet Jutlandia til Korea, hvor det på dette og de efterfølgende to togter indgik sammen med to amerikanske skibe i kommandoens sanitetstjeneste, enten nær kamphandlingerne eller i overfart mellem Korea og Japan. Jutlandia udmærkede sig ved, som den eneste sanitetsenhed, også at behandle civile koreanere, og fremstår i dag som et symbol for den humanitære tradition i dansk udenrigspolitik og som en forløber for senere dansk deltagelse i FN’s humanitære aktioner."

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/korea-krigen-1950-53/

"Koreakrigen
Koreakrigen foregik i perioden fra den 25. juni 1950 til den 27. juli 1953. Det var en væbnet konflikt imellem Nordkorea – støttet at Kina og Sovjetunionen – på den ene side, og Sydkorea – støttet af USA, Storbritannien og andre FN-lande – på den anden side. Krigen var den første store konflikt i den kolde krig og er af mange set som en stedfortræderkrig mellem USA og Sovjetunionen. Det var også første gang at den kolde krig bevægede sig uden for Europa. I alt døde omkring 2,5 millioner mennesker i den tre år lange krig, heraf 1,5 millioner civile.

Baggrund og årsag
Korea blev invaderet og indlemmet i det japanske imperium i 1910, og var en del af imperiet frem til afslutningen af 2. verdenskrig. De allierede havde aftalt at Sovjetunionen skulle invadere det japanske imperium tre måneder efter krigens afslutning i Europa, og den 8. august erklærede Sovjetunionen krig imod Japan og gik fra nord ind i Korea. Japan overgav sig den 15. august, på det tidspunkt besatte de sovjetiske tropper en stor del af det nordlige Korea. Efter Japans overgivelse begyndte USA en besættelse af landet sydfra, og foreslog samtidig Sovjetunionen en midlertidig deling af land ved den 38. breddegrad. Japanske styrker placeret i Korea skulle efter denne aftale overgive sig til Sovjetunionen hvis de befandt sig nord for den 38. breddegrad og til USA hvis de var placeret syd for. På denne måde blev landet hurtigt inddelt i to store zoner, hver især under kontrol af de to allierede.

I december 1945 blev USA og Sovjetunionen enige om at foretage en administrativ opdeling af Korea. Dette blev gjort uden at spørge den koreanske befolkning. Hver især satte i samme instans lydregeringer ind i hvert af de to områder, USA erstattede den daværende venstreorienterede regering, der var oprettet i juni 1945, og Sovjetunionen indsatte den kommunistiske oprørsleder Kim Il-Sung. Begge lande lovede ved samme lejlighed at Korea nok skulle blive genforenet, men forsømte at komme med konkrete planer.

Krigen begynder
I de tidlige timer af dagen den 25. juni 1950 gik nordkoreanske styrker over den 38. breddegrad støttet af artilleri og med 135.000 mand. Nordkoreas regering hævdede at sydkoreanske tropper under »bandit forræderen« Syngman Rhee var gået over den 38. breddegrad, og at det derfor var Sydkorea der havde startet krigen. Støttet og udstyret af Sovjetunionen, med 150 T-34 kampvogne, og store reserver af infanteri, var Nordkoreas overraskelsesangreb en kæmpe succes. Mindst 2/3 af den koreanske hær, der ikke udgjorde mere end 38.000 mand, havde fri under angrebet og Sydkorea var derfor helt åben for angreb. Nordkorea angreb en lang række vigtige områder: Kaesong, Chuncho, Uijongbu, og Ongjin. På få dage var de sydkoreanske styrker, klart i mindretal og med mindre kampstyrke, i fuld tilbagetog. Mens landangrebet fortsatte, bombede det nordkoreanske luftvåben Kimpo lufthavn i Seoul. Seoul blev indtaget om eftermiddagen den 28. juni, men Nordkorea havde ikke opnået deres mål om en hurtig overgivelse fra Rhee regeringen og en opløsning af den sydkoreanske hær.

