Studievalg og videregående studie
Forsikringsmatematik/Aktuar = Kedeligt?
Hej. Jeg har taget et sabbatår, og skal i løbet af de næste mange måneder finde ud af hvad jeg skal læse. Jeg har overvejet Aktuaruddannelsen, men har forhørt mig hos venner osv, og svaret er altid "Aktuar? Er det ikke den der uber-kedelige uddannelse? De også derfor de tjener gode penge, fordi ingen andre gider lave det der lort"..... er det sandt?
Så vidt jeg ved er aktuar hovedsagligt præget af sandsynlighedsregning, hvilket også er mit yndlingsområde inden for mit allerede yndlingsfag matematik. Men er det virkelig så kedeligt som alle siger, eller er det bare en myte? Jeg har selvfølgelig læst på nettet og kigget på nogle arbejdsopgaver fra den virkelige verden, og igen lød det da spændende nok med sandsynligsregning som det primære værktøj, en masse frihed på arbejdspladsen, gode karrieremuligheder (har hørt at en kvik aktuar ret hurtigt kan opnå partnerstatus i selv de store forsikringsgiganter), og så selvfølgelig Danmarks højeste løn (i gennemsnit).
Derfor undrer det mig også, hvorfor uddannelsen er sådan en "hadet" uddannelse, hvis man kan sige det sådan. (antallet af ansøgninger er jo heller ikke verdens højeste, omend snittet er forholdsvist højt)
Hvad siger I? Tak for hjælpen. (Jeg tænker desuden også på at tage matematik-økonomi, kan den anbefales?)
Svar #1
25. juli 2013 af tomse8909 (Slettet)
At de tjener gode penge fordi andre ikke gider lave arbejdet, er da helt ude i skoven. Grunden til de er så godt betalt er sværhedsgraden, og at efterspørgelse er stor. Om det så er et sjovt arbejde er vel meget subjektiv. Hvis du kan lide at arbejde med matematiske problemstillinger, også i det lange løb, så er forskningsmatematik da helt klart en oplagt mulighed.
Svar #2
25. juli 2013 af Eksperimentalfysikeren
Jeg er i tidens løb stødt på en del aktuarstuderende og enkelte færdiguddannede. De er bestemt ikke kedelige, og de finder bestemt heller ikke deres fag kedeligt.
Faget stiller store krav til de matematiske evner. Har man evnerne og kan man klare presset på studiet, kan det være rigtig spændende. De fleste studier har undervisningen opdelt i semestre, aktuarstudiet har 4 moduler om året, så man kan nemt føle, at man er til eksamen hele året.
Hvis man brænder for faget, har det en stor fordel: Risikoen for at blive sat til noget andet, når man har fået arbejde, er ikke så stor. Man er for dyr i drift til at blive brugt til noget, andre kan klare.
Ud over sandsynlighedsregningen er der en del andre fag. Eksempler er mikroøkonomi, ikkelineær optimering, investering og noget jura.
Svar #3
26. juli 2013 af RoberDølhus (Slettet)
Nu er der jo en grund til de får så høj en løn.
Det arbejde de laver skaber stor værdi for selskabet. Korreket prisfastsættelse af forsikringerne, samt risikostyring af de risiko der er forbundet med at være forsikringsselskab betyder meget for indtjeningen.
Derudover er den matematik du lærer også MEGET anvendelige i foreksempel bankverdenen, eller pensionsbranchen, hvor du sagtens kan besidde stillinger inden for;
Kvantitativ analyse
computational finance
risikostyring
Prisfastsættelse af derivater.
Svar #4
26. juli 2013 af Amril (Slettet)
Hej, og tak for de gode svar, de har helt klart hjulpet.
Nu er der jo både mulighed for at tage bacheloren, men også at komme ind på kandidaten via andre bachelorer såsom matematik-økonomi eller matematik, med de rette valgfag. Jeg ville derfor høre, om hvis jeg først tog eksempelvis 3 års matøk, derefter 2 års forsikringsmatematik, er jeg så meget dårligere stillet fagligt end dem, som også har haft 3 års forsikringsmatematik på bachelor? Det er jeg jo nok, men i hvor høj grad, og er det slet ikke til at anbefale at gøre det på denne måde? Optimalt er det nok ikke, men skal jeg helt holde mig fra det der med at forsætte på en anden kandidat end den man tog bacheloren i?
Tak på forhånd.
Svar #5
26. juli 2013 af tomse8909 (Slettet)
Hvis du skal have et præsis svar på det spørgsmål, må du nok hive fat i KUs studievejledning.
Skriv et svar til: Forsikringsmatematik/Aktuar = Kedeligt?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
