Historie
Nutidig enevælde
Hej alle
jeg har fået stillet opgaven
"Lav en afsluttende opgave
Samfundsbeskrivelse af nutidig enevælde.
Forestil jer, at enevælden aldrig var blevet afskaffet, og Oplysningstidens tanker aldrig var blevet indført. Lav en beskrivelse af, hvordan samfundet i dag ville se ud. I kan komme ind på følgende områder:
Arbejde og arbejdsforhold
Sygdomme og sundhed
Familie, ægteskab og kønsroller
Folks rettigheder og pligter"
Har I nogle idéer til, hvad jeg kan skrive om? Meget gerne en god indledning og nogle undrende spørgsmål også
Tak på forhånd!
Svar #1
05. september 2013 af Erik Morsing (Slettet)
I mange u-lande er der enevælde. Det er blandt andet af den grund, at Mellemøsten er påbegyndt sin oplysningstid. Mange diktatorer er styrtet, så du kan hente inspiration derfra.
Hvis det var herhjemme, så ville hoveriet og stavnsbåndet stadig eksisterer og det samme med tiende til kirken. Slå de ord op, som jeg har skrevet, og som du ikke kender. Adel (landadel og byadel), konge og kirke ville sidde på næsten al magten, og det velfærd, som vi kender i dag ville ikke eksistere.
Svar #2
05. september 2013 af Andersen11 (Slettet)
#1
Du er alt for sløset med fakta. Hoveri og stavnsbåndet blev netop ophævet under enevælden. I Danmark blev tiende til kirken først afløst af kirkeskatten i 1920. Det har altså ikke specielt noget med enevælden at gøre.
Svar #3
05. september 2013 af Erik Morsing (Slettet)
Det er ikke fakta, der spørges efter. Det er forestillingen om et enevælde, der rakte op i nutiden, der efterlyses, og der kan jeg sagtens forestille mig, at hverken hoveri eller stavnsbånd ville være ophævet.. I Afrika er der udpræget brug af børneslaver til blandt andet kakaohøsten. De får ikke mulighed for at gå i skole, fordi vi gerne vil have billig chokolade. Det kan sammenlignes med hoveri. Med hensyn til kirkens magt, så ser vi jo med al tydelighed, hvor meget religionen betyder i Muhamedanien. Den er i den grad en bremseklods for udviklingen.
Svar #4
05. september 2013 af mathon
#3
Vild kaotisk opremsning af personlige synspunkter, du ikke relaterer vederhæftigt til enevælden.
I danmark har vi f. eks. en periode kaldt den oplyste enevælde påbegyndt af den konfirmationsunge Frederik d. VI, som sammen med en række "oplysningsmænd" i 1784 under deltagelse i sit første statsrådsmøde begår statskup og vælter Guldbergstyret, for at ændre det danske styres kurs til at være i overensstemmelse med de i det meste af det øvrige Europa diskuterede oplysningsideer.
Et eksempel på at enevælde og oplysning kan gå hånd i hånd. At det i sidste halvdel af Frederik d. VI's henved 56 årige regeringstid - hans sindssyge far Chr. d. VII døde i 1808 - kneb med pressefrihedens opretholdelse er noget andet.
Nu er enevælde ikke kun danske forhold. Men enevælde er ikke kun udnyttede fæstebønder og store fester for de besiddende klasser.
Og hvor er det nu, Muhamedanien ligger?…
Skriv et svar til: Nutidig enevælde
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