Invasionen af Sydkorea kom som en overraskelse for USA og de andre vestlige magter; i den foregående uge havde Dean Acheson fra det amerikanske State Department fortalt Kongressen den 20. juni, at en krig ikke var sandsynlig. Truman blev kontaktet få timer efter invasionen var begyndt; han var overbevist om at det var begyndelsen til 3. verdenskrig.

På trods af afrustningen af amerikanske og allierede styrker efter 2. verdenskrig, som gav alvorlige forsyningsproblemer for de amerikanske tropper i regionen (med undtagelse af marinesoldaterne, infanteridivisionerne som blev sendt til Korea var på 40 % af deres officielle styrke, og hovedparten af udstyret viste sig at være ubrugeligt), havde USA stadig væsentlige styrker i Japan, under kommando af general Douglas MacArthur. Bortset fra Britisk Commonwealth enheder, kunne ingen andre nationer indsætte væsentlige styrker. Præsident Harry S. Truman beordrede, da han hørte om invasionen, MacArthur til at overføre krigsmateriel til den sydkoreanske hær og at anvende luftstyrker til beskyttelse af evakueringen af amerikanske borgere. Truman gik ikke ind på forslaget fra sine rådgivere om at igangsætte amerikanske luftangreb mod den nordkoreanske hær, men gav ordre til den 7. flåde om at beskytte Taiwan, og dermed sluttede den amerikanske politik om tilbageholdenhed i forhold til nederlaget af Chiang Kai-Sheks styrker. Den kinesiske nationalist regering nu afskåret til Taiwan, ønskede at deltage i krigen, men ønsket blev nægtet af USA, der mente, at det ville føre til kinesisk intervention.

De andre vestlige magter bakkede hurtigt op om de amerikanske tiltag og tilbød deres støtte, men i august havde de nordkoreanske styrker drevet de sydkoreanske styrker samt USA's 8. hær, som var ankommet for at støttet Sydkorea mod den kommunistiske invasion, ud på et lille sydøstlig område af den koreanske halvø omkring byen Pusan. Med støtte fra amerikanske forsyninger, luftdækning og yderligere forstærkninger af mandskab, lykkedes det de sydkoreanske og amerikanske styrker at stabilisere krigszonen omkring en linje ved Nakdong floden. Dette blev en desperat forsvarsaktion under navnet Pusan-perimeteren. Selvom yderligere FN-styrker ankom, var situationen meget kritisk, og det så ud til, at Nordkorea ville opnå fuld kontrol med hele halvøen.

Incheon landgangen (15. september - 28. september 1950)
For at lette trykket på Pusan-perimeteren beordrede MacArthur (som FN øverstbefalende i Korea) en amfibisk landgang ved Incheon langt bag de nordkoreanske tropper. Det var en særdeles risikabel landgang, men da først de amerikanske og de øvrige FN-styrker havde etableret et brohoved på stranden blev det en stor succes. FN-styrkerne gik i land ved Incheon, hvor de kun mødte svag modstand og de kunne derfor hurtigt generobre Seoul. Nordkoreanerne, som nu havde fået afbrudt deres forsyningslinjer, begyndte en hurtig tilbagetrækning mod nord. De tidligere indespærrede styrker ved Pusan-perimeteren rykkede mod nord og blev forenet med styrkerne landsat ved Incheon.

FN-styrkerne trængte de nordkoreanske styrker tilbage bag den 38. breddegrad. Målet om undsætning af Sydkorea var opnået, men med baggrund i succesen og udsigten til at forene hele Korea under Syngman Rhees regering, fortsatte USA - med FN godkendelse - ind i Nordkorea. Udsigten til at kunne fjerne et kommunistisk regime og befrielsen af krigsfanger var også mindre grunde til at fortsætte ind i Nordkorea. Den fortsatte krig ind i Nordkorea bekymrede i høj grad kineserne, der frygtede at FN-styrkerne ikke ville stoppe ved Yalu floden, grænsen mellem Nordkorea og Kina, men fortsætte ind i Kina. Ledere i vesten, herunder general MacArthur, var af den opfattelse at en udvidelse af krigen til Kina ville blive nødvendig. Truman og andre ledere var uenige med denne holdning og MacArthur blev beordret til at være meget forsigtig når han nærmede sig den kinesiske grænse. MacArthur forstod ikke disse bekymringer og argumenterede med at nordkoreanske styrker blev forsynet via baser i Kina og at disse forsyningsdepoter måtte bombes. Bombefly fra FN undlod dog at bombe i Manchuriet under krigen (med undtagelse af nogle få episoder)."

http://lexopen.dk/ord/k/o/Koreakrigen.html

Kommunisme

Ingen forskel mellem fattig og rig

Ingen ejendomsret-ingen ret til at eje bolig eller virksomhed

Fælleseje-virksomheder og alt generelt er ejet af staten

Yder efter evne og nyder efter behov

Økonomien er opbygget efter en plan, ikke ved at produktion og priser fremkommer på et marked (dvs. markedsøkonomi), hvor efterspørgsel og udbud bestemmer priserne.

Altså staten bestemte, hvad varerne skulle koste, og hvor mange der skulle produceres af dem.

Kapitalisme

forskel mellem rig og fattig

Den enkeltes ret til at eje f.eks. en virksomhed og tjene penge på den-ejendomsret

Markedsøkonomi:En økonomisk struktur, hvor markedet bestemmer prisen på varer, arbejdskraft og andet. Prisen afhænger af forholdet mellem udbud og efterspørgsel.

Altså hvis efterspørgslen(dem som gerne vil have fat i varen) på en varer er stor, vil prisen stige

Hvis efterspørgslen er lille, vil prisen falde, så butikkerne kan komme af med varerne.

Prisen fastsættes sådan, at udbyderne får en fortjeneste samt at køberen har råd til varen. 

"

Baggrund: kup og besættelse

Afghanistans historie som uafhængigt kongedømme går helt tilbage til 1700-tallet. Landet var længe en regional supermagt, før det i 1800-tallet blev marginaliseret i en magtkamp mellem Storbritannien og Sovjetunionen. Den aktuelle konflikt i Afghanistan har sine rødder tilbage til 1970'erne, hvor det langvarige kongedømme blev vippet fra tronen.

Konflikterne i 1970'ernes Afghanistan var sandsynligvis ligesom, dem vi ser i dag.  En politisk elite i Kabul ønskede at reformere og modernisere landet, mens det konservative flertal i landdistrikterne var ligeglad eller skeptisk over for reformerne. I løbet af seks år førte de politiske spændinger til to politiske kup og én invasion. I 1973 blev kongen afsat ved et kup, og den relative liberale Mohammed Daoud Khan indsatte sig selv som præsident. Hans erklærede mål var at fremskynde kongens mislykkede reformer samt modernisering af landet. Under Daoud Khan eskalerede konflikten mellem den borgerlige elite og det afghanske kommunistparti (PDPA). Ved at fjerne kongen fra magten havde Khan også fjernet den sidste legitime og respekterede magtinstans i Kabul. Derigennem banede han vejen for det andet kup, da kommunisterne dræbte Daoud Khan 1978.

Det kommunistiske parti havde ligesom Daoud ikke en bred folkelig opbakning. I store dele af befolkningen blev de mange reformer, som partiet iværksatte, set som anti-religiøse og ikke-afghanske, og man anså ikke det kommunistiske regime som værende legitimt. Kommunisterne reagerede ved at arrestere og torturere tusindvis af modstandere.

Uroen førte til interne stridigheder i PDPA. Først blev generalsekretæren i partiet dræbt efter ordre fra statsministeren fra det samme parti. Efterfølgende blev statsministeren selv dræbt i et sovjetisk attentat, der blev støttet af andre fraktioner i partiet. I lang tid så det ud som om PDPA-regeringen ville falde, inden Sovjetunionen besluttede at intervenere landet. Sovjetunionen invaderede i 1979 Afghanistan med mere end 100.000 soldater.

