Psykologi

Psykologi - psykodynamisk og psykoanalyse

09. september 2013 af Natasha94 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Nogle der kan hjölpe mig med at svare på disse to spärgsmål ? 

Hvad betyder begrebet ”psykodynamisk” i forhold til begrebet ”psykoanalyse”?
Hvori ligger forskellen mellem klassisk psykoanalyse, moderne psykoanalyse og dynamisk korttidsterapi?


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. september 2013 af 123434

psykodynamisk:vedr. samspillet mellem følelser, tanker og det ubevidste

psykoanalyse:retning inden for psykologi der bl.a. har udviklet og bygger på en teori om det ubevidstes og driftslivets betydning for personligheden og for udviklingen af visse sindslidelser

"

Hvad er psykoanalyse og psykoanalytisk terapi?

Psykoanalyse er en teori og en behandlingsmetode, skabt af Sigmund Freud. Psykoanalysen er således ikke en teori, men et korpus af mange teorier, som supplerer hinanden, således driftsteori, egopsykologi, objektrelationsteori og selvpsykologi. De to sidstnævnte er primært udviklet af Freuds efterfølgere, f.eks. Klein, Winnicott og Kohut.

Målet i psykoanalyse og psykoanalytisk terapi er patientens indsigt i sig selv.


Hvad er psykoanalysens historiske baggrund?

Psykoanalysen opstod i slutningen af det forrige århundrede. I 1880`erne havde Freud, som var neuropatolog (neurolog) eksperimenteret med behandling ved hjælp af suggestion og hypnose af patienter med forskellige former for lammelser og andre somatiske symptomer samt patienter med uforståelige psykiske symptomer som f.eks. tvangstanker og tvangshandlinger. 

Freud havde studeret hypnose hos lægen Charcot i Paris og samarbejdede senere med lægen Joseph Breuer i Wien, som også interesserede sig for hypnose. Tankegangen var, at patienter under hypnosen kunne påvirkes til at erindre de fortrængte barndomstraumer, som havde gjort ham syg. Under påvirkning af hypnosen og suggestionen kunne patienten genopleve barndommens følelser og leve dem ud frem for at danne symptomer. 

Psykoanalysens fødsel dateres til 1897, hvor Freud opgav arbejdet med hypnose og suggestion, idet han indså, at det gav bedre resultater at lade patienten tale. Herefter var instruktionen til patienten, at han skulle sige alt hvad der faldt ham ind ucensureret. Hermed blev psykoanalysen etableret som behandlingsform.


Hvad gør man i psykoanalyse?

Fokus i moderne psykoanalyse og psykoanalytisk terapi er overføringen, dvs. de følelser, relateringsmønstre, tanker og fantasier, som patienten manifesterer i relationen til terapeuten. Hypotesen bag dette er, at patienten i relationen til terapeuten vil gentage gamle mønstre, som han har udviklet i samspillet med forældrene i den tidlige barndom og som gentager sig op gennem hans opvækst og således også kendetegner hans relateringsmønstre over for f.eks. kærester, autoriteter eller konkurrenter. Overføringen er således en manifestation af patientens typiske mønstre i menneskelige relationer. Disse mønstre er uhensigtsmæssige og ofte destruktive, fordi de ikke relaterer sig til nutiden , men må ses som en gentagelse af noget fortidigt. Ofte beskrives dette fænomen som en "gentagelsestvang" - i stedet for at relatere sig til den aktuelle nutid synes patienten at leve i fortiden. 

Den centrale teknik i psykoanalytisk terapi er tolkning, særlig tolkning af overføringen, således at patienten kan opnå indsigt i sin egen måde at fungere på. Dette spiller i moderne psykoanalyse en langt større rolle end f.eks. tolkning af drømme. 

I den psykoanalytiske terapi spiller klarifikation (klarlæggelse) og konfrontation også en rolle. 

Den nutidige psykoanalyse følger stort set de regler, som Freud oprindeligt opstillede. Patienten ligger på en briks og får den instruktion, at han skal sige alt, hvad er falder ham ind ucensureret. Analytikeren er opmærksomt lyttende, forholder sig neutralt og fremsætter sine kommentarer og tolkninger, når han finder det passende. 

I psykoanalytisk terapi opretholdes en analytisk holdning, men patienten ligger ikke på en briks og associerer frit. Patient og terapeut sidder over for hinanden og indgår i en dialog. Der sigtes på, at resultater kan nås på kortere tid - 2 - 4 år, hvor den egentlige analyse kræver 4 - 6 år eller mere. Psykoanalytisk terapi foregår 2 gange om ugen, mens analyse kræver 4 - 5 gange pr. uge."

I nyere psykoanalyse er Ødipuskomplekset blevet suppleret med den præødipale — først og fremmest narcissistiske — organisering (se narcissisme). Hvor den klassiske psykoanalyse var centreret omkring polariteten mellem jeget og det ubevidste, fokuserer moderne psykoanalytisk teori oftere på relationen mellem selvet og objektverdenen.

www.ordnet.dk

www.netpsykolog.dk

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/psykoanalyse

Håber du kan bruge det til noget. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. september 2013 af klotte (Slettet)

Klassisk psykoanalyse er den originale freudianske som beskreven ovenfor hvor man er i terapi hver dag i ca 5 år.

moderne psykoanalyse er inspireret af nyere psykoanalytikere som f.eks Lacan  - her har man gjort om med nogel af Freuds teorier eller videreudviklet dem

I psykodynamisk kortttidsterapi - arbejder man tematisk ca 10 gange med en problemstilling eller et tema.


Skriv et svar til: Psykologi - psykodynamisk og psykoanalyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.