Biologi

Genetik

11. oktober 2013 af Elena93 (Slettet)

Hej, håber jeg kan få lidt hjælp ;)

I familien, vist i stamtræet nedenfor, ses en sjælden genetisk lidelse, som nedarves autosomal recessivt med 100% penetrans.

II-2’s første kone får et barn med sygdommen. Parret går fra hinanden og manden danner i stedet par med hendes halvsøster, som kort tid efter bliver gravid. Hvad er risikoen for at det ventede barn (III-2) er sygt?

a:1⁄4

b: 1/8

c: 1/16

d:1/32

e: Betinget af risikoen for bærerstatus i baggrundsbefolkningen 

Jeg har oploadet stamtræet

Jeg får det til 1*0,5*0,5*0,5 = 1/8, men dette er ikke svaret. Svaret er 1/16, og jeg forstå ikk hvorfor? 

På forhånd tak ;)


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. oktober 2013 af 123434

Ret mig, hvis jeg har lavet fejl.

far er bærer

hendes mor er måske bærer.

hendes søster/bror er syg

Hun kan være så uheldig, at hun får begge syge gener

1/2*1/2*1/2*1/2=1/6


Brugbart svar (1)

Svar #2
13. oktober 2013 af Dulugtergrimt

#1

Jeg ved ikke om du mener det samme som mig, men i så fald formulerer du det uklart... ordet "måske" er et dårligt valg og skal bruge uddybning af, hvorfor og hvad det betyder, at det kun er "måske".

Vi ved med sikkerhed at II-1 og II-2 er bærere af sygdommen, eftersom de sammen har fået III-1 der er syg. Så langt så godt.

II-1 må have fået sit syge gen et sted fra. Vi ved ikke hvor det er fra, men det stammer fra enten I-1 eller I-2. Der er 50% sandsynlighed for, at det er I-2 der har mutationen (og her må vi nødvendigvis gå ud fra at I-3 ikke har den). Hvis det er I-2 der har mutationen, så er der 50% sandsynlighed for, at den er givet videre til II-3. Hvis II-3 har den, så er der igen 50% sandsynlighed for at den bliver givet videre til III-2. Dvs. risiko for nedarvning gennem II-3 er 0.5*0.5*0.5 = 1/8.

Så skal vi lige huske at sygdommen er autosomal recessiv, og at II-2 også skal give den videre. Det har igen en sandsynlighed på 50%. Til slut har vi altså den endelige sandsynlighed for sygdom hos III-2: 0.5*0.5*0.5*0.5 = 1/16


Svar #3
14. oktober 2013 af Elena93 (Slettet)

Tak for hjælpen. Jeg sad og lavede det, inden jeg kiggede på jeres svar. Jeg har heldigvis også fået 1/16. Men den måde, jeg gjorde det på var følgnede:

Sandsynslighed for at I-2 er bærer er 1/2. Sandsynlighed for II-3 er bærer er 1/2. Sandsynlighed for II-2 er bærer er 1. Sansyndlighed for at II-2 og II-3 giver det videre er 1/4. Ergo gælder:

1/2 * 1/2 * 1 * 1/4 = 1/16


Brugbart svar (1)

Svar #4
14. oktober 2013 af Dulugtergrimt

Det er vel det samme vi siger så :)

Svar #5
14. oktober 2013 af Elena93 (Slettet)

Super :)


Skriv et svar til: Genetik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.