Islamistisk vækst

Den sovjetiske invasion bidrog til at stabilisere det kommunistiske regime, men var upopulært blandt befolkningen. Regeringen blev ikke kun betragtet som værende udemokratisk men også som en trussel mod Afghanistans kulturelle og religiøse identitet. Flere oprørsgrupper begyndte at organisere sig på landet og kæmpe mod den sovjetiske besættelse. Mange af oprørerne var religiøse fundamentalister, mens andre var mere demokratisk orienteret. I resten af ??verden blev de betragtet som én stor bevægelse, kendt som Mujahedin.

Den sovjetiske invasion spredte frygt og vrede i resten af verdenen. USA, der ønskede at dæmme op for kommunismen, var oprørt over invasionen og besluttede at støtte oprørerne. Sammen med Saudi-Arabien bevilligede de over en 10 års periode 40 milliarder dollars i våben og penge til oprørerne i landet. Dermed var der lagt op til en langvarig krig mellem kommunisterne og Mujahedin.

Bag Mujahedin voksede en bred fundamentalistisk og konservativ religiøs bevægelse frem kendt som Hizb-e Islami ledet af Gulbuddin Hekmatyar. Denne bevægelse blev nu bevæbnet til tænderne af USA og dets allierede i et forsøg på at nedkæmpe Sovjetunionen. Radikaliseret af krigen førte de en fanatisk kamp mod besættelsesmagten, men også mod andre fraktioner inden for Mujahedin. Konflikten blev mere og mere blodig. I løbet af de ti år krigen varede, blev mere end 600.000 afghanere er dræbt. Ligeledes blev  mere end seks millioner mennesker drevet på flugt til nabolandene Iran og Pakistan.

Borgerkrig

I 1989 trak Sovjetunionen sig endelig ud af Afghanistan. Tilbage var et land i total opløsning. Det lykkes til sidst for de forskellige oprørsgrupper at besejre kommunisterne i Kabul, men de formåede aldrig at blive enig om den fremtidige magtfordeling, så i stedet fortsatte krigen.

Gulbuddin Hekmatyar og Hizb-e Islami var specielt kompromisløse og ønskede magten i landet for sig selv. Sammen med andre islamistiske grupper, støttet af Saudi-Arabien og Pakistan, indledte de langvarige artilleriangreb på hovedstaden Kabul, hvor de resterende oprørere forsøgte at etablere et nyt styre. Resultatet var en ny borgerkrig, der varede indtil den islamistiske Taleban-bevægelse tog kontrollen med landet i 1996-1997. Vigtigt i denne sammenhæng var støtten fra den pakistanske efterretningstjeneste, ISI. ISI ønskede, at Afghanistan i fremtiden var allieret med dem i deres konflikt med Indien, idet de frygtede, at Afghanistan ville alliere sig med de vestlige lande og Indien. Derfor støttede ISI skiftende sider i krigen, og da Taleban voksede sig stærk i midten af ??1990'erne, fik de også støtte fra ISI.

Taleban opstod blandt unge Mujahedin-krigere i Kandahar, ledet af bondesøn og pashtunske Mullah Mohammed Omar. Med bred militær støtte fra Pakistans efterretningstjeneste overtog Taleban gradvis kontrollen i Afghanistan, og Taleban indtog Kabul i 1996. Kun en lille del af landet blev styret af den såkaldte ”Nordlige Alliance”, der var forenet i sin opposition til Taleban. I resten af ??landet udøvede Taleban en næsten middelalderlig styre, hvor kvinder blev forbudt at arbejde og studere, tyveri straffes med amputationer, og oppositionen blev systematisk forfulgt og dræbt. Taleban-styret blev aldrig anerkendt af andre lande end Saudi-Arabien, Pakistan og De Forenede Arabiske Emirater, men styrede de facto landet i næsten fem år. På trods af deres hårde adfærd, repræsenterede Taleban for mange mennesker i Afghanistan en periode med en kærkommen fred og stabilitet. Under Taleban-styret ophørte næsten alt korruption, kriminalitet og opiumsdyrkning i landet. Prisen var et politisk og kulturel diktatur. Styret varede indtil oktober 2001, hvor den militære Nordlige Alliance, med hjælp fra USA og NATO, genvandt militært kontrol over det meste af landet."

http://www.globalis.dk/Konflikter/Afghanistan

#11

I stedet for disse omfattende kopieringer af tekst, der findes andet steds på internettet (som du har gjort nu i rigtig mange tråde), bør du nøjes med blot at give et link til det, du finder relevant og interessant, som for eksempel

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/korea-krigen-1950-53/

og

http://lexopen.dk/ord/k/o/Koreakrigen.html

Sørg for, at linkene er hot-links, så man blot kan klikke på dem.

Derved sikrer du dig også mod utilsigtede overtrædelser af copyrights.

Den kolde krig

Fra slutningen af 2.verdenskrig til murens fald til at endegyldigt at stoppe helt med Sovjetunionens fald

USA på den ene side og Sovjetunionen på den anden

Krig på økonomisk, militær og politisk magt

Ville begge være størst 

Den kolde krigs afslutning

Sovjetunionen var i økonomisk krise pga. de store omkostninger til militær i Afghanistan og fordi de skulle følge med oprustningen, da Reagan oprustede helt vildt. De havde også et dårligt system=planøkonomi. 

Det er dyrt for Sovjet at støtte satellitstaterne politisk, økonomisk og militært.Gorbatjov gav mere medbestemmelse til satellitstaternerne. I sidste ende endte det med at flere stater løsrev sig fra sovjetisk kontrol.

F.eks. i Ungarn blev grænserne åbnet og østtyskere flygtede over denne. Til sidst faldt muren. Så Gorbatjov's reformer havde også stor indflydelse på sovjetunionens sammenbrud. 

Til sidst krævede flere og flere stater deres uafhængighed samtidig var Sojvetunionen i en så dårlig økonomisk situation, at man havde en levestandard under vestligt niveau. i 1991 blev Sovjet opløst

http://da.wikipedia.org/wiki/Sovjetunionen

Murens opståen og fald

Efter 2.verdenskrig blev Tyskland delt op i 4 sektorer. Landet deles i 4 sektorer(fransk, amerikansk, engelsk og sovjetisk) samt hovedstaden Berlin inddeles i 4 sektorer. 

Det dårlige forhold mellem USA og Sovjetunionen rammer tyskerne-de blev såmænd ikke spurgt om deres land skulle deles.

England, USA og Frankrig holdt sammen og ønskede et demokratisk Tyskland, dog havde Sovjet et fuldstændigt anderledes syn på dette. I den vestlige zone blev der indført D-marken, som den sovjetiske zone ikke ville gå med til at indføre. Man måtte nødt til at indføre en ny valuta for at gang i økonomien, derfor gik Vesten uden om Sovjet. 

BRD(Vesttyskland) blev oprettet først. Sovjetunionen ville på ingen måde samarbejde, og England anså det som en stor økonomisk byrde at have deres del af Tyskland besat. De allierede besættelsesmagter besluttede sig b.la. for at Vesttyskland skulle være en demokratisk stat samt at mindst 2/3 af delstaterne skulle stemme for oprettelsen. BRD blev til en realitet i 1949. Intentionen var ikke, at man ville oprette to tyske stater, dog havde man opdelt Tyskland i fire zoner. Hver zone havde til formål at hjælpe med at genopbygge deres del af Tyskland, men forholdet var så dårligt mellem Øst og Vest, at man til sidst måtte nødt til at dele Tyskland. 

Hovedstaden i Vesttyskland hed Bonn, og hovedstaden i Østtyskland hed Østberlin

DDR blev oprettet som modreaktion på oprettelsen af BRD. DDR var en sovjetisk satellitstat, kommunistisk, etparti-diktatur og begik forbrydelser mod sit eget folk

I Vesten var der flere valgmuligheder og flere penge. I DDR var man tvunget til at tilslutte sig kommunismen, TV var det rene propaganda og løgne om hvor dårligt man havde det i Vesten, børn blev indoktrineret i skolen og måtte nødt til at deltage i aktiviteter i de kommunistiske ungdomsorganisationer for at få lov til b.la. at få en videregående uddannelse. Politiske modstandere blev fængslet og alle mennesker blev overvåget af Stasi. Af den grund ønskede mange at forlade Østtyskland og i stedet bo i Vesten. I årene før murens opførsel flygtede over 2 millioner fra Øst til Vest. I månederne før august 1961 var flygtnigestrømmen især stor, det var især de veluddannede og unge, der flygtede. Uden dem kunne DDR ikke klare sig. Den 13. august 1961 blev Berlinmuren opført. Familier blev delt i øst og vest, og alle dem der senere hen flygtede over muren blev skudt i forsøget. Muren blev fordømt af Vesten, men de kunne intet gøre. Det var i den kolde krig og forholdet mellem Øst og Vest var i forvejen dårligt, og man ville undgå en krig. Muren stod i 28 år. Gorbatjovs reformer i Sovjetunionen havde stor virkning ikke bare i Sovjet, men også Ungarn og Polen. Ungarn fjernede deres grænser, og østtyskere valfartede til Ungarn for at flygte over de åbne grænser, ind i Østrig og dermed videre til Vesttyskland. Samtidig var der store demonstrationer i Østberlin, Leipzig og Dresden og dette pressede partiet. Günther Schabowski havde indkaldt til pressekonference, som blev vist direkte på DDR-TV. En journalist spurgte indtil, hvornår de nye rejseregler blev indført. Han sagde:"med det samme." Dette blev vist på TV og fik østtyskere til at tage hen til muren ved Bornholmer Strasse og kræve at grænserne blev åbnet. I 1990 fik østtyskerne valget om de ville beholde DDR eller, om de ville genforenes med Vesttyskland. De valgte det sidste og de to Tysklande blev genforenet den 2. oktober 1990. DDR eksisterer altså ikke mere. 

Blokaden af Berlin

Vestberlin lå langt inde i den sovjetiske zone. Fra Moskva ønskede man at presse vesterlændingerne ud og gøre Vestberlin en del af DDR. En nat i juni 1948 gik lyset ud i Vestberlin, kraftværket der forsynede Vestberlin med strøm lå på den sovjetiske side og blev lukket ned. Veje fra Vesttyskland til Vestberlin blev lukket af den sovjetiske zone. Vestberlinerne var afhængige af madforsyninger fra Vesttyskland, som blev kørt langs disse motorveje. Amerikanske fly forsynede Vesttyskerne med mad og andre nødvendigheder, indtil Sovjetunionen opgav håbet om at overtage Vestberlin

17#

Lige lidt tilføjelser

Det var langt fra alle, som var tilfredse med genforeningen. DDR var teknologisk og økonomisk bagud i forhold til BRD, og mange milliarder D-mark blev brugt på at udligne disse forskelle. I DDR var alle garanteret et arbejde, og hvis man ikke havde de store færdigheder, kunne man altid få job på en fabrik. I det genforenede Tyskland var arbejdsløsheden til tider høj, og østtyskerne kunne efter "die Wende" ikke alle sammen få et arbejde.Samtidig er der østtyskere, som længes tilbage til DDR-tiderne. De synes, at livet var mindre kompliceret i Øst, og man skulle ikke træffe så mange valg selv. 

Du keder dig vist...

Kunne du ikke bare have givet et link til Wiki #123434? ;D

Det værste er, at du ikke kan bruge det til noget, da WIKI ikke er en pålidelig kilde